Serier
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

Krisepsykolog råber vagt i gevær: Corona kan udløse en motivationskrise

Den uforudsigelighed i hverdagen, som covid-19 har skabt, har vi mennesker meget svært ved at forholde os til. Vi mister ganske enkelt vores motivation.

Corona rammer verden

Først blev mange af os hjemsendt, hvor vi det meste af foråret sad og vinkede til hinanden på skærmen – eller lærte at holde liv i en surdej, mens vi desperat forsøgte at give lektiehjælp til børnene. Så blev der åbnet op for en sommer med sol, udeliv og sociale sammenkomster – på mere eller mindre behørig afstand. Og nu bliver mange af os så igen - helt eller delvist - hjemsendt med udsigt til et gråt efterår.

Covid-19 har gjort 2020 til en rutsjebane med op og nedture og skabt stor uforudsigelighed i vores hverdag. Og det er, for at sige det ligeud, noget rod.

For vi mennesker holder meget af struktur og rutiner. Mangel på samme kan skabe stor utryghed og få os til at miste vores motivation. Og det er lige præcis det, som vi ser tegn på nu.

Efter sommerens gradvise åbning oplever jeg selv flere klienter, der lige nu befinder sig i en krise. De har svært ved at finde motivationen for arbejdet og mangler drive. Flere kan ganske enkelt ikke genkende sig selv, og det smitter negativt af på deres effektivitet.

Reaktionerne og tankerne hos den enkelte kan svinge. Nogle håber på en endnu en total nedlukning, så de igen kan komme hjem at ligge på sofaen med computeren eller få lidt mere kvalitetstid med familien, mens andre frygter endnu en nedlukning, da de her bliver ramt af utilstrækkelighed i forhold til de mange gøremål, der bliver afkrævet i hjemmet, f.eks. børnepasning, husholdning mm.

Klienterne beskriver endvidere, hvordan de møder ind på arbejde med en opgivende indstilling – tangerende til ligegyldighed i forhold til deres arbejdsopgaver. De har svært ved at danne sig et overblik over deres opgaver, og i særdeleshed møder og nye projekter kan virke ligegyldige, da sandsynligheden for at de bliver udskudt eller aflyst er stor.

Symptomer som ved længerevarende sygdom

Faktisk minder det på mange måder om de symptomer, vi oplever hos langtidssygemeldte. Som overlæge hos regionspsykiatrien i Herning, Hans Jørgen Søgaard, skriver i sin rapport Psykisk sygelighed hos langtidssygemeldte, er der ved længerevarende sygdom mange forskellige indgribende faktorer end den specifikke sygdom i sig selv. Det er faktorer som fysisk og psykisk arbejdsmiljø, samfundets indretning, troen på at kunne vende tilbage til arbejdet og motivationen for, at ens arbejde er af betydning.

Blandt andet har sygerollen afgørende betydning. Sygerollen giver nemlig den syge person to rettigheder; den syge bliver fritaget for visse forpligtelser og kan herudover ikke blive rask på egen hånd og kan således ikke holdes ansvarlig for sin tilstand.

Sygerollen indeholder endvidere to forpligtelser. Den syge skal opfatte sygerollen som en uønsket tilstand og ikke drage fordel af sin sygemelding samt vise motivation for at blive rask så hurtigt som muligt. Derudover skal den syge søge behandling og være kooperativ med henblik på at blive rask.

For at leve op til rettigheder og forpligtigelser er der ved sygdomsforløb udarbejdet redskaber som eksempelvis handleplaner og mulighedserklæringer. Det gælder dog ikke ved længerevarende hjemsendelser. Her skal den hjemsendte kunne møde ind på kontoret fra den ene dag til den anden.

Man skal så at sige gå fra 0 km/t til 100 km/t på meget kort tid, og det er det de færreste af os, der kan.

Fra coronakrise til motivationskrise

Fællesnævneren er – uagtet om man håber eller frygter en nedlukning – at der mangler forudsigelighed, og det går det ud over vores fokus, effektivitet og motivation for at arbejde.

Struktur og sunde rutiner – både på arbejdet og i hjemmet – danner nemlig grundlag for overskud i hverdagen. Det gælder både i forhold til at være spontan i fritiden og løse nye opgaver på arbejdet. Forudsigelighed i arbejdsdagen betyder eksempelvis, at man har bedre overblik over sin tid og dermed større overskud til såvel eksisterende som nye arbejdsopgaver.

Det går således også udover virksomhederne, der også vil komme til at mærke en faldende produktivitet og effektivitet. Det vil på sigt kunne ses på bundlinjen, og tages der ikke fat om problemets rod, kan det udvikle sig til en decideret motivationskrise, der vil skade Danmark samfundsøkonomisk.

Derfor ser jeg det bydende nødvendigt, at den enkelte medarbejder får de rette redskaber til at skabe struktur i deres hverdag, og ikke mindst får hjælp til at håndtere den nedadgående motivationskurve.

Den enkelte medarbejder kan med fordel arbejde med at opbygge rutiner i løbet af arbejdsdagen. Derudover skal den mentale indstilling genstartes, og det sker først og fremmest gennem identificering og accept af tingenes tilstand. Ja, det er hårdt at møde ind på kontoret igen, ja, der ligger mange opgaver på mit bord, og ja, det er svært at arbejde på et projekt, der er udskudt til foråret eller på ubestemt tid.

Virksomhederne kan med fordel hjælpe til i den proces ved at øge fokus på medarbejdernes mentale sundhed. Det kan være gennem samtaler, programmer og andre tiltag.

Desuden kan man appellere til regeringen om mere forudsigelige retningslinjer, således at banen er kridtet op, og både virksomheder og medarbejdere kan arbejde efter nogle klare forholdsregler.

For i modsætning til covid-19, hvor der er lange udsigter til en vaccine, har vi allerede kuren mod en potentiel motivationskrise: Nemlig målrettede sundhedsindsatser, som giver den enkelte virksomhed og dens medarbejdere de rette redskaber. På den måde kan vi undgå, at coronaepidemien går hen og bliver til en motivationsepidemi.

BRANCHENYT
Læs også