Serier
Mine nyheder

Vi har ikke publiceret nogle artikler for nyligt i de emner, du følger. Søg efter andre emner her.

Du har ingen overvågninger endnu

Klik på ikonet for at overvåge
emner og journalister.

Er coronavirus godt nyt for kronikere på arbejdsmarkedet?

Coronakrisen har bragt meget dårligdom med sig. Men ud af en krise kommer som regel også nye perspektiver, og der kan være godt nyt for kronisk syge.

Corona rammer verden

Coronavirus er en skræmmende størrelse. Især for mange kronisk syge, der skal passe ekstra på for ikke at blive syge, og blot kan håbe på, at deres omgivelser også tager hensyn. For andre kronikere, heriblandt mig selv, er der måske alligevel noget positivt at hente, når vi engang forhåbentlig får en lidt mere normal hverdag at opleve igen. Det handler om mere fleksibiliteten på vores arbejdspladser.

Jeg læste for nyligt i en artikel, at amerikanske arbejdspladser måske indser efter coronakrisen, at “the millennial fantasy of working from home” er en “no-brainer”. Altså at en af de yngre generationer på arbejdsmarkedet, født mellem 1981 og 1996, endelig kan få efterkommet deres ønske om mere fleksibelt arbejde, for eksempel ved at arbejde mere hjemme. Og jeg skal gerne indrømme at jeg, der også er millennial, har drømt om mere fleksibilitet på arbejdet i lang tid.

Men først skal det selvfølgelig bemærkes, at der uden tvivl hører en masse udfordringer til at arbejde hjemme. Hvordan indretter man for eksempel en ordentlig arbejdsplads, der overholder reglerne for et godt arbejdsmiljø? Hvordan sørger man for at være produktiv i løbet af hele dagen, når køleskabet og vasketøjskurven og solskinsvejret kalder på én? Og hvordan lægger man arbejdet fra sig, når man jo hele tiden er ‘på’? Det er ikke helt simpelt, men forårets lockdown viste én gang for alle, at det er muligt - måske især for nogle af de yngre generationer, der ikke har fået børn endnu.

Jeg tror på, at det er muligt. Og jeg tror især der er én gruppe på arbejdsmarkedet, der kan drage stor fordel af, at vi normaliserer hjemmearbejde og højere fleksibilitet. Det er kronikerne. Sundhedsstyrelsen har netop søsat en oplysningskampagne ved navn “AVLIV - Myter om kroniske smerter”, hvori det fremgår af nye tal, at 1,3 millioner danskere lider af kroniske smerter. Så vidt jeg kan læse mig til på Danmarks Statistiks hjemmeside, modtager godt 200.000 danskere mellem 18-64 år førtidspension, hvoraf nogle af dem helt sikkert lider af kroniske smerter. Det efterlader en hel del kronikere, som stadig må formodes at være i arbejde.

Mere overskud er lig højere produktivitet

Jeg kan selvfølgelig kun tale for mig selv, når jeg siger, at kronikere vil kunne have glæde af højere fleksibilitet og mere hjemmearbejde. Jeg lider selv af kronisk migræne, Hortons hovedpine og neuropatiske smerter i højre arm og hånd, som nogle dage gør, at jeg er i energiunderskud.

Jeg arbejder dog stadig på fuld tid. Det gør jeg blandt andet fordi min arbejdsgiver ikke ser skævt til, at jeg har brug for en hjemmearbejdsdag fra tid til anden. Det betyder nemlig, at jeg ikke behøver at bekymre mig om de dårlige dage, jeg kan have. Hvis jeg har en skidt dag med mange smerter, er det i orden, at jeg arbejder hjemme. Eller også kan jeg tage en pause midt på dagen og genoptage arbejdet senere på aftenen, når jeg føler mig mere frisk. Jeg kommer ikke bagud, og min arbejdsgiver mister ikke arbejdskraft eller timer på det.

Jeg kan faktisk være mere produktiv, fordi jeg kan tilrettelægge mine dage efter, hvornår jeg har mest overskud. Det fungerer for os begge og skaber desuden nogle trygge rammer for mig og mine handicap, som jeg ville ønske alle med mentale eller fysiske udfordringer blev mødt med på deres arbejdsplads.

Min arbejdsgiver udviste den tillid til mig allerede inden coronaepidemien brød ud og lockdown blev indført. Andre arbejdsgivere fik i løbet af lockdown en forsmag på, hvor godt det egentlig kan gå, når de ansatte bliver tvunget til at arbejde hjemme. Jeg tror endda, at det kom bag på mange virksomheder, hvor nemt det lod sig gøre. Min opfordring lyder på, at arbejdsgivere bør fortsætte i samme stil over for de af deres medarbejdere, der har brug for den ekstra fleksibilitet. Hvis man udelukkende udfører skærmarbejde, skulle der ikke være noget problem i det. Det kræver bare, at virksomheden tager første skridt og udviser den nødvendige tillid.

Tillid og god ledelse giver tilfredse medarbejdere

Mange kronikere vælger at knokle løs på lige vilkår med deres raske kolleger i håbet om, at de ikke bliver ’opdaget’ og fyret – på trods af at de udfører deres arbejde akkurat lige så godt som medarbejdere uden sygdom.

Hvad nu, hvis man åbnede op for en dialog med de ansatte og lod dem vide, at de, uden at skulle afdække deres smerter og sygdom ned til mindste detalje, kunne tage en snak med deres nærmeste chef om at finde en bedre og mere fleksibel løsning? Hvis man som nævnt udelukkende udfører skærmarbejde, kan det snildt lade sig gøre.

Det giver tryghed. Bedre performance. Gladere medarbejdere. Og garanteret færre sygedage. Taget i betragtning at 20 pct. af alle sygedage har kroniske smerter som årsag, er det da værd at se på, om man ikke kan gøre noget for at skære ned på dem. Sygedage koster penge, hvilket viser sig på bundlinjen. Desuden er der husleje og andre udgifter, der potentielt også kunne skæres ned på, hvis flere arbejder hjemme. Alle vinder.

Kloge virksomheder bør omfavne fleksibilitet

Kloge virksomheder bør have øget fokus på employer branding i 2021. Employer branding er virksomheders forsøg på at markedsføre sig som en attraktiv arbejdsplads. Hvis fleksibilitet og mere hjemmearbejde endelig bliver normaliseret, skal virksomhederne finde nogle andre måder at brande sig selv på for at holde de ansatte motiverede.

Her er en unik mulighed for at få skabt trygge arbejdsforhold, der samtidig får det bedste og meste ud af de ansatte - både de ‘raske’ og dem med kroniske smerter. Det er absurd ikke at gøre noget ved det nu.

BRANCHENYT
Læs også