Øremærket barsel til mænd er et nødvendigt skridt i den rigtige retning

Uden lige spilleregler mellem kønnene på arbejdsmarkedet går vigtig talentmasse tabt. Det skader virksomhedernes produktivitet og samfundets velstand. Øremærket barsel er et skridt på vejen mod ligestilling, men det kan langt fra stå alene.

Foto: Per Folkver/Polfoto

Danmark har sovet i timen, når det kommer til at fremme ligestillingen mellem kønnene på arbejdsmarkedet.

Eksempelvis er vi i World Economic Forums Gender Gap Index, som globalt måler ligestilling på tværs af de fire dimensioner økonomiske muligheder, uddannelse, sundhed og politisk ledelse faldet fra en 7. plads i 2010 til en 29. plads i 2021.

De øvrige nordiske lande er i top fem.

Læg dertil, at Danmark er blandt de syv lande i Europa, som har den mindste andel af kvindelige ledere. Igen ser det anderledes ud på den anden side af sundet, hvor vores svenske kollegaer befinder sig i den anden ende af skalaen.

Dertil er også lønforskellen mellem mænd og kvinder større i Danmark end i mange andre europæiske lande.

Tal fra Danmarks Statistik viser, at andelen af kvindelige topchefer og kvindelige bestyrelsesmedlemmer i erhvervslivet har stået stille siden 2014 på henholdsvis 15 og 20 procent. Det indikerer, at de frie markedskræfter ikke i sig selv formår at ændre på skævvridningen.

Når vi sammenholder dette med, at det at få børn er den vigtigste årsag til lønforskellen mellem mænd og kvinder, bør vi som samfund forsøge at rette op.

Vi skal spørge os selv, om vi kan acceptere sådanne strukturelle forskelle mellem kønnene? Er det fair, at kvinder oplever en så betydelig karriereomkostning ved at få børn?

Vi ved fra analyser i Small Great Nation, at kvinder og mænd typisk har samme lederambitioner før de får børn.

Har vi som samfund råd til at miste en betydelig del af den samlede talentmasse, fordi dygtige kvinders potentiale ikke i tilstrækkelig grad bliver udnyttet, hvis danske kvinder i højere grad end andre kvinder i Norden fravælger karrieren til fordel for familielivet?

Erhvervslivets diversity of thought får trangere kår. Og det vil skade kreativiteten og konkurrencekraften med risiko for på sigt at skade produktiviteten og påvirke vores velstand negativt.

Delt barsel har gavnlig effekt

Danmark er på i dag det land i Norden med mindst øremærket barsel til mændene, og det er en del af forklaringen på, at de øvrige nordiske lande er mere ligestillede.

Nyere forskning peger på, at løngabet mellem mænd og kvinder i stigende grad kan forklares ved, at kvinders løn falder sammenlignet med mænds, efter de er blevet forældre. Børnerelateret ulighed kan forklare mere end 80 procent af lønforskellene mellem mænd og kvinder, som i 2019 udmøntede sig i, at kvinder kun tjente 87,3 kr. for hver gang, mænd tjente 100 kr.

En ny analyse fra Deloitte og Kraka-samarbejdet Small Great Nation viser en klar sammenhæng mellem længden af mandens barsel og det første barns betydning for løngabet.

Her kan vi se, at kvinders varige indkomst i gennemsnit falder 25 procent i forhold til mandens, i par hvor manden ikke tager forældreorlov, mens faldet er nede under 5 procent, i par hvor manden tager 11 ugers forældreorlov. Det at få børn har altså generelt mindre betydning for løngabet kønnene imellem, i familier der deler barslen mere lige.

Danmark skal vende negativ udvikling

Der er således flere uafviselige indikationer på, at øremærket barsel til mænd har en gavnlig effekt på løngabet og ligestillingen mellem mænd og kvinder og medvirker til at drive en kulturændring ift. kønsroller på arbejdsmarkedet og i hjemmet. Lige vilkår på arbejdsmarkedet og større kønsdiversitet kræver en kulturel og strukturel forandring i såvel virksomhederne som i samfundet

Danmark skal have et hurtigere tråd i pedalerne og yde en større indsats for at fremme kvindernes tilknytning til arbejdsmarkedet og fremme ligestillingen. Øremærket barsel til mænd vil være et effektivt og nødvendigt værktøj blandt flere. Arbejdsmarkedets parter har nu vist vejen, og Folketinget bør følge op.

Det kan undre, at visse dele af sidstnævnte ikke er ombord. Ikke kun fordi vi skal sikre mere kvindeligt talent, men fordi det er det ordentlige at gøre for ligestillingen i vores samfund. Vores ambitioner her må ikke stoppe, før vi er i mål.

Dette indlæg er skrevet af Small Great Nation og underskrevet af Allan Polack, adm. direktør, PFA, Anders Dons, nordisk CEO, Deloitte, Bo Rygaard, bestyrelsesformand, Netcompany m.fl., Brian Mikkelsen, adm. direktør, Dansk Erhverv, Claus Hemmingsen, bestyrelsesformand, Mærsk Drilling, Flemming Besenbacher, bestyrelsesformand, Carlsberg A/S, Jens Bjerg Sørensen, CEO, Schouw & Co, Jens Bjørn Andersen, Group CEO, DSV, Jørgen Tang-Jensen, bestyrelsesformand, VKR Holding og Tænketanken Europa, Karsten Dybvad, bestyrelsesformand, Danske Bank, Lars Rasmussen, bestyrelsesformand, Coloplast, Lars Sandahl, adm. direktør, Dansk Industri, Lene Skole, bestyrelsesformand, Lundbeckfonden, Marianne Dahl, erhvervskvinde, Michael Rasmussen, Group CEO, Nykredit, Peter Mogensen, direktør, Kraka, Sanna Suvanto-Harsaae, bestyrelsesformand, BoConcept, TCM m.fl., Steen Riisgaard, bestyrelsesmedlem, Novo Nordisk Fonden, Sten Scheibye, bestyrelsesformand, flere fonde, Stine Bosse, bestyrelsesformand.

Læs også