Debat

Den grønne omstilling presser priserne i vejret for danske forbrugere

Inflationen er i øjeblikket høj mange steder i verden, og den grønne omstilling vil lægge yderligere pres på priserne. For når vi lægger de fossile teknologier på hylden, stiger omkostningerne på den korte bane. Det vil ultimativt give højere priser for forbrugerne.

Inflationen er igen kommet i fokus. Ikke mindst i USA ser vi i øjeblikket voldsomt høje inflationsrater, og også i Danmark oplever vi stigende, men dog stadigvæk beskeden, inflation. Spørgsmålet er, om den grønne omstilling vil lægge et opadgående pres på inflationen, og vi dermed skal vænne os til lidt større prisstigninger?

Grønt er dyrere end sort, i hvert fald på den korte bane. Ellers havde vi for længst skiftet de fossile teknologier ud med det grønne alternativ. Så når vi de kommende år skal gøre det rigtige og minimere vores udledninger i et hæsblæsende tempo, bliver varerne dyrere, og det vil kunne ses i inflationen. På den lange bane vil prispresset blive mindre, i takt med at de grønne teknologier modnes og bliver konkurrencedygtige i forhold til det fossile alternativ, men det sker ikke i morgen.

Regningen ender hos forbrugeren

Mange af de grønne reformer fra sidste år synes dog at følge mantraet om, at den grønne omstilling ikke må koste nogen noget. I hvert fald ikke alt for direkte. På f.eks. forsyningsområdet vil udfasningen af kul højst sandsynligt betyde lidt højere el- og fjernvarmepriser. Men fordi forbrugernes regning mest af alt er afgifter og tariffer, er konsekvenserne til at overskue for de fleste. F.eks. udgør elektricitet kun ca. 15 pct. af den endelige elregning.

Tilsvarende når boligejeren erstatter olie- eller gasfyret med en varmepumpe, skal elnettet udbygges, og der skal opsættes flere vindmøller eller solceller – det er heller ikke gratis, og regningen ender i sidste ende hos forbrugeren.

Da de lavest hængende frugter efterhånden er høstet, vil de kommende grønne reformer, der skal få os helt i mål, mere direkte kunne aflæses i priserne. Det ses bl.a. i de nuværende landbrugsforhandlinger, der er brudt sammen ad flere omgange. For når prisen for den grønne omstilling er høj, fordi der ikke er rentable alternativer til de nuværende produktionsformer, vil producenterne være nødsaget til enten at hæve priserne eller dreje nøglen om, hvis de ikke kan klare sig i den internationale konkurrence.

Prisstigninger er ingen naturlov, men overvejende sandsynligt

Det er dog ingen naturlov, at det nødvendigvis skal blive dyrere at købe f.eks. fødevarer. Det er en mulighed at sænke momsen på de klimarigtige fødevarer og hæve den på de mest forurenende – så kartoflerne bliver billigere, og kødet dyrere. På den måde vil lavindkomstfamilierne, der tilpasser deres madvaner, ikke være dårligere stillet. Men i virkeligheden er det nok mere sandsynligt, at man – på grund af lavpraktiske udfordringer med momsopkrævningen – vælger at indføre en form for CO2-afgift.

Det er ikke bare småbeløb, som danskerne vil skulle fiske op af lommen, hvis afgiften tilpasses, så Danmark når de nationale klimamål i 2030. F.eks. vil en liter benzin koste ca. 4 kr. mere, og et kilo oksekød ca. 20 kr. mere. En liter mælk slipper mere nådigt med en prisstigning på ca. 1,5 kr. pr. liter, hvorimod de klimarigtige fødevarer, såsom kartofler, kun vil stige ca. 30 øre pr. kilo. Alt sammen vil skubbe danskerne hen imod de klimarigtige valg, men samtidig presses inflationen op.

Læs også
Top job