Debat

Det stopper ikke ved CO2: Nu kommer biodiversitet buldrende

CO2 har indtaget det primære fokus i klimadebatten i de senere år, hvor flere og flere virksomheder har indset nødvendigheden af systematisk arbejde med reduktionsmål. Men arbejdet stopper ikke her. Biodiversitet er i hastigt stigende tempo på vej op ad klimadagsordenen.

Mange virksomheder er i fuld gang med at indarbejde CO2 i deres forretningsstrategier og rapportering, godt hjulpet på vej af pres fra kunder og investorer, stigende krav til ikke-finansiel rapportering og den kommende klassifikation i EU-taksonomi.

Arbejdet stopper imidlertid ikke ved CO2. Flere store initiativer relateret til biodiversitet ligger i direkte forlængelse af den udvikling, vi har oplevet inden for CO2, og virksomhederne kan med fordel holde skarpt øje med bland andet nedenstående tre områder i relation til deres bæredygtighedsarbejde.

Task Force on Nature-related Financial Disclosures (TNFD): TNFD-initiativet blev lanceret i juni i år og bygger på principperne fra TCFD (Taskforce on Climate-related Financial Disclosures), som har vundet solidt fodfæste som rammeværktøj for struktureret klimarelateret risikostyring. TNFD tager arbejdet et skridt videre ved også at indarbejde virksomheders eksponering for og indvirkning på forandringer i klodens økosystemer.

TNFD hviler på de samme principper som TCFD og klassificerer ligeledes risici og muligheder i fysiske (f.eks. tab af biodiversitet) og transitionelle faktorer - inklusive lovgivning, teknologi og markedsmæssige ændringer.

TNFD-værktøjet forventes at ligge klar i 2023 og har allerede stærk politisk opbakning fra bl.a. G7 og førende banker internationalt. Det er derfor nærliggende at forestille sig principperne indarbejdet i kravene fra PRI (Principles for Responsible Investments) og i de finansielle markeders tilgang til risikovurdering, som vi har set det med forløberen TCFD.

Science Based Target Network (SBTN): SBTN udspringer ligeledes af et veletableret initiativ, nemlig Science Based Targets Initiative (SBTi). Det har de senere år etableret sig som den internationale standard for at sætte CO2-reduktionsmål i overensstemmelse med Paris-aftalen, og nu sigter SBTN på tilsvarende vis efter, at virksomhederne skal opstille måltal for deres indvirkning på klodens økosystemer. Således åbner SBTN op for kortlægning og reduktionsmål for virksomheders ’biodiversitetsaftryk’ på samme måde, som vi kender det fra CO2-emissioner.

EU’s 2030 Biodiversitetsstrategi og COP15: Første del af FN’s konference med fokus på biodiversitet, COP15 (ikke at forveksle med COP26) er netop afholdt (virtuelt), hvor nye globale naturmål frem mod 2030 blev diskuteret. Målene skal erstatte Aichi-målene, som udløb i 2020 - på skuffende vis uden at blive indfriet - og fastlægges på konferences anden del i foråret 2022 i Kuming.

På konferences første del sendte EU sammen med en række andre lande et tydeligt signal for en global ambition for biodiversitet i form af det såkaldte ’30x30 mål’, hvor 30 pct. af land- og 30 pct. af havarealer skal være beskyttede i 2030, og mange ser COP15 som muligheden for en ’Paris-aftale for naturen’.

Dem, som rykker hurtigere, dygtigere og mere ambitiøst på området, vil skabe sig konkurrencefordele, som markedet vil belønne dem for.

Anna Søndergaard

EU har før vist sig yderst handlekraftig på klimaområdet og fremlagde i maj sidste år sin nye 2030 Biodiversitetsstrategi. Arbejdet ligger i forlængelse af EU-taksonomien og miljømålet om ’beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer’. Forventningen er implementering af et nyt rammeværktøj for praksis indenfor biodiversitet, signifikante tilførsler af midler til området og overvejelser om ny EU-lovgivning. Juridiske bindende målsætninger for biodiversitet har allerede været luftet.

Der tegner sig således et klart billede af, at CO2 på ingen måde bliver endestationen for virksomhedernes bæredygtighedsarbejde. Biodiversitet har potentialet til at blive lige så presserende at adressere og må forventes at blive lige så udfordrende, da virksomhederne vil stå overfor mange af de samme problemstillinger, som vi kender fra CO2 arbejdet: Adgang til relevant data, manglede erfaring med området, regulering og standarder, der er udvikles mens arbejdet pågår, ny lovgivning osv.

Den gode nyhed er, at tilgangen til arbejdet hviler på de samme grundprincipper som andet bæredygtighedsarbejde; kvantificering, systematik, forankring i strategi og governance-strukturer, klare målsætninger - og ambitiøs handling. Og at dem, som rykker hurtigere, dygtigere og mere ambitiøst på området, vil skabe sig konkurrencefordele, som markedet vil belønne dem for.

Læs også