Serier

Har vi glemt internettets sande natur?

Regeringer verden over har lige nu travlt med at regulere og stille krav til de store globale techgiganter. Er det fair krav eller lever vi på en naiv ønskedrøm om, hvad de digitale platforme reelt kan gøre, på det internet der blev skabt til at være åbent, decentralt og brugerdrevet?

Corona rammer verden

Misinformation, ulovligt indhold, personchikane, hacking, handel, fake news – you name it, og du kan være sikker på, at der nok ligger et krav fra politikere, medier og interessegrupper om, at techgiganterne skal tage ansvar og stoppe det, vi ikke bryder os om.

Tager man fat i enkeltsagerne, er det svært at være uenig i ønsket. For hvem vil ikke ønske, at farlig misinformation om livsreddende vacciner, ødelæggende digital mobning og afpresning eller ulovligt indhold stoppes?

De store giganter arbejder allerede for at stoppe disse ting. Facebook fjerner millioner af falske profiler hver eneste dag, ligesom de har over 35.000 mennesker, der arbejder med sikkerhed, og 80 globale partnere der undersøger opslag for falsk indhold på 60 forskellige sprog. Trods det kæmpe oprydningsarbejde er der ifølge Facebook stadig omkring 5 pct., der slipper igennem deres medarbejdere og filtrer.

Og hvad gør man så?

The Dark Side of Scale

Udfordringen ligger måske grundlæggende ikke hos de store techgiganter men i, at de befinder sig online. Internettet er i sin natur grundlæggende decentralt, frit og brugerstyret. Og det er på en gang grunden til internettets enorme succes og dets dets svaghed.

Vi kan og skal regulere techgiganterne, men at tro, at det løser alle udfordringerne, er ganske enkelt utopi.

Natasha Friis Saxberg

Alle med en internetadgang kan gøre, skrive og sige, hvad de vil – og publicere det, hvornår de vil.

Godt, når vi som brugere skaber massive mængder konstruktive debatindlæg, indsigtsfulde artikler eller bare kærlige hilsner til vennerne. Men skidt når den mørke side af den menneskelige natur er i spil, og vi på samme vis også skaber store mængder ulovligt, skadeligt og krænkende indhold. Vi kan og skal regulere techgiganterne, men at tro, at det løser alle udfordringerne, er ganske enkelt utopi. For her er vi oppe mod både internettets og 4,7 milliarder menneskers natur.

Under den amerikanske valgkamp så vi, hvad der skete, da bl.a. Facebook og Twitter begyndte at slette indhold og lukke brugerprofiler pga. fake news. Brugerne oprettede blot nye profiler eller flyttede over på nye platforme, hvor de så fortsatte.

Mennesker er for kreative og internettet en for stor en mundfuld til, at det kan styres. Også selvom man er en dansk eller europæisk politiker, med hjertet på rette sted.

Vi skal balancere regulering, ytringsfrihed og innovation

Alligevel ser vi forskellige lande forsøge sig med at regulere internettets platforme. I Kina har man f.eks. indført skrappe regler for unge under 18, så de ikke spiller online-spil mere end tre timer om ugen. I Danmark har regeringen netop lanceret 35 initiativer, der skal tøjle techgiganterne og skærpe kampen mod ulovligt indhold.

En af forslagene fra regeringen lyder f.eks., at sociale medieplatforme skal fjerne ulovligt indhold inden for 24 timer – og senest indenfor syv dage, hvis det er svært at vurdere, om det rent faktisk er ulovligt.

For hvordan sikrer vi retssikkerheden samt en ordentlig og grundig sagsbehandling på ganske få dage? Og er det overhovedet realistisk, rimeligt og sundt, at enkelte virksomheder pludselig får ansvaret for at vurdere danskernes millionvis af daglige digitale ytringer, delinger og mørke sider?

At det er svært, ja nærmest kan virke umuligt, betyder dog ikke, at vi slet ikke skal stille krav til de digitale platforme og store techgiganter. For der har på mange måder været tale om det vilde lovløse vesten her i internettets barndom, og techgiganterne kan være med til at gøre en forskel.

Så vi skal stille krav, men også give dem lov til at udvikle adfærdsdata, algoritmer og AI, så de hele tiden kan forbedre deres filtre og skærme os mod det værste og mest tydelige overtrædelser. Og invitere dem ind i dialogen om, hvad både de og vi i fællesskab kan gøre. For de vil gerne reguleres i rimelig grad og være med til at finde løsninger på de åbenlyse udfordringer, et frit og ureguleret internet skaber.

Men vi skal samtidigt passe på ikke at overregulere. Vi har en hårfin balance at ramme for at undgå at skade ytrings- og informationsfriheden og dermed den demokratiske debat.

Teknologi som en del af løsningen

Tim Berners Lee, der er faderen til vores world wide web , tror på, at løsningen ligger i teknologi, der giver individet kontrol og magt over egne data.

Tim Bernes Lee har udviklet det, han kalder ”pods”, som er ens personlige online-databutik. Her kan brugeren kontrollere sine egne data, fra de hjemmesider vi besøger, vores kreditkort betalinger, den film og musik vi streamer. Her kan man som individ give det offentlige, forskere og virksomheder tilladelse til at anvende, men ikke lagre, vores personlige data.

Ideen kan man nemt forestille sig blive taget videre med anden innovation, eksempelvis gennem blockchain-teknologi, der kan blive en løsning på fremtidens borgerløn. Ved at koble vores tilladelser, med hvad vi ønsker betaling for, fra personlige reklamer og anden kommerciel anvendelse, til hvad der må anvendes gratis til kræftforskning eller sundhedsdata. Gennem innovation og teknologi, kan vi komme til at se en helt ny generation af løsninger og forretningsmodeller, der modner magtbalancen mellem brugere og virksomheder.

Vi skal udvise digitalt samfundssind

Skal vi reelt komme udfordringerne til livs, er det ikke nok, at vi som individer og politikere skubber ansvaret fra os og blot beder de enkelte aktører om at bære byrden.

Forandringen kommer først, når vi også tør kigge på os selv og vores omgangskreds. For det er os, der skaber, ser og deler alt det indhold, der findes på nettet. Så forandringen skal også komme fra os der færdes i online-trafikken.

Det er gennem et kollektivt ansvar, vi som brugere, innovatører, politikere og techplatforme, kan skabe et trygt, åbent og fremtidssikret internet.

Natasha Friis Saxberg

Ligesom med kampagnerne for sikker trafik, skal vi gøres opmærksom på værdien i lige at bruge et par ekstra sekunder på at orientere os, inden vi træder den digitale speeder i bund.

Vi skal erkende, at vi selv har det største ansvar for ikke at bidrage til, men sige fra og indrapportere, når vi oplever fake news, digitale overgreb og ulovligheder på nettet. Internettets natur sætter den menneskelige natur på godt og ondt fri, og dermed kan vi også kun få styr på disse ting, hvis vi også grundlæggende ændrer vores adfærd.

Det er gennem et kollektivt ansvar, vi som brugere, innovatører, politikere og techplatforme, kan skabe et trygt, åbent og fremtidssikret internet.

Læs også