Mangel på arbejdskraft truer velfærden
Vi har i landbruget behov for løsninger, som nu og her øger udbuddet af arbejdskraft, og vi må også kigge ud over landets grænser.
Hen over sommeren har den ene positive nyhed om udviklingen i dansk økonomi afløst den anden. Beskæftigelsen stiger og når nu niveauet før coronapandemien. Virksomhederne oplever, at det er svært at rekruttere arbejdskraft til ledige stillinger. Det fører til produktionsbegrænsninger.
STAR’s seneste rekrutteringssurvey viser, at landbruget er blandt de brancher, som har den højeste forgæves rekrutteringsrate. 29 pct. af alle rekrutteringsforsøg førte til, at der blev ansat en person, som ikke havde alle ønskede kvalifikationer, eller at der ikke blev ansat en person i stillingen. Problemet er særlig stort i Jylland, hvor den forgæves rekrutteringsrate er 50 pct. eller højere.
Midt i glæden over at det går den rigtige vej efter coronanedlukningerne, skal man huske på, at det vil koste dyrt bare at lade stå til.
I landbruget gør vi, hvad vi kan for at skaffe kvalificeret arbejdskraft. Erhvervsuddannelsen til landmand har praktikpladsgaranti. Alle, der søger ind på uddannelsen, kan få en praktikplads.
Samtidig giver landbruget unge under uddannelse fra andre dele af verden mulighed for at komme i praktik, hvor de kan få erfaring med det mest moderne og fremsynede landbrug. Landbrug med dyr ansætter i stort omfang fodermestre fra 3. lande på en særlig ordning efter udlændingeloven. Alligevel er alt dette ikke nok til at klare behovet.
Vi har – som andre erhverv - behov for løsninger, som nu og her øger udbuddet af arbejdskraft. Vi kan få flere danskere i arbejde via nogle af de mange forslag, der allerede er bragt i spil som f.eks. fordobling af efterlønspræmien og flere fuldtidsstillinger i det offentlige. Men vi må også kigge ud over landets grænser. Det bør være lettere for faglærte at opnå arbejdstilladelse og indtægtsgrænsen i beløbsordningen bør sænkes betragteligt.
Midt i glæden over at det går den rigtige vej efter coronanedlukningerne, skal man huske på, at det vil koste dyrt bare at lade stå til. Lønudviklingen er stigende, og det kan føre til en svækkelse af virksomhedernes konkurrenceevne. Produktionsbegrænsninger fører til, at vi ikke udnytter de muligheder, som vi har.
Det vil i den sidste ende føre til, at samfundet bliver fattigere, og at vi får vanskeligt ved at opretholde det velfærdssamfund, som har bred politisk opbakning.
Derfor er vores bøn til politikkerne, at man straks går i gang med at se på løsninger – og gerne fordomsfrit, så det ikke – som det så ofte gør – ender med politisk tovtrækkeri uden nævneværdige resultater.
Helle Reedtz-Thott