Er det fyringsgrund at være uenig?

Danske virksomheders samfundsengagement er vokset de senere år og strækker sig over stadigt flere dagsordner.

De går forrest på den grønne agenda, deltager og støtter op om Copenhagen Pride og indarbejder verdensmålene i det daglige arbejde. Tendensen er klar, og senest har store, internationale virksomheder som Google og Facebook indført vaccinekrav for deres mange tusinde medarbejdere.

Det er positivt, at virksomhederne har en holdning, og mange af standpunkterne kan den store majoritet jo sagtens blive enige om. Men hvor langt kan virksomhederne egentlig tillade sig at gå for f.eks. at opfylde bæredygtighedsagendaen? Hvor går grænserne for, hvad de kan påtage sig og pådutte deres ansatte for at nå de ambitiøse målsætninger?

Når en direktør for en stor virksomhed melder ud, at nu vil vi fremover ikke længere flyve til konferencer, eller nu skal alle ansatte være vaccinerede, er det netop en udmelding - ikke et emne til diskussion.

Men hvad betyder det for de medarbejdere, der er uenige, eller af forskellige årsager ikke er vilde med at skulle cykle på arbejde, sløjfe kødet om torsdagen - eller som foretrækker sine noter på et stykke papir fremfor på en pc eller tablet?

Grænserne for den ”rigtige adfærd” flytter sig ekstremt hurtigt i disse år, og mange virksomheder stræber efter at være first movers. Som ledere og virksomheder skal vi passe på, at vi ikke bliver så “rigtige”, at vi i vores iver efter at være fremsynede, og en del af løsningen på samfundets problemer, kommer til at hæmme eller ensrette vores medarbejdere.

Er det sådan, at vi ikke ønsker at have ansatte, der ryger og spiser kød eller aldrig kunne drømme om at cykle på arbejde? Er det fyringsgrund at være vaccineskeptiker eller stille sig kritisk over for Copenhagen Pride?

Og på det lidt mere jordnære plan, får vi så de gladeste medarbejdere og de bedste teams og produkt ved at alle opfører sig og tænker ens? De fleste eksperter i ledelse og organisationer er enige om, at stor diversitet og holdninger, der brydes, giver de bedste virksomheder.

Det er positivt, at virksomhederne i stigende grad stempler ind i samfundsdebatten, men det er også vigtigt at huske på, at mennesker er forskellige – og det skal der være plads til.

Værdier og kultur er vigtige for virksomheder, men det er også centralt, at virksomheder har en divers gruppe af ansatte med forskellige baggrunde, livsanskuelser og holdninger. Netop det vil i sidste ende bidrage til en bedre virksomhed og en større forståelse for dem, man måske ikke er helt enige med.

Så i takt med at virksomhedernes fokus på ”rigtighed” stiger, stiller det særlige krav til ledelserne og ledelse som faglighed. For hvordan er man ”rummelig” og motiverende, når der kun er én rigtig måde at være medarbejder på?

Karina Rothoff Brix