Alfalederen er dårligt rustet til den grønne omstilling

Jeg var for nyligt til bestyrelsesmøde hos en ung fremadstormende virksomhed, hvor ledelsen tegnes af tre stiftere i begyndelsen af 30’erne. Hvor nogle diskussionspunkter naturligt drejede sig om finansielle resultater, risikostyring og produktudvikling, fyldte emnet om god ledelse en hel del af agendaen.

Denne diskussion var foranlediget af stifterne selv, og det slog mig, hvor reflekterede de var i deres overvejelser om, hvordan deres udøvelse af lederskab vil være helt centralt for virksomhedens fremadrettede succes.

Diskussionen omhandlede bl.a. evnen til at omsætte ledelsens (egen erkendte) sårbarhed og begrænsninger til en positiv drivkraft i organisationen. Hvordan åbenhed, nysgerrighed og evnen til at udfordre ledelsen bedst fremelskes blandt medarbejderne for kontinuerligt at accelerere innovation og nytænkning. Og hvordan man lykkes med at skabe en kultur af anti-sharks og anti-heros, hvor individuelle hensyn og agendaer træder tilbage for en større fælles mission, der rækker ud over virksomheden selv.

Mødet fik mig til at fundere over, hvor sjældent man møder samme niveau af selvindsigt hos langt mere erfarne chefer af alfaleder-typen. Denne type ledere, som traditionelt har domineret mange topposter, eksisterer i kraft af flokkens (organisationens) accept af forestillingen om det stærke enkelte individs overlegenhed og handlekraft, som ofte udøves gennem dominans og topstyring.

Alfaledere kan forekomme imponerende ved første øjekast, men denne tilgang til ledelse rimer imidlertid dårligt på evnen til at føre sin virksomhed succesfuldt gennem den grønne transition og indtage en fremtidig vinderposition. Omstillingen til en ny grøn økonomi kræver i høj grad nytænkning og anerkendelsen af, at gårsdagens ledere ikke per definition ved bedst. Og indebærer nødvendigheden af at invitere andre holdninger og ideer indenfor, som ikke nødvendigvis ligger tæt på egne.

Denne tilgang vil kræve en markant ændret selvforståelse hos alfalederen, da dette implicit indebærer at han/hun må udfordre sin egen magtposition og udstille sin ufuldkommenhed.

I forlængelse af dette kræver succesfuld grøn omstilling også modet til at turde gå nye veje med risiko for at fejle – og evnen til efterfølgende åbent at anerkende disse fejl, revurdere og pivotere. Også dette vil kræve en revurdering af alfalederens stålfaste tro på, at han/hun er andre overlegne og anerkendelsen af, at lederens strategi ikke bør være ufravigelig.

Også det hastigt accelererende krav om transparens fra forbrugere og investorer vil være en udfordring for traditionel alfaledelse. På nuværende tidspunkt er det som bekendt ingen forundt at kunne påberåbe sig den perfekte grønne opskrift for bæredygtig virksomhedsdrift. Dermed er kravet om transparens også i sidste ende et krav om, at virksomhederne – og dermed deres ledelse – stiller egne begrænsninger til offentligt skue.

Myten om den stærke alfaleders ufejlbarlighed og manglende ydmyghed om den famlende rejse, som grøn omstilling er for de fleste, kolliderer således med nutidens krav fra omverdenen og vil kun resultere i – retmæssige – anklager om greenwashing, hvis den fastholdes i virksomhedernes kommunikation.

Endelig oplever virksomhederne et øget pres fra medarbejderne, som i stigende grad stiller krav om handling i klimakrisens navn og ikke nødvendigvis blindt accepterer ledelsens holdning til området. Medarbejderaktivisme accelererer i både styrke og omfang disse år, og sager som Amazon, hvor ansatte i fuld offentlighed går direkte mod ledelsens klimastrategi, står i skærende kontrast til forestillingen om alfalederens overlegne position.

Klimakrisen kræver dermed en helt ny selvforståelse fra alfalederen, hvis han/hun skal lykkes i den grønne omstilling. Spørgsmålet er om alfalederne formår at genopfinde sig selv. Hvis ikke, er mit bedste bud, at de tre unge ledere fra bestyrelseslokalet og deres ligesindede kommer til at overhale generationen af alfaledere med raketfart og ubesværet indtager positionen som morgendagens vindere.

Anna Søndergaard