Kære kapitalist: Vær fremsynet med det bugnende overskud

Erhvervsredaktør Søren Linding belyser i sit indlæg om ekstraordinære profitter 15. oktober en meget glædelig situation i Danmark, som jeg kan bekræfte fra min daglige gang i erhvervslivet. Jeg bemærker også, at coronakrisen har lært os vigtigheden af at investere langsigtet – og ansvarligt. Derfor vil jeg kraftigt opfordre landets investorer til at tænke nøje over hvem, hvordan og hvor længe de vil hjælpe iværksættere fremover.

Mange iværksættere tror, at deres produkt er mange penge værd. Jeg syretester dem simpelt ved at spørge, om de faktisk har solgt deres produkt til den angivne pris. Tit er der tale om pseudokunder og ikke et reelt prispunkt i markedet. Der er en verden til forskel på en overbevisning og et bevis. På samme måde som investorer tænker alt for kortsigtet og hopper fra den ene bunke hurtige penge til den næste, er iværksættere ofte også slemme til at tænke kortsigtet.

Jeg støtter og investerer i socialt ansvarlige startups, og det er en meget meningsfuld, men også farefuld færd. For tit er hverken marked eller mennesker reelt gearet til de social impact-virksomheder, som nu etableres med stor hast. Det er et samfundsproblem, men også et stort problem, nu da der er så megen overskudskapital i dansk erhvervsliv, som skal ud at arbejde.

Helt tydeligt er problemet, når jeg hjælper en startup fra idé til den første million i omsætning og skal rejse kapital til den videre skalering. For kapitalsystemet er tilbageholdent over for at investere i virksomheder med et stærkt social impact-fokus. Jeg er klar over, at jeg på ganske grov facon skærer alle over én kam. Det er unfair over for eksempelvis Den Sociale Kapitalfond. Men følg mig alligevel.

Udfordringen er, at venturekapitalister tit kun vægter økonomisk afkast og har en tendens til at opleve alt for høj risiko ved social impact-brancherne. Jeg forstår deres bekymring et stykke ad vejen. For iværksættere er for dårlige til at skabe konkrete beviser for deres virke og for svage til at kommunikere fokus på evnen til at tjene penge samtidig med, at de tjener et formål. Det gode formål kommer tit til at skygge for det parallelle ønske om økonomisk bæredygtighed.

Når kapitalister ikke anser social impact for specielt attraktivt, skyldes det, at markederne ofte er umodne eller for små. Eksempelvis må mange sande, at den danske stat kun investerer sølle 600 kroner per elev årligt i indkøb af fysiske bøger og digitale adgange til læringsportaler. Det giver et latterligt lille marked for undervisningsmidler, og det er meget lidt attraktivt i økonomisk forstand.

Læg dertil, at mange social impact-virksomheder sigter mod at løse samfundsproblemer ved at opnå et kundeforhold med det offentlige. Indsalgstiden er desværre meget lang, fordi appetitten på at afprøve nyt er meget lille. Min kritik er især rettet mod strukturerne – ikke de mange gode mennesker, der til dagligt opererer i dem.

I det store perspektiv repræsenterer de socialt ansvarlige startups muligheder for at gøre en stor forskel i en verden, der har brug for hjælp og løsninger. Vores medmenneskelige tænkning kan skabe nye eksportsucceser i det 21. århundredes digitale virkelighed. C25 viser os, at vores forfædres generationer lykkedes med fremadskuende innovation for både 50 og 100 år siden.

Det er dog naivt at tro, at C25 vil bestå af de samme 25 virksomheder i 2030 og frem – mon ikke vi vil se i hvert fald én virksomhed, som er stiftet i disse år, der bygger på social ansvarlighed? Det er jeg så overbevist om, at jeg allerede sidste år gik i gang med at investere i den type virksomheder for fuld skrue. Det giver både økonomisk og medmenneskelig mening at være overbevist om retningen og derfor søge beviset. Helt på linje med, hvad jeg selv prædiker over for håbefulde founders.

Kasper Holst Hansen