Debat

Greta Thunberg er på forsiden af Vogue. Jeg er ikke sikker på, at det er en god nyhed

”Hvorfor”. Sådan begynder de farlige spørgsmål i klimadebatten. Både for erhvervslivet og samfundet.

Den anden uge af august skete der to nye ting for klimaet og målene i Paris-aftalen.

Den første ting var, at Greta Thunberg kom på forsiden af nordisk Vogue – iført en gyldenbrun oversize coat, i en svensk skov.

Klimaaktivisten er blevet voksen og har lagt regnfrakken. Hun hedder i øvrigt Tintin til mellemnavn, og snittet på coat’en kunne godt være inspireret af en helt i en tegnefilm.

Den anden ting var, at erhvervslivet kunne læse, at løbet er kørt. Det er den meget komprimerede og Vogue-uegnede essens af den seneste rapport fra FN’s Klimapanel. Vi skal naturligvis fortsætte med den grønne omstilling og arbejde videre med teknologier, der reducerer CO2-udledningen. Naturligvis.

Men løbet er kørt. Det scenarie, som omstillingen retter sig mod at undgå, er det urealistisk at undgå. Sagt kort og privatøkonomisk: Fortsæt endelig med at investere i bæredygtighed, men sæt ikke gevinsten i et hus i første række til vandet, medmindre dine børn eller børnebørn drømmer om at fiske krabber fra soveværelset.

Der er farlige og mindre farlige spørgsmål i klimakampen. Set fra sidelinjen er faren i disse år, at de farlige spørgsmål kan blive kvalt i mindre farlige spørgsmål.

Anders Heide Mortensen

Konklusionerne i FN-rapporten kan naturligvis vendes og vinkles. Fra én vinkel er det ligegyldigt om temperaturerne globalt vil stige 1,5 grader eller 2,0 grader. Der skal under alle omstændigheder investeres i og arbejdes med at nedbringe CO2-udledningen. I den sammenhæng gør den halve grad ikke nogen forskel. Den ekstra halve grad gør bare en forskel på, hvornår vandet når soveværelset, hvornår dele af Danmark ikke længere findes, hvordan vejrudsigten bliver. Der er interessante dominoeffekter i vente.

Fra en anden vinkel kører toget nu – ustoppeligt. Ikke bare pessimisternes – eller realisternes – tog. Som sagt i en sidebemærkning også er min 19-årige søns opfattelse af situationen: ”Ingen tror vel længere på Paris-målene”. Mange unge tvivler. Det er de midaldrende, der er tilbage i skyttegravene.

Det er også bæredygtigheds- og omstillingstoget, der ikke kan stoppes. Der er lagt en køreplan, og nu ruller lokomotivet. Den FN-rapport, der blev offentliggjort i den uge, hvor ferien sluttede, og skolerne begyndte, kan ikke ændre på, at erhvervslivet er klar til at investere massivt. Men måske i noget, der muligvis er passeret: Muligheden for at genvinde en slags kontrol.

Toget kører, politisk og økonomisk, selv om videnskabelige data måtte pege på, at sommerhuset i 1. række, der har været i familiens eje i tre generationer, simpelthen ikke kommer til at gå over til en fjerde eller femte generation. Punktum. Fordi vi muligvis er forbi det punkt, hvor elbiler, megamøller og jordvarme kan redde fundamentet fra saltvandets slikken. Toget kører. Visse spørgsmål er blevet irrelevante at stille.

Der er farlige og mindre farlige spørgsmål i klimakampen. Set fra sidelinjen er faren i disse år, at de farlige spørgsmål kan blive kvalt i mindre farlige spørgsmål. De mindre farlige spørgsmål er, hvordan man kan opnå en CO2-reduktion på et givet område, eller hvordan man kan opnå, at elbaseret teknologi kan fortrænge teknologi, der er baseret på forbrændingsmotorer. Jo: Når debatten kommer om, hvordan fremtidens landbrugsproduktion skal tilrettelægges, skal der nok blive klingklang.

Men de virkeligt farlige spørgsmål begynder med hvorfor. Tabu-spørgsmålene. Hvorfor man skal bruge gigantiske summer på at forfølge nogle klimamål, som ifølge en FN-rapport allerede er tæt på urealistiske? Stationen er passeret. Det er et spørgsmål, som man i dag ikke kan stille, uden at blive skudt i skoene at være trumpist og benægter af menneskeskabte klimaforandringer.

Fra den anden side af det politiske spektrum kan man spørge, hvorfor man skal acceptere flyrejser til nærmest ingenting, og hvorfor man skal acceptere fødevareproduktion med en skyhøj CO2-udledning, hvis der skal være et gran af konsekvens og fornuft i at operere efter klimamål?

Greta Thunberg fortæller i interviewet til Vogue, hvordan tøjindustrien er med til at belaste klimaet. På de følgende sider præsenterer bladet mode. Sådan kan det gå, når en aktivist dropper regnfrakken og bliver stylet til Vogues forside.

Anders Heide Mortensen er kommentator på Finans og kommunikationsrådgiver. Cand.scient.pol. og tidligere pressechef i Erhvervsministeriet og Finansministeriet. Han kan kontaktes på anders@heidekom.dk.

Læs også