Debat

Hatten af for politiske ledere med mod

Det er ikke nødvendigvis de modigste politiske ledere, som belønnes i den aktuelle debat. Tag blot Venstres Jakob Ellemann-Jensen, som har fået drøje hug for sin støtte til mere øremærket barsel til fædre. Men heldigvis belønnes modet ofte på længere sigt.

Da debatten om mere øremærket barsel til fædre rullede for en måneds tid siden, var det forventet, at regeringens støttepartier og det meste af højrefløjen stod på hver sin side, som de har gjort i mange år i den diskussion. Det var heller ikke nogen stor sensation, at Socialdemokratiet – som gennem mange år har haft det svært med øremærknings-diskussionen – lurepassede lidt og lagde sig i ly af EU-direktivet, som dikterer mere øremærket barsel.

Nej, det overraskende – og positive – skifte var, at Venstre og formand Jakob Ellemann-Jensen nu støttede mere øremærket barsel ud fra en argumentation om, at det vil gøre det nemmere for fædre at holde mere barsel og give kvinderne bedre karrieremuligheder.

Det holdningsskifte gav drøje hug fra de øvrige borgerlige partier og ikke mindst dele af baglandet i Venstre, som traditionelt har stået stærkt på familiernes frie valg (og så glemmer vi lige, at det frie valg reelt hidtil har været begrænset af langt mere øremærket barsel til mødrene). Men jeg må blankt erkende, at jeg i den grad tog hatten af for Venstre og Ellemanns melding. I min bog var det holdningsskifte gjort af det mod, som ledere i almindelighed og politiske ledere i særdeleshed skal udvise.

Der er adskillige eksempler på, at modige politiske ledere har været med til at gennemtvinge reformer, som for eftertiden har været helt rigtige og vigtige. Eksempelvis i 1987, da trepartsforhandlinger mellem fagbevægelsen, arbejdsgiverne og den konservative Schlüter-regering førte til, at alle parter forpligtede sig til en udbredelse af arbejdsmarkedspensioner.

LO-fagbevægelsen med daværende formand Finn Thorgrimson i spidsen stod fadder til idéen om at udbrede arbejdsmarkedspensionerne markant, og selv om det i dag står tilbage som noget nær en genistreg, måtte Thorgrimson & co. dengang tage nogle tæsk i baglandet for den høje prioritering af arbejdsmarkedspensionerne i overenskomstforhandlingerne. Det betød jo, at der ikke var plads til lige så høje lønstigninger her og nu.

I 1990’erne mødte den socialdemokratiske Nyrup-regering også mange barske ord fra baglandet, da den gennemførte flere arbejdsmarkedsreformer, som blandt andet forkortede dagpengeperioden markant og strammede reglerne for unge ledige. Det krævede mod, men eftertiden belønnede Nyrup, da reformerne var en væsentlig del af forklaringen på, at vi siden har haft et meget fleksibelt og velfungerende arbejdsmarked med lav arbejdsløshed – både i historisk og international målestok.

Uden direkte sammenligning med arbejdsmarkedspensioner og -reformer før årtusindskiftet tror jeg faktisk på, at en markant udvidelse af fædres barselsrettigheder også vil få historisk positiv betydning for både familierne, erhvervslivet og samfundet.

Hvis fordelingen af barslen bliver langt mere lige, kan det nemlig blive et afgørende skridt for at få flere talentfulde kvinder til at gøre karriere og komme ind på ledelsesgangene. Derfor er det rigtigt at gøre, og derfor var holdningsskiftet modigt og rigtigt af Venstre.

Læs også