Dette er en kommentar: FINANS bringer løbende kommentarer fra specialister og meningsdannere. Alle kommentarer er udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
Debat

Det store aktietyveri

Politikere taler igen aktieskatten op, mens mulighederne spildes for de mange, der står uden for aktiemarkedet. I stedet burde skatten sænkes og flere investorer inspireres for at demokratisere gevinsterne.

Per Hansen, investeringsøkonom Nordnet

Vi har hørt det før, og desværre er der en risiko for, at vi kommer til at høre det igen. Aktieskatten foreslås igen hævet. En dårlig ide bliver dog ikke god af blive gentaget.

Alt for mange står uden for aktiemarkedet. Desværre, fordi det er et af de steder, hvor det ville være let at demokratisere den velstandsstigning, som langsigtet er tydelig for de alt for få, som er i aktiemarkedet direkte og investerer langsigtet.

Debatten om bankernes rolle med de negative renter ruller videre. Mange indlånere betaler en alt for høj pris for at have deres penge stående. Ikke i den forstand, at prisen og de negative renter i sig selv er for høje. De er markedsbestemte og et vilkår; men en alt for høj pris fordi alternativet, til at have dem stående kontant, er at have dem til at arbejde for sig i aktiemarkedet. Langsigtet er den forskel formentlig stadigvæk 6-7 pct. Årligt vel at mærke. Ikke fra den ene dag til den anden, men langsigtet. Med renters rente-effekten bliver det til ganske mange penge.

Når så mange står uden for aktiemarkedet, skyldes det en myriade af faktorer. Manglende interesse, viden og risikovillighed kunne være nogen af dem. Skattemæssige overvejelser kunne være andre. Politikerne spiller sikkert også en større rolle her.

Beskatningen af kapitalafkast er vidt forskellig i Danmark. Aktier er hårdest beskattet, mens ejendomsavancer er skattefritaget. Derfor er det ikke så mærkeligt, at mange klumper sig sammen og investorer bor i deres (bolig)investering.

Med sikkerhed i fast ejendom kan ”investoren” låne næsten gratis, geare sin investering, fradrage de få rente- og bidragsudgifter, og stikke avancen i lommen skattefrit. Her er ingen avancebeskatning, og selvsagt ingen progression at tage højde for og være bange for. En avance på 1 mio. er den samme før og efter skat. Man hører end ikke politikere spørge, om det er fornuftigt, at boligavancer friholdes, mens topskatten for aktieavancer starter ved 56.500 eller ved ca. 1/10 af topskatten på arbejdsindtægter.

Jo mere skævvreden og jo højere kapitalbeskatningen er, jo større er virkningerne på den risikovillige kapital, som virksomhederne leder forgæves efter.

Per Hansen

Udgangspunktet for den marginale beskatning på 42 pct. for aktieavancer på aktuelt 56.500 og derover er sammenhængen mellem personskatter, selskabsskatter og beskatning af aktieavancer. Selskabsskat + marginal aktiebeskatning er lig med den personlige topskat. Ideen er at virksomhedsejere ikke skal kunne udlodde udbytte til sig selv til ”underbeskatning”.

Hvis man, som det foreslås aktuelt, hæver den sats til 45 pct., rykker det ved sammenhængen. Skal selskabsskatten så tilsvarende sænkes, må det være naturligt at spørge? I modsat fald svarer det til at hæve aktiebeskatningen til over marginalbeskatningen på personindkomster.

Jo mere skævvreden og jo højere kapitalbeskatningen er, jo større er virkningerne på den risikovillige kapital, som virksomhederne leder forgæves efter. Jeg tænker her ikke på Novo Nordisk og andre store virksomheder, men på underskoven af små selskaber, som vi skal leve af i fremtiden, og som gerne og helst skal bo i Danmark.

Vi har brug for mere risikovillig kapital. Mindre skævvridning og en demokratisering af aktiemarkedet.

Per Hansen

Det store aktietyveri er dog efter min mening, at politikerne ikke taler aktier op og aktiebeskatningen ned. Alle de mennesker, som står uden for aktiemarkedet, går glip af de langsigtet gode afkast tilsat rentes rente-effekten. De ved sikkert ikke, at det forholder sig sådan, for dem, de hører udtale sig, taler ikke om gode afkast og velstandsdemokratisering på aktiemarkedet.

Vi har brug for mere risikovillig kapital. Mindre skævvridning og en demokratisering af aktiemarkedet. De satser, som marginalt blev sænket i 2010 fra 45 til 42, og som af nogen blev benævnt ”rødvinsreformen”, var reelt blot en sænkning fra ”vanvittigt høj” til fortsat ”alt for højt”.

Der er ikke behov for højere men for langt lavere satser. Hvis politikerne er bange for, at det kan have konsekvenser for virksomhedsejere, som udlodder udbytte til lav skat, er jeg ganske overbevist om, at man kunne lovgive sig ud af netop det. Samtidig kunne man indføre en skattefri bundgrænse på måske 20.000 kr. årligt for at få så mange som muligt med i aktiemarkedet. En del af den lempelse kunne finansieres ved lade den laveste sats på 27 pct. følge den svenske på 30 og sætte den skat op.

Samlet vil det være at tale aktier op og ikke ned. Til gavn for alle, som i dag står udenfor og betragter aktiemarkedet, uden desværre selv at være med. Hvis planen lyder vanvittig, er det blot fordi den nuværende beskatning er vanvittig.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.