Ja tak til mere impact – men den skal måles

Impact-investeringer er et af de helt store buzzwords lige nu både i startup-verdenen og den finansielle sektor.

Enhver venturefond med respekt for sig selv har i dag en impact-afdeling eller -portefølje. Flere og flere investorer slår sig op på at være decideret impact-fokuserede, og store etablerede institutioner som banker og pensionsfonde er også begyndt at rykke i den bæredygtige retning. Og kigger man på nogle af de startup-virksomheder, som de seneste år virkelig er lykkedes med at hente store summer til videre skalering, er flere af dem impact-drevne.

Tal fra Danske Bank viser således også, at impact-investeringer i Norden fra 2010 til 2020 steg fra 485 mio. kr. til så meget som 12 mia. kr., og at impact-investeringer i dag udgør omkring 30 pct. af alle venturekapital-investeringer.

Der er ikke noget, der tyder på, at det er et område, som investorer har tænkt sig at skalerere ned på foreløbigt. Tværtimod. Ifølge en rapport fra The One Initiative, som blandt andre Danske Bank står bag, forventer to af tre investorer fra de nordiske lande at øge deres impact-investeringer de kommende år.

Det er umiddelbart en god nyhed, for vi har brug for flere virksomheder, der har et andet formål end “bare” at vækste og skabe økonomisk overskud. Vi har brug for flere virksomheder, som vil skabe en bedre verden – virksomheder, der er drevet af at ville skabe CO₂-reduktioner i transporten, få os til at spise mindre kød, få flere langtidsledige i arbejde eller noget helt fjerde. Og vi har brug for, at flere investorer kanaliserer pengene væk fra det, der gør skidt og over i det, der gør godt.

Her spiller hele bevægelsen hen mod mere impact godt i tråd med den udvikling, vi har set de seneste år båret frem primært af EU’s taksonomi for bæredygtige investeringer og flere og flere finansielle aktørers udmeldinger og konkrete målsætninger om grønne investeringer.

Men der er også malurt i bægeret. For der er i dag alt for lidt fokus på og fælles rammer for, hvad den samfundsmæssige værdi af impact-virksomhedernes forretning reelt er.

Der er i dag alt for få, der måler på deres impact, og som har en troværdig og kvalificeret rapportering af deres grønne eller sociale impact. Danske Banks analyse af impact-startups i Norden viser således, at kun 20 pct. af de nordiske impact-startups i dag måler på og kvalificerer deres performance på selve impact-delen.

Et af de store problemer er, at vi i dag ikke har fælles standarder og kriterier for impact. Der mangler klare rammer for, hvad der egentlig kan siges at være impact, hvordan man kan måle det, og hvornår en impact-virksomhed præsterer godt eller skidt i forhold til det formål, som ikke er økonomisk vækst.

Det er farligt. Først og fremmest for den enkelte virksomhed. Vi kender det fra hele polemikken om greenwashing, hvor for mange virksomheder falder i fælden med at pynte sig med lånte fjer. Tilsvarende vil der være en risiko for, at nogle virksomheder ikke kan modstå fristelsen for at puste impacten op. Det er en stakket frist, hvor længe man kan gøre det uden at fremvise reelle og kvalificerbare positive resultater.

Endnu værre er det for de virksomheder, som rent faktisk lykkes med at skabe en positiv forandring, men ender med ikke at kunne dokumentere den.

Det er også farligt for hele konceptet omkring impact-virksomheder og -investeringer, som risikerer at blive udvandet og utroværdigt, hvis ikke der følger målbare data med store ambitioner og flotte ord.

Derfor er det vigtigt, at alle, som arbejder med og investerer i impact, begynder at måle og fremlægge data, som er troværdig og kvalificeret.

Der har været flere forsøg på at etablere fælles standarder. Bl.a. har The Impact Management Project forsøgt at skabe et forum, hvor rammerne for impact-investeringer skal defineres. EU’s Corporate Sustainability Reportin Direcitve-initiativ er også relevant for impact-området, da det introducerer double materiality-princippet, dvs. både outside in (miljø- og samfunds-risici på virksomheden), men også inside out (hvordan virksomhedens aktiviteter påvirker eksempelvis klimaet). Det kan medvirke til at screene hvilke virksomheder, som reelt positivt påvirker verdenen med deres aktiviteter (altså impact).

Mens vi venter på en mere formaliseret og bred ramme, må man altså som virksomhed eller investor i gang på egen hånd. Det gør man bedst og nemmest ved at lave en systematisk såkaldt materiality assessment, hvor man:

• Kortlægger de væsentligste interessenters (såsom investorer, lovgivning, forbrugeres og medarbejderes) bæredygtighedskrav og forventninger til virksomheden.
• Fokuserer ind på de mest materielle krav, altså de krav der er mest forretningskritiske.
• Udvikler målbare indikatorer til at tracke, hvordan virksomheden præsterer på de udvalgte krav.

Et sådan stykke arbejde vil med hjælpe virksomheden med at styre den i en mere bæredygtig retning og, hvis man er dygtig, tiltrække de helt rigtige investorer.

Jakob Mathias Wichmann