Debat

Skattetænkning er oftest spild af tid og penge

Hvis du flytter rundt på én million kroner i det danske skattesystem, kan du maksimalt forbedre din økonomi med 5.000 kroner om året. Og når du endelig har fundet en skattegevinst, vil den ofte blive ædt op af rådgiverregninger.

Jeg har netop været hos en kunde, hvor dagsordenen var at optimere privatøkonomien ved at spare skat. En øvelse som er populær hos mange danskere. På mødet fløj forudsætninger, skattesatser, beløb og konsekvenser ved ændringer frem og tilbage over bordet mellem mig og kundens anden rådgiver, som også var til stede. Selvom den slags samtaler er en del af min hverdag, nåede jeg undervejs at blive en smule forvirret. Og jeg tror ikke, at jeg var den eneste.

Diskussionen på mødet handlede blandt andet om, hvorvidt man bør investere i et selskab frem for i frie midler, men den kunne også have handlet om forskellige former for pensionsopsparing. Der er mange kringelkroge i det danske skattesystem, som kan give stof til en lang diskussion mellem rådgivere.

Jeg har bemærket, at mange, der snakker skat, godt kan lide at regne i hele træskolængder. ”Der kan nok spares 10 procent,” mente min kundes anden rådgiver på mødet forleden. “Af hvad?” spurgte jeg uden at få klart svar. Da vi fandt regnearket frem og gik tallene efter, var en stor skattebesparelse svær at få øje på.

Den historie fik mig endnu engang til at tænke på, hvor enormt megen tid, folk bruger på at ”skatteoptimere”. Og hvor mange penge det koster dem. Og hvor lidt det som regel nytter, fordi det danske skattesystem i al dets uhyrlige kompleksitet efterhånden har fået lukket, hvad der var af rigtige skattehuller.

Man kan spare noget ved at jævne pensionsudbetalinger ud, så man undgår at betale topskat af nogle få års meget høje indkomster. Naturligvis er der andre muligheder. Det fandt min kunde også ud af i løbet af mødet forleden.

Jeg kan dog ikke slippe den selvfede tanke, at en læresætning en dag vil blive opkaldt efter mig, så jeg kan blive udødeliggjort som Pythagoras og Newton. Wagenitz’ Første Lov vil lyde som følger:

”Hvis du flytter rundt på én million kroner i det danske skattesystem, kan du maksimalt forbedre din økonomi med 5.000 kroner om året.”

Og nu tænker du sikkert på, om jeg også er klar med Wagenitz’ Anden Lov? Det er jeg, og den lyder:

”Når du endelig har fundet en skattegevinst, vil den ofte blive ædt op af rådgiverregninger.”

I dag er det muligt at investere effektivt, så du kan se frem til en klækkelig gevinst over tid. Det samme gælder sjældent for almindelige mennesker, når det kommer til skattetænkning.

Skattesystemet er yderst kompliceret – altså, bare Ligningsloven fylder lige så meget som en halv roman – og så tænker folk sikkert, at der må da gemme sig et hul et sted.

Så jeg vil gerne slutte med en bøn til politikerne: Helt ærligt – kan vi dog ikke få et simplere skattesystem, så færre spilder tid på at spekulere i det? Det kan gøres uden at koste statskassen noget.

Læs også