Undgå panikindløb: Innovation kommer ikke a la carte
Innovation og ny teknologi er begge afgørende for, at virksomheder kan udvikle sig og følge med tiden. Alligevel virker det ofte til, at danske virksomhedsledelser kommer bagud og derfor panikbestiller fra softwareleverandørernes menukort.
Innovation kan opstå alle mulige steder i en organisation. Det kan f.eks. ske blandt medarbejdere, der har kreative løsninger på deres problemer. Den kan også opstå, når teknologi sammensættes på nye måder. Eller simpelthen af nød, når vores omgivelser ryster posen for os. Måske er en pandemi trods alt godt for noget.
Det eneste sted, innovation med sikkerhed ikke kommer fra, er menukortene hos de store softwareleverandører. Men når en virksomhedsledelse er sulten efter ny teknologi, bliver der alligevel ofte bestilt en nummer 16 med ekstra innovation. Når oplevelsen udebliver, og projektet kuldsejler, bliver IT sat til at give det kunstigt åndedræt, indtil alle de involverede for længst er stormet videre til den næste store idé, og man i stilhed kan lukke for sagen, når ingen kigger.
Den historie gentager sig igen og igen, når danske virksomheder konfronteres med, at de er kommet lidt bagud i udviklingen. De opdager, at ny teknologi tilsyneladende er fremtiden (som den jo ofte også er), og nu skal der handling til. “Har vi overhovedet kunstig intelligens eller blockchain her i virksomheden?”, spørges der i bestyrelsen. Dernæst ringes der straks op til en account manager i “Big IT Inc.”, som hurtigt kan fortælle, at netop deres hyldevare er uhyre innovativ og kan løse en lang række af virksomhedens udfordringer.
Passer varen ikke lige, er der heldigvis flere på hylderne. De skal bare lige tilpasses med små 1000 konsulenttimer, hvorefter en serviceaftale klarer den årlige opgradering. Så blev innovationen købt og betalt.
Men måske innovationen skulle komme et andet sted fra – f.eks. ved at ny teknologi tages ind og læres som en disciplin og et håndværk, inden de helt store prestigeprojekter søsættes. Måske ville de rigtige løsninger være lettere at vælge og eksekvere, når håndværket allerede er kendt, og teknologien ikke er omgivet af mystik og konsulenter i spidse sko og med teksttunge PowerPoints.
Med en sådan rækkefølge – altså at man lærer disciplinen, før man kaster sig ud i nye, omfattende IT-projekter – er risikoen meget mindre. Man behøver ikke at involvere et stort konsulent- eller IT-hus, der kun har fantasi til (og økonomisk interesse i) dyre, forkromede løsninger. I stedet kan man begynde nedefra i sin egen organisation og give medarbejderne den nødvendige viden til selv at identificere mulighederne for at finde nye veje.
For en virksomhedsledelse kan det føles, som om man har kontrollen, når man beslutter at købe et stykke innovation. Sådan fungerer det desværre ikke. Man ved måske, hvad man køber, men ikke hvordan det ender med at virke. Næste gang ledelsen er sulten efter ny teknologi, bør den i stedet overveje først at uddanne de nysgerrige medarbejdere og skabe appetit, før den leder efter et godt tilbud på innovation.
Dan Rose