Farvel til den indre spændetrøje, Skat

I øjeblikket arbejder et ekspertudvalg med anbefalinger for Danmarks fremtidige skattevæsen. Regering og offentlighed skal efter planen modtage udvalgets arbejde tidligt i det nye år, og et udblik til Europa og andre sektorer kan helt sikkert give inspiration til dette arbejde. Det er vigtigt med en offensiv, fremadrettet og langsigtet tilgang til udfordringerne frem for tilbageskuende lappeløsninger på fortidens synder.

Mange virksomheder er i gang med en digital transformation, som fokuserer på at skabe digital evne til forandring. En virksomhed med en mangeårig historie har systemer og teknologier stablet oven på hinanden, i takt med at nye problemer skal løses. Det gælder for Skat og for næsten alle andre. Kerneproblemet er, at data ikke flyder frit og hurtigt mellem forskellige områder, og derfor ”klistrer” vi data og løsninger sammen. Det er dyrt og langsommeligt, hvis det altså overhovedet er muligt.

Plads til forandring

Barrieren kan kun overvindes med et langt sejt træk mod en hurtig og fleksibel digital kerne. Udfordringen er ikke at lave en ny lækker app ud mod borgere og kunder. Udfordringen er at få data og nye funktioner til at hænge sammen på indersiden, så vi er klar til de ændringer, der kommer i fremtiden.

Markedsudviklingen (og senest en global pandemi) skaber et konstant forandringspres på virksomhederne. Tilsvarende er man mere end almindeligt naiv, hvis man tror, at Danmark ikke har fremtidige behov for at tilpasse, ændre og udvikle sit skattesystem. Alene udspil fra skiftende regeringer skaber en strøm af ændringer. For slet ikke at tale om den afgørende klimaproblemstilling, der givetvis også vil slå igennem i måden virksomheder og personer beskattes på.

Forleden hørte jeg, hvordan Novo Nordisk arbejder med disse problemstillinger. Den øverste ansvarlige for it i koncernen fortæller om en strategisk tilgang, hvor man tænker back-end (it på de indre linjer) ind sammen med udviklingen af nye produkter og nye kommunikationslinjer direkte til forbrugerne.

Englands gode eksempel

I Skats tilfælde ville et sådant strategisk skift handle om at skabe en platform for it og data, hvor man har manøvrerum til fremtidige ændringer, fordi det er ”tænkt” sådan fra starten. Hvis politikerne eksempelvis havde fået den ide at halvere momsen under corona-pandemien, så er det langt fra sikkert, at det overhovedet kunne realiseres. Pointen er altså, at hvis vi smider den indre spændetrøje skabt af et heterogent it-landskab på ”indersiden”, så får vi langt mere styrbarhed og medvind på ”ydersiden”.

Storbritannien har eksempelvis samlet sine skattesystemer på én digital platform med det formål at skabe en simplere, samlet tilgang. Vejen har (over flere år) været at nedlægge isolerede siloer og adskilte skattesystemer og samle alt på ét system, hvor borgeren er i centrum. Resultatet er besparelser, og samtidig kan englænderne nemmere gøre det ”rigtige” i forhold til at betale skat.

I Slovenien integrerer skattevæsenet data direkte fra kasseløsningerne ude i butikkerne som et led i skatteopkrævningen. Queensland i Australien benytter kunstig intelligens til at forudse gæld hos borgerne og dermed mulighed for at hjælpe proaktivt med individuelle betalingsplaner og støtte.

Mon ikke Skat i Danmark vil kigge meget nøje på en platformsløsning? Det vil give fordele i form af intelligent brug af data, et fokuseret og standardiseret it-landskab og større fleksibilitet. Alene adgangen til oplysninger på tværs af skattearter giver bedre mulighed for indsigt og rettidig handling.

Her er nøglen til at lægge skandalerne bag sig, men det kræver mod, investeringsvilje og langsigtet digital strategi at slippe ud af spændetrøjen fra et spraglet it-landskab. Og naturligvis skal man fra politisk side bidrage med implementerbar lovgivning, som ikke kræver egenudviklede adhoc-løsninger, der lægger gift ud for fremtidig fleksibilitet.

Jesper Illum