Debat

Topchefer: Mere praksisnær undervisning, tak

Der findes allerede gode tiltag i folkeskolen, der bringer fagenes praktiske elementer i spil. Lad os styrke dem, så fremtidens folkeskole både inspirerer til hoved og hænder, skriver syv erhvervsledere fra Rambøll, Vestas, Linak, Velux, IBM, Pihl & Søn og Engineer the Future i dette indlæg.

Arkivfoto: Jens Dresling/Politiken/Ritzau Scanpix

Er nye praktiske fag fremtiden for den danske folkeskole? I et interview med Politiken 24. august lægger børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil op til en diskussion om, hvorvidt der er behov for en ændring af fagrækken i folkeskolen, så den i større grad favoriserer de praktiske fag og på sigt kan inspirere flere unge til at tage en erhvervsuddannelse.

Ambitionen er på mange måder god. Det er nemlig ikke kun på faglærte-området, at der allerede i dag er akut mangel på arbejdskraft. Også ingeniører, it-specialister og andre kandidater på STEM-uddannelserne inden for naturvidenskab, teknologi, ingeniørvidenskab og matematik er en mangelvare, som der kun bliver endnu større behov for i fremtiden, hvis vi som samfund skal kunne levere på den grønne omstilling og ambitionen om en styrket digitaliseringsindsats.

Det viser en ny prognose fra Danske Gymnasier og Ingeniørforeningen IDA, der peger på, at der i 2030 vil mangle 13.000 højtuddannede kandidater inden for ingeniør, teknik og it, samt 7.000 personer med en mellemlang teknik eller it-uddannelse.

Tallene i sig selv er voldsomme og peger på et behov for at øge de praktiske elementer i særligt den naturfaglige og tekniske undervisning, så den bliver mere levende, i større omfang relaterer sig til virkeligheden og kan bygge bro til det arbejdsmarked, der venter de unge.

At indføre nye fag i folkeskolen er imidlertid en svær og tidskrævende størrelse. Det kræver kompetenceløft af lærere og følges ofte af en ophedet debat om, hvor i skemaet der skal skæres for at få plads til den nye spiller. Spørgsmålet er, om indførelsen af helt nye praktiske fag er den eneste måde at få mere praksisnær undervisning?

En anden kunne jo være at støtte nogle af de tiltag, der allerede findes i skolen i dag, og som gør undervisningen i de eksisterende fag mere praksisorienteret.

Engineering Day inspirerer til både hoved og hænder

Tag eksempelvis den årligt tilbagevendende Engineering Day i uge 45. Her kaster flere end 30.000 elever fra alle klassetrin sig ud i at løse virkelighedsnære problemstillinger med udgangspunkt i undervisningsmetoden engineering. Der idéudvikles, bygges prototyper, forbedres og præsenteres.

Er man heldig at overvære dagen, vil man med garanti blive mødt af børn og unge, der engageret fortæller om, hvor fedt det er selv at få mulighed for at arbejde praktisk. Endelig har eleverne chancen for at omsætte deres viden til reelle idéer og produkter.

Set fra vores stol i dansk erhvervsliv er der ikke nogen tvivl om, at sådanne aktiviteter er fuldstændig afgørende for, at vi på sigt kan sikre fødekæden af talenter til danske virksomheder, både faglærte og højtuddannede tekniske specialister.

Netop engineering som fremtidens undervisningsmetode er særlig interessant, fordi forskning fra både ind- og udland indikerer, at tilgangen har potentiale til at løfte børn og unges motivation for teknologi og naturfag og samtidig er en arbejdsform, der formår at engagere en bred skare af elever. Ligeledes styrker den elevernes generiske kompetencer som samarbejde, problemløsning og kreativitet.

Måske har vi derfor allerede en del af løsningen på det problem, som Pernille Rosenkrantz-Theil helt rigtigt opridser. Engineering Day er nemlig ikke bare en enkeltstående begivenhed, men en integreret del af det 10-årige Engineering i skolen-program, der har som formål at bringe engineering-metoden ind i folkeskolen.

En storstilet indsats, der kompetenceudvikler 1.000 lærere i 25 af landets kommuner, godt hjulpet på vej af fondsmidler fra Villum Fonden og en stærk partnerkreds bestående af centrale undervisningspolitiske aktører som Engineer the Future, Københavns Professionshøjskole, VIA University College og Astra.

STEM-motivationen skal pirres tidligt

Vi kan alle være enige om, at folkeskolen er det helt rigtige sted at starte, når vi skal dæmme op for manglen på arbejdskraft i fremtiden og inspirere fremtidige generationer til hele paletten af uddannelsesmuligheder. Vi skal nemlig allerede fra barnsben gøre børn og unge i stand til at begå sig en i stadig mere teknologisk og digital verden, hvor det er afgørende, at både hoved og hænder bringes i spil.

Det kalder på de praktiske dimensioner. Hvis ministeren vil i gang med den udviklingsproces, burde hun imidlertid også se på, hvordan hun politisk kunne understøtte allerede eksisterende initiativer på området som f.eks. Engineering i skolen. Praksisnær undervisning er nemlig allerede en del af metodepaletten hos flere progressive lærerkræfter rundt om i landet. Og flere lærere står på spring for at komme med, hvis økonomi og rammer er til stede.

Ib Enevoldsen, adm. dir. Rambøll,

Line Storelvmo Holmberg, senior vice president Vestas,

Bent Jensen, CEO & ejer Linak,

Tina Mayn, senior vice president Velux Gruppen,

Henrik Bodskov, adm. dir. IBM Danmark,

Halldór P. Ragnarsson, adm. direktør Pihl & Søn og

Thomas Damkjær Petersen, formand Engineer the Future

Læs også