Hvad erhvervslederen kan lære af Ternet Ninja
Ternet Ninja 2 er en bragende succes, og omdrejningspunktet er en god fortælling. Præcis det samme kendetegner succesfulde virksomheder. Her er tre anbefalinger til at gøre dem kunsten efter og udvikle en værdiskabende kernefortælling.
Ternet Ninja 2 har fyldt biografsalene op igen, og der er lys i mørket på flere scener. Danskernes trang til at starte egen virksomhed har også taget fart, og Dansk Erhverv melder om en stigning på 26 pct. i antallet af nyetablerede selskaber, når vi ser på de seneste 12 måneder sammenlignet med samme periode året år.
Stærke fortællinger er ikke kun vejen til succes for popcorn-sælgere, men også for de ledere, der vil lykkes med at skabe en solid virksomhed, og her følger tre anbefalinger til en værdiskabende kernefortælling.
1. Brug fortællingen som ledestjerne
Fortællingen er essensen af virksomheden. Det er bouillonterningen, der går på tværs af alle virksomhedens aktiviteter, og som har det primære formål at guide kommunikationen, så hele virksomheden arbejder i samme retning.
Eller som bestyrelsesformanden for Ørsted, Thomas Thune Andersen, har formuleret det i en interview via Lederne: »Ledelsesopgaven i dag handler om at fortælle en historie, medarbejderne virkelig tror på og har lyst til at være en del af. Når man som virksomhed har en bæredygtig ambition og vision, er det jo helt afgørende, at ledelsen er i stand til at fortælle den historie på en sådan måde, at den inspirerer. Det er utrolig vigtigt, at alle medarbejderne forstår, hvor man vil hen og har lyst til at deltage i rejsen. For det er kun, hvis vi alle sammen trækker i fællesskab, at vi når derhen«.
Virksomheden bliver kun en succes, hvis fortællingen tydeligt formidler, hvor I kommer fra, hvilken forskel I vil gøre og for hvem. For iværksættervirksomheden er stifterfortællingen ofte helt essentiel til at demonstrere passion og idé, hvorimod jeg for globale virksomheder oplever, at visionsfortællingen er essentiel til at illustrere, hvordan virksomheden vil forandre verden.
2. Med-ejerskab er nøglen
En fortælling virker ikke, hvis den kun bliver fortalt med megafon fra elfenbenstårnet. Fortællingen skal leve i virksomheden, og den skal genfortælles, nyfortolkes og integreres i medarbejdernes egen fortælling, så den giver mening for den enkelte. Lad hver enkelt medarbejder skabe sin egen fortolkning af virksomhedens fortælling med eksempler fra deres liv.
HK Kommunal Hovedstaden arbejder lige nu på at lade de mange faggrupper give ansigt og liv til fortællingen om at være en del af fagforeningen via kampagnen ’Administration har mange ansigter’. Lederen kan ikke kontrollere medarbejderens fortolkning, men de kan give stemme til deres historie og derved scene til fagforeningens mange fortællinger. Tiden vil vise om det bliver en succes, men jeg sætter min lid til metoden.
3. Sig det højt
Sig det højt hver dag. Det er banalt, men virkelig effektivt. Jo mere I siger det højt, jo stærkere bliver fortællingen, og det vil gøre jeres følgere til jeres ambassadører. Man plejer at sige ”op på ølkassen”, men i dette tilfælde er det snarere op på champagnekassen, for stifterparret Dinna Iben Arbo og Michael Arbo Mortensen, der står bag den succesfulde abonnementsforretning Champagnekassen, lever deres fortælling hver dag og deler ud af deres op- og nedture på Linkedin. Derudover modtager hvert nye medlem et håndskrevet brev med første levering, hvor de bliver budt velkommen. I en tid med stigende digitalisering og en hybrid arbejdskultur formår de at sige fortællingen højt og samtidig personliggøre oplevelsen for hver enkelt.
Kernefortællingen skal kunne genfortælles
Virksomheder, der tænker storytelling ind fra dag et og lykkes med at skabe en fortælling, som medarbejdere og kunder kan genfortælle, vil forvandle dem til ambassadører. Det er nøglen til vækst og loyalitet og vil bevirke, at de gør fortællingen til en del af deres personlige fortælling. Alle taler om Ternet Ninja 2, og Anders Matthesen har igen sat publikumsrekord. Kort sagt, gode fortællinger sælger billetter, og derfor er de vigtige.
Helle Rosendahl