Husker du de store fælles mål eller stirrer du dig blind på de interne?

Det er en grundlæggende præmis ved den kommercielle handling at gøre sig umage for at fremstå attraktiv over for kunder, samarbejdspartnere og interessenter. Det kommer til udtryk gennem en virksomheds kommunikationsform og historiefortælling om sit eget virke. Subjektiviteten trives i bedste velgående i det kommercielle Danmark, men det er på tide, at vi flytter os længere - sammen. 

Som et frigjort menneske hylder jeg subjektiviteten, men bekymrer mig også om den iboende udfordring; for vi må og skal forholde os kritiske til virksomheders selvgjorte budskaber, så de ikke kun forpligter sig på at indfri interne mål.

Når jeg selv slår på tromme for, at startups – og virksomheder i det hele taget – tænker tredimensionelt i forståelsen af deres virksomheds afkast, skylder jeg i den grad at redegøre for en ansvarlig måde at måle det på. For tillader vi virksomheder, at de selv måler på deres sociale ansvarlighed, er der risiko for, at vi havner i en afart af greenwashing. Det er social ansvarlighed simpelthen for vigtigt til, og vi skal i den grad lære af erfaring om nederlag og sejre fra den grønne omstilling.

Jeg måler det afkast, jeg skaber som investor, i tre dimensioner. Den første er den økonomiske dimension, og det er heldigvis sat på formel. Over en årrække kan man beregne det årlige afkast i procent. Det er denne tilgang i forskellige afskygninger, der benyttes af de fleste investorer i dag. Stående alene holder den form dog ikke ud fra en medmenneskelig dimension.

Den anden dimension er det samfundsøkonomiske afkast. Her ønsker jeg dybest set, at en virksomhed skal kunne svare på, hvad dens virke og produkt gavner samfundet i økonomisk forstand. Her tænker jeg ikke på betaling af skat og afgifter, som ellers tit er det, virksomhedsejere henviser til, når de taler om ansvarlighed og værdiskabelse for samfundet. Næ, jeg tænker på, hvad et produkt skaber af målbare samfundsmæssige gevinster. 

MatematikFessor sparede matematiklærerne tid på at rette opgaver, når det digitale system autorettede elevernes opgaver. Årligt kunne det konservativt beregnes til over 300 millioner kroner. Fiktive penge, ja, men dog en beregning, som sætter forbruget af ressourcer i perspektiv. 

Den tredje dimension kan vi kalde det medmenneskelige afkast. Hos Flying BizKit indfører vi i disse dage, at porteføljeselskaberne skal rapportere på fire af FN’s 17 verdensmål. Fire verdensmål, der i min optik udgør kernen i social ansvarlighed. Vi er i dialog med vores revisor om uvildig assistance til at undersøge vores interne ihærdighed og målopfyldelse, så vi ikke går i subjektivitetens fælde. 

Jeg er klar over, at det er en beskeden start. At du formentlig i læsende stund med lethed finder huller i min ”ansvarlighedsost”. Omvendt skal du og jeg som iværksættere og investorer bevæge os åbenhjertigt fremad og med meningen som kompas afkræve os selv fokus på medmenneskeligheden i vores professionelle virke.

Jeg vil ikke pudse for hårdt på den sociale glorie, for det at drive virksomhed handler naturligvis i første omgang om at være økonomisk bæredygtig. At man starter med at tage sin egen iltmaske på, før man hjælper andre ombord på en flyver. Sådan virker økonomien i en virksomhed. 

Men vi skal turde fokusere på det samfundsøkonomiske og medmenneskelige afkast i en virksomhed parallelt med, at vi skaber den økonomiske bæredygtighed. For når det levede liv lakker mod sin ende, så vil ingen huske dig for de penge, du fik raget til dig i kapitalismens navn. Du vil blive husket for den, du var, og ikke mindst for de gode gerninger, du gjorde i regi af din virksomhed. Lykkes du tidligt i livet med at gøre gode gerninger, så vil du også nå at nyde frugten af dit sociale afkast i din egen levetid.

Kasper Holst Hansen