Den grønne omstilling handler også om social og finansiel innovation

Bæredygtighed er en kompleks affære at gå til, hvad enten man er organisation eller virksomhed. Man er i berøring med mange forskellige dagsordener, som endda ofte udgør hinandens forudsætninger.

Det gælder f.eks. verdensmål nr. 12 ”Ansvarligt forbrug og produktion”, som bringer alle dele af den tredobbelte bundlinje i spil - fra reduktion af affaldsmængder og bæredygtig virksomhedspraksis til ændring af adfærd og livsstil.

Hermed bliver grøn omstilling også til et spørgsmål om social og finansiel omstilling.

Social og finansiel innovation som løftestang

Til dagligt arbejder jeg som rådgiver i krydsfeltet mellem virksomheder og organisationer, der ”gør godt for verden ved at gøre god forretning”. Når man anvender den form for tænkning og forretningspraksis, opstår nye veje og muligheder.

For eksempel ser vi flere tværsektorielle alliancer, hvor både virksomheder og organisationer går sammen om at adressere samfundsproblemer. Hermed opstår hybride koncepter, der tænker begreber og praksis fra hhv. forretningsverden og civilsamfundsverden sammen.

Den røde tråd i disse partnerskaber er koblingen mellem forskellige logikker og dagsordener. Eksempelvis den grønne og sociale dagsorden. Kommerciel udvikling og samfundsudvikling. Forretningsverden og civilsamfundet.

Derfor ser vi også nye hybride begreber, der låner fra begge verdener. Nye sociale innovationer i form af begreber som mikrokredit, social venture kapital, venture filantropi carbon kreditter, den tredobbelte bundlinje og social impact bonds.

De begynder at være toneangivende i forretningsverdenen som en del af et nyt økonomisk paradigme, hvor ansvarlighed og samfundsengagement er lig med bæredygtig business.

Penge får verden til at dreje rundt

Det er nok noget, de færreste tænker over til daglig, men penge er faktisk i sig selv en social innovation. Penge er et koncept, der går helt tilbage omkring 3.200 f.kr, hvor sumererne kaldte deres første mønt for en shekel, der blev brugt som symbol for den værdi, et neg hvede havde.

Siden da har penge som social innovation udviklet sig. Både i forhold til betydning og anvendelse.

I den verden, vi lever i i dag, er det den økonomiske bundlinje, der har tendens til at blive vægtet højest. Og penge har været brugt som et middel i vores bestræbelser på at skabe vækst, velstand og velfærd over generationer.

Men i arbejdet med bæredygtighed, er vi nødt til at operere med flere bundlinjer, der sætter tal på de samfundsforbedringer, der bliver arbejdet med. Og til det har vi brug for at opfinde nye valutaer og komplementære pengesystemer, der sætter værdi på bæredygtig adfærd og understøtter den grønne (og sociale) omstilling.

Heldigvis findes der allerede en række eksempler fra ind- og udland, som vi kan lade os inspirere af.

Eksempler på social og finansiel innovation

Svenske Doconomy tilbyder forbrugere kreditkort med et CO₂-loft for de månedlige indkøb.

Canadiske Plastic Bank skaber med sin Social Plastic-valuta jobs og indtjeningsmuligheder for mennesker, som indsamler plastik rundt omkring i verden.

Cirkulære indsatser kobles i Danmark sammen med jobs for mennesker på kanten af arbejdsmarkedet i form af initiativer som Pant for Pant og Flexskrald.

Amerikanske Recyclebank har gennem en årrække belønnet genbrug i private husholdninger med point, som indsættes på et kreditkort, der kan benyttes til indkøb i lokale supermarkeder.

Den lokale engelske valuta Bristol Pay (tidl. Bristol Pound) benyttes til bl.a. at reducere CO₂-udledning fra transport ved at understøtte handel af lokale produkter og varer.

I Italien giver de borgerne mulighed for at veksle deres plastikflasker til metro- og busbilletter. Og i Indien eksperimenterer man med at lade familier finansiere børnenes skolegang med indsamlet plast.

Pointen er, at det grønne ligesom det sociale ikke kan stå alene. Grøn omstilling rimer på social omstilling. Og nye valutaer og pengesystemer kan både være med til at værdisætte og til at fremme den bæredygtige adfærd, der skal til, for at omstillingen kan lykkes.

Tania Ellis