Debat

Fremtiden har ringet: Flere med højere kompetenceniveau, tak

Ti år frem i tiden er Danmark i risiko for et markant mismatch mellem uddannelsessammensætningen i arbejdsstyrken og den forventede efterspørgsel efter specifikke kompetencer. Det får konsekvenser for den enkelte i form af job- og indkomstmuligheder, men koster også på den samlede velstand. Mon ikke det er værd at overveje, om vi styrer efter de rigtige signaler i beslutninger om uddannelse?

Det er primært to forhold, der styrer fremtidens uddannelsessammensætning: Hvilke uddannelser ønsker de unge? Og er der kapacitet på uddannelsesinstitutionerne til at optage dem?

De senere job- og indkomstmuligheder afhænger af uddannelsesniveau og -retning. Derfor er der en vis fornuft i, at svarene på de to spørgsmål tager udgangspunkt i den forventede udvikling på arbejdsmarkedet. Her opstår en risiko for dårlige beslutninger, hvis analyser om fremtidens arbejdsmarked ikke bliver tolket rigtigt.

Et højaktuelt eksempel er, hvordan medierne den seneste tid har rapporteret om en kommende overefterspørgsel efter faglærte og et overudbud efter personer med en lang videregående uddannelse (LVU). Det er ikke forkert. I IDA har vi selv - i samarbejde med Danske Gymnasier - udgivet en analyse, der viser det samme. Men problemet opstår, når uddannelsessøgende og politikere forledes til at tro, at efterspørgslen efter faglærte dermed er stigende, mens den er faldende for LVU. For det er til gengæld 100 procent forkert.

Grundlaget, bag vores nye analyse ”Mismatch på det danske arbejdsmarked i 2030”, viser, at efterspørgslen efter faglærte faktisk forventes at falde med 2 procent fra 2020 til 2030. Overefterspørgslen efter faglærte på omkring 78.000 personer kommer altså primært, fordi en stor gruppe af faglærte seniorer forlader arbejdsmarkedet det kommende årti.

For den samlede LVU-gruppe forventes derimod en stigning i efterspørgslen på 36 procent fra 2020 til 2030. Hvis nogen skulle være i tvivl, er det en meget kraftig stigning. Når vi alligevel forventer et overudbud på cirka 17.000 personer med LVU, skyldes det en endnu større stigning i udbuddet, nemlig på 39 procent.

Danmark står midt i en mindre uddannelsesrevolution, hvor en uhørt stor gruppe af unge tager lange uddannelser, og det er naturligvis medtaget i analysen for at forudsige udbuddet af højtuddannede. Hvis både unge og politikere fejltolker fremtidsudsigterne og stopper udviklingen i retningen af et øget udbud af højtuddannede, vil manglen altså blive massiv.

Vi ser derfor måbende til, når et klart flertal i Folketinget bestående af samtlige partier på nær Radikale og Liberal Alliance vælger at udflytte 10 procent af uddannelserne fra de fire største uddannelsesbyer. Det betyder blandt andet, at man effektivt nedlægger 10 procent af uddannelsespladserne på DTU i Lyngby. Danmark stærkeste forsknings- og studiemiljøer på det teknisk-videnskabelige område kan i forvejen ikke kan imødekomme søgetallene eller efterspørgslen efter deres kandidater. Nu reducerer politikerne optaget.

Lad mig udpensle problemet: Den kraftigste stigning i efterspørgslen på tværs af uddannelsessystemet finder vi i faggruppen ’Ingeniør, teknik og it’ på LVU-niveau. Stigningen lyder på 54 procent frem mod 2030 – eller hvad der svarer til omkring 33.000 personer ekstra.

Udbuddet for samme gruppe forventes at stige med cirka 22.000. Medtages den nuværende mangel, ender vi med en overefterspørgsel på rundt regnet 13.000 for denne gruppe af kandidater i 2030. Og det var vel at mærke, før aftalen om udflytning forværrede problemet.

Det er nyttigt at se frem i tiden, når der skal træffes beslutninger om uddannelse. Læser politikerne forbi overskrifterne, så vil de finde, at højtuddannede specialister på det tekniske og digitale område kommer i endnu højere kurs. De er nemlig essentielle for udviklingen i og af Danmark.

Læs også
Top job