Serier
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

Se hjemmearbejdet i øjnene, chef

Flertallet af topledere forventer ikke mere permanent hjemmearbejde på trods af hjemmearbejdspladsens gennembrud under coronakrisen. Men lige nu er der ingen vej udenom, og løsningen er at blive skarp på, hvad man forventer af den enkelte medarbejder.

Corona rammer verden

Rigtig mange danskere har taget hjemmearbejdet til sig de seneste måneder, og flertallet forventer på mere permanent basis at arbejde hjemmefra flere dage om ugen og at holde flere møder virtuelt.

Gevinsterne er til at få øje på – også for arbejdsgiverne, som har udsigt til at kunne reducere udgifter til husleje, kantineordninger og rejser og begrænse virksomhedens klimaaftryk.

Alligevel er mange chefer fortsat skeptiske.

Vi har i GlobalConnect med hjælp fra analyseinstituttet Voxmeter spurgt danske topchefer til deres syn på hjemmearbejde, og de færreste er lige så begejstrede som medarbejderne.

Til spørgsmålet om, hvorvidt hjemmearbejde overordnet er en fordel eller en ulempe, fordeler virksomhedslederne sig fuldstændig ligeligt. Faktisk forventer kun 28 procent af de adspurgte CEO’s mere hjemmearbejde efter corona, mens 56 procent spår, at det i deres virksomhed vil lande på samme niveau, som før coronavirussen gjorde sit indtog i foråret.

En del af forklaringen på de danske direktørers skepsis kan findes i de udfordringer, der kan være ved hjemmearbejde.

Her peger respondenterne særligt på manglende socialt samspil (55 procent), mangel på idéudvikling (26 procent) samt planlægning og intern koordinering (26 procent).

Face the enemy
Når jeg taler med andre topchefer, oplever jeg ofte den samme skepsis.

Nogle er begejstrede og har oplevet et løft i produktiviteten det seneste halve år, men mange chefer har en følelse af, at medarbejderne ikke får lavet lige så meget fra hjemmekontoret, som når de er fysisk til stede på kontoret.

Følelsen er reel, og jeg kan godt følge den – det handler grundlæggende om, at man mister noget af følingen og kontrollen med den enkelte medarbejder, når man ikke går op og ned ad hinanden. Og måske at ens rolle som leder eller mellemleder er truet eller i hvert fald under forandring.  

Men coronakrisen har vendt op og ned på måden, vi arbejder på. Om vi vil det eller ej. Også på den lange bane. Den nye normalsituation er langt flere virtuelle møder, færre rejser og et mere fleksibelt arbejdsliv, både hvad angår tid og sted.

Det er i mine øjne en naturlig udvikling af vores samfund som følge af digitaliseringen, der har taget fart siden 1990’erne. Og så er speederen blot blev trykket i bund med corona.

Hvis man ser med skepsis på denne udvikling og ikke føler, at det fleksible arbejdsmarked fungerer i ens virksomhed, så er min klare opfordring: Face the enemy og få det til at fungere.

Betyder det, at man skal slippe al kontrol og lade den enkelte medarbejder arbejde, som det passer dem? Nej, det skal selvfølgelig give mening for begge parter, og i nogle virksomheder og afdelinger er der i højere grad behov for fysisk tilstedeværelse end i andre.

Det handler i bund og grund om, at man som leder skal være skarp på, hvad man forventer af den enkelte medarbejder, og så være lige så skarp på at formidle de forventninger. Hvad skal hun eller han levere, før man som arbejdsgiver er tilfreds med bytteforholdet?

Det er faktisk et rigtig sundt spørgsmål at stille sig selv – corona eller ej – og er man afklaret omkring det forhold, så er det pludselig ikke så afgørende, hvordan ens medarbejder tilrettelægger arbejdsdagen.

BRANCHENYT
Læs også