De unge investerer med hjertet: Det vil forandre markedet for altid
De yngre generationer kommer til at skubbe markedet for bæredygtige og socialt ansvarlige investeringer meget længere, end deres forældres generation kan forestille sig. Mens himmelflugten i Tesla-aktien kan gøre de ældre generationer svimle, er det for de unge et helt naturligt statement om at ville en forandring.
I dag pibler det frem med muligheder for at investere socialt ansvarligt og bæredygtigt, og det er voldsomt populært. Du kan eksempelvis investere i svanemærkede fonde via Sparindex, og hos PFA Pension er Klima Plus blevet det hurtigst voksende produkt.
Trenden er båret af de langt mere socialt bevidste millennials, der har nået en alder, hvor de har penge til at investere. Udviklingen forstærkes af, at flere kvinder fra samme generation både tjener og investerer mere, end deres forældre har gjort.
En lang række undersøgelser har vist, at millennials er dobbelt så optagede af at investere socialt ansvarligt som gennemsnittet, og langt hovedparten af dem ønsker at få bæredygtighed ind i deres pensionsplan.
I øjeblikket er der en global bevægelse i gang, hvor særligt millennials ønsker at blive mere økonomisk uafhængige, så der er mere tid til familien, mindre arbejde og i det hele taget frihed til at vælge. Afkast og udbyttebetalinger fra investering er en central del af opskriften for, at det kan lykkes.
Samtidig står de til at arve fra babyboomer-generationen i det største formueskifte mellem generationer, vi nogensinde har set. Derfor ser det ikke ud til, at den såkaldte “grønne aktieboble“, som de ældre investeringseksperter ofte taler om, vil briste lige foreløbig.
Tværtimod tvivler jeg på, at de nye bæredygtige fonde er strenge nok for de yngre generationer. For her er fokus blot at leve op til Paris-konventionens ambition om at begrænse temperaturstigningen med halvanden grad. Det er noget, adskillige danske fonde og internationale ETF’er de seneste år forsøger at følge (se MSCI). Og jo, de er populære.
Men når de socialt- og klimabevidste millennials undersøger, hvilke selskaber, der er inkluderet i de bæredygtige indeks, som de kan købe gennem banken, vil de opdage, at de investerer i f.eks. McDonalds, Goldman Sachs og Fedex – ganske fine selskaber – men bøffer, store banker og international flytransport af gods ligger bare langt fra de unges opfattelse af bæredygtighed.
De ønsker strengere krav til bæredygtighed, end politikerne kan enes om – til trods for at både Danmark, EU, USA og selv Kina har vist positive toner de seneste år. Det går bare for langsomt for de unge. Derfor vil de hellere sætte deres penge i selskaber, der for alvor skubber til den grønne omstilling.
Det er en holdning så stærk, at de går mindre op i, om selskaberne tjener penge, og hvad aktien koster, end de ældre generationer gør.
Så længe politikerne ikke er konsekvente nok, er der stor sandsynlighed for, at de unge investorer vil flokkes om de innovative selskaber og bringe dem op i svimlende ”price-to-earnings”-højder langt over de 20, som mange traditionelle investorer ellers bruger som grænse for, hvornår man skal sælge ud.
De unge vil favorisere selskaber, der totalt nytænker den traditionelle måde at arbejde på. Teslas aktiesucces – med en ”price to earnings”-værdi omkring 300 – har f.eks. presset bilindustrien til at gå fra benzin til el. Og Zoom fik virksomheder til at skære ned på forretningsrejserne.
Med millennials ved roret er aktiemarkederne på vej mod en bæredygtig omstilling, som vil understøtte markedet for grønne investeringer i mange år frem.
Maxim Manturov