Dette er en kommentar: FINANS bringer løbende kommentarer fra specialister og meningsdannere. Alle kommentarer er udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
Debat

De positive bivirkninger ved corona

Der er én god ting at sige om kriser: De får os til at se os selv og vores prioriteter i øjnene.

Helle Rosendahl, stifter af Storytelling Akademiet. Foto: Mathilde Schmidt

Transformation og bæredygtighed står øverst på agendaen, men den største forandring, der er i gang lige nu, bør foregå på de indre linjer. Derfor er det nødvendigt at revurdere den måde, vi opstiller mål på.

Verdensmålene fokuserer på bæredygtig udvikling på tværs af en række parametre. Imidlertid tager målene ikke i særlig grad højde for mental sundhed jf. The Lancet Commission. Det på trods af, at Verdenssundhedsorganisationen, WHO, har udnævnt stressrelaterede sygdomme til at være en af de største sygdomsbyrder i 2020. 

Der er behov for at gentænke måden, vi arbejder og agerer på. Engang talte vi om væg-til-væg-tæpper, nu er det back-to-back-meetings, der fylder.

1. Refleksion
Eliteudøvere dedikerer specifik tid til restitution, fordi de ved, at det er nøglen til succes. 

Når det gælder vidensmedarbejdere, er hjernen vores vigtigste aktiv. Alligevel sætter vi ikke tid af til mental genopladning, men jagter hellere quickfix på sociale medier. 430.000 oplever daglige symptomer på stress ifølge Stressforeningen, og over tid resulterer det i, at vi mister kapaciteten til at være innovative. 

Lige nu måler vi på, hvor meget vi er online, og hvor hurtigt vi besvarer e-mails. Vi gør det, vi bliver målt på. Tænk hvis det var reflekteret i vores KPI’er, at vi skulle være offline?

2. Intuition
Stigende mængder af datapunkter giver os ny indsigt, der beriger vores liv. Men de øger også graden af kompleksitet. De ledere, der er mest succesfulde, er dem, der tør stole på deres mavefornemmelse til at træffe beslutninger, ifølge KPMG 2016 og PwC Global Data and Analytics Survey. 

Selv aktieinvestering baseret på intuition giver bedre resultater, end når beslutningen alene er baseret på et rationelt grundlag, viser en undersøgelse fra det tyske Max Planck-institut. 

Den bedste vej til at træffe store beslutninger på kort tid er luft i kalenderen. Det er nødvendigt for at se helheden. Hvorfor tør vi ikke have åndehuller i kalenderen?

3. Sociale relationer
I kriser har vi et naturligt behov for at rykke tættere sammen, men coronakrisen betyder, at vi føler os mere ensomme, og selv virksomheder agerer mere siloopdelt under corona end normalt jf. rapport fra BCG & Microsoft 2020. 

Vi mærker vores egen værdi, når vi er en del af et fællesskab, og nye ideer opstår, når vi interagerer med mennesker, der giver nye perspektiver og udfordrer vores tankemønster. Værdien af social kapital skal ikke undervurderes, og når det gælder tid med vores ni nærmeste relationer, er kvantitetstid at foretrække.

Ifølge tal fra Velliv Foreningen betaler virksomhederne også en høj pris for dårlig mental sundhed, der udover mangel på engagement og kreativitet løber op i 29 mia. kr. årligt ved tabt produktion. Mental bæredygtighed er sund forretning – er det ikke tid til at implementere de positive bivirkninger ved corona og skifte kurs?

Helle Rosendahl

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.