Serier

Sådan udvikler vi det danske life science-miljø

Danmark bliver igen og igen kåret som én af de mest innovative life science-regioner i verden, men selv om vi står på et stærkt forsknings- og erhvervsmæssigt fundament, får vi ikke udnyttet potentialet fuldt ud, og på nogle punkter går det den forkerte vej.

Corona rammer verden
Arkivfoto: Mik Eskestad/Jyllands-Posten/Ritzau Scanpix

Det forgangne år har vist, hvor vigtig life science-industrien er for både sundhed og økonomi. Da covid-19-pandemien ramte verden, blev der på rekordtid udviklet en række vacciner. Det var en fantastisk bedrift, som vi skal lære af.

I Danmark har vi en stærk life science-sektor. Flere end en femtedel af de produkter, vi i Danmark sælger uden for landets grænser, er life science-produkter, som bygger på innovation og teknologi på højt niveau, men mange lande ånder os i nakken. I Danmark har vi dog gode muligheder for at løfte life science til et nyt niveau og dermed gøre vores land til et ’epicenter’ for fremtidens life science-virksomheder.

Et vigtigt emne i den sammenhæng er vores indsats for at styrke forsknings- og udviklingsindsatsen. Det er et godt udgangspunkt, at et stort set enigt Folketing med en fælles aftale om en ny life science-strategi viser, at der er store politiske ambitioner.

Her er fem bud på indsatsområder, hvor Danmark skal gøre mere for at bevare den stærke position:

1) Vi har brug for langsigtede investeringer i den grundlagsskabende forskning inden for de områder, hvor der efterspørges ny viden og kompetencer. Det gælder eksempelvis områder som biokemi, molekylær biologi, medicin, sygdomsforskning, klinisk forskning samt inden for tværgående og understøttende forskningsområder som bioinformatik. De succeser, danske life science-virksomheder har i dag, skyldes ofte investeringer i grundforskning som ligger 20-30 år tilbage.

Det er excellent forskning, der skaber grundlag for de idéer, der i sidste ende fører til nye løsninger og behandlinger. Der bør derfor afsættes tilstrækkelige forskningsmidler til life science-relaterede, grundlagsskabende forskning og strategiske forskningsprojekter, og værdifulde danske forskningsmiljøer på landets universiteter skal styrkes og værnes om. Det tager lang tid at opbygge miljøer i verdensklasse.

2) Vi har brug for talent
Talent tiltrækker talent, og det er den største ressource i dansk life science – uanset om du er en stor eller lille virksomhed. I branchen vil der i et højvækstscenarie blive brug for op mod 30.000 nye medarbejdere på alle niveauer i 2030. Det kan vi kun klare ved at tiltrække talent fra udlandet og udvikle uddannelserne herhjemme. At udenlandske studerende søger mod Danmark, gør talentgrundlaget større, og det skal vi ikke være bange for, da sektoren har hårdt brug for kvalificeret arbejdskraft.

Hidtil har der især været fokus på velfærdsuddannelser og faglærte, men Danmark bør have en samlet uddannelsesplan med fokus på fremtidens arbejdsmarked, og vi går gerne i dialog med regering og uddannelsesinstitutioner om, hvilke kompetencer vi efterspørger i fremtiden. Det er for eksempel nødvendigt med et stærkt fokus på digitale kompetencer, for det er – ligesom i mange andre sektorer – medarbejdere med disse kompetencer, der bliver mere og mere afgørende, men også sværest at rekruttere. Allerede i dag har sektoren svært ved at finde tilstrækkelig kvalificeret arbejdskraft i Danmark. Det må vi kunne gøre bedre fremadrettet.

3) Vi har brug for at skabe incitament til udvikling
Vi skal være endnu bedre til at komme fra idé til løsning. I det private vil et permanent forskningsfradrag på 130 procent uden loft bidrage til at gøre det attraktivt at igangsætte flere udviklingsaktiviteter i Danmark. Det kan for eksempel ske ved at afsætte dedikerede midler til innovation på institutionerne og flere penge til ErhvervsPhD- og ErhvervsPostdoc-ordningerne, hvilket også vil bidrage til at styrke mobiliteten mellem branchen og videninstitutionerne.

4) Vi skal skabe gode rammer for opstartsvirksomheder
Der er brug for mere likviditet i kapitalmarkedet for at understøtte startup-miljøet – det gælder ikke mindst i biotek-opstartsmiljøet, hvor vejen fra idé til realisering er kendetegnet ved lange og omkostningsfulde udviklingsperioder med stor risiko. Det kunne være i form af et nyt investeringsprogram, for eksempel i regi af Innovationsfonden eller Vækstfonden. Samtidig bør skattekreditordningen afspejle forskningsfradraget, så også de virksomheder, der ikke har et overskud, kan trække deres udgifter til forskning fra.

5) Vi skal hurtigere fra idé til behandling
Tiden fra idé til test over afprøvning og endelig markedsgodkendelse kan gå hurtigere. Der er med erfaringerne fra covid-19 potentiale for at skabe et fast track for klinisk afprøvning, hvis der er demonstreret stort sundhedsfagligt potentiale.

Vi kan – hvis vi prioriterer rigtigt – få endnu større nytte af de potentialer, som life science-branchen indeholder, og derfor bidrage til, at det bliver i Danmark, at vi finder fremtidens løsninger på fremtidige sundhedsudfordringer.

Læs også