Serier

Et vist pres på arbejdsmarkedet er sundt for økonomien

Virksomhederne har mange steder vanskeligheder med at skaffe arbejdskraft, men det er ikke kun af det onde. Rekrutteringsproblemer kan åbne døre for personer på kanten af arbejdsmarkedet. Så længe løn- og prisstigningerne ikke bliver for voldsomme, er der ingen problemer.

Corona rammer verden

De seneste måneder har der været talrige artikler om mangel på arbejdskraft, og mange har krævet politisk handling for at fremskaffe flere hænder til arbejdsmarkedet her og nu.

Den grundlæggende præmis i debatten har været, at der for alt i verden ikke må være rekrutteringsvanskeligheder. Men det må der gerne.

Et ”kapacitetspres”, som vismændene skriver i deres nye efterårsrapport, udgør nemlig i sig selv ikke et samfundsøkonomisk problem så længe de løn- og prisstigninger, som kan følge i kølvandet på presset, ikke bliver for voldsomme.

Løn- og prisstigningerne herhjemme er fortsat afdæmpede. Energipriserne er rigtig nok steget kraftigt, men det har ikke sat sig i kerneinflationen, som er inflationen eksklusive energi og fødevarer. Den var kun var på 1,3 procent i september.

Den højere lønstigningstakt, man kunne observere i andet kvartal, skyldtes i høj grad teknik, fordi mange lokale lønforhandlinger blev udskudt på grund af corona, og derfor først faldt sent på plads. Det har givet anledning til kunstigt høje stigninger i andet kvartal, som ikke er udtryk for, at pulsen er blevet for høj.

Konkurrenceevnen er også stærk, og forbrugerne har på trods af jobfesten på arbejdsmarkedet ikke kastet sig ud i nogen forbrugsfest. Der er også fortsat et meget stort opsparingsoverskud i den private sektor, netop fordi forbrugerne og virksomhederne udviser mådeholdenhed, og ikke har ladet sig rive med af stemningen efter genåbningen.

Det står i skarp kontrast til tiden op til finanskrisen, hvor der var et privat opsparingsunderskud, som følge af en for voldsom låne- og forbrugsfest og virksomheder, der gearede deres investeringer for meget. Samtidig var konkurrenceevnen ikke lige så stærk, som den er i dag.

Så selvom kapacitetspresset i dag nemt leder tankerne hen på tiden før finanskrisen, er der alligevel meget afgørende forskelle. Økonomien kan godt tåle presset uden at falde om af overophedning. Prisstigningerne på boligmarkedet er også aftaget igen.

Faktisk er det sundt for økonomien med et vist kapacitetspres. De svage grupper på kanten af arbejdsmarkedet har lettere ved at finde fodfæste på arbejdsmarkedet, når der er rift om arbejdskraften. Dermed kan vi få gjort et indhug i køen af langtidsledige og få flere kontanthjælpsmodtagere på kanten af arbejdsmarkedet og ikke-vestlige indvandrere i arbejde. Og seniorerne bliver mere attraktive at holde på.

Endelig kan presset også få virksomhederne til at optimere deres arbejdsgange. Måske er der opgaver, som kan digitaliseres eller automatiseres ved at investere i nye maskiner og teknologi. Det bidrager til at løfte produktiviteten og velstanden i samfundet.

Et pres på arbejdsmarkedet er ikke kun af det onde. Faktisk er et vist pres sundt for økonomien. Derfor er det fint, hvis væksten i beskæftigelsen er så kraftig, at væksten i arbejdsstyrken kun lige akkurat kan følge med.

Læs også