Dette er en kommentar: FINANS bringer løbende kommentarer fra specialister og meningsdannere. Alle kommentarer er udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
Debat

Trods markante prishop: Vi er ikke på vej tilbage til 1970’erne

Stigende inflation og en begyndende afmatning i verdensøkonomien har ført til spekulation om, at vi igen står foran en periode med stagflation. Men så galt går det næppe. Dertil er de økonomiske strukturer forandret for meget over de seneste 50 år.

Helge J. Pedersen er cheføkonom i Nordea

Over de seneste måneder er inflationen steget markant over hele verden og er nu på det højeste niveau mange steder siden finanskrisen. Udviklingen skyldes især, at det stærke opsving i verdensøkonomien har ført til store kapacitetsproblemer hos producenterne, som for tiden har svært ved at følge med efterspørgslen. Det har resulteret i stigende råvarepriser og transportomkostninger samt lange leveringstider. Endvidere har rekordhøje priser på gas og elektricitet forstærket udviklingen.

Nu er væksten på vej ned i tempo, hvilket har ført til frygt for, at vi står over for en periode med stagflation – altså stagnation i økonomien og høj inflation. En tilstand, som vi associerer med slutningen af 1970’erne og begyndelsen af 1980’erne.

Så galt tror jeg dog ikke, at det kommer til at gå og slet ikke herhjemme. For der er faktisk stor forskel på situationen dengang og nu.

Mod slutningen af 1973 blev verdensøkonomien ramt af en hammer, da de arabiske lande valgte at bruge olievåbenet mod de (vestlige) lande, som støttede Israel i Yom Kippur-krigen. Der blev skruet ned for forsyningerne og op for prisen, og konsekvenserne var dramatiske, eftersom det sorte guld var datidens langt vigtigste energikilde.

For at spare på den knappe valutareserve indførte regeringen bilfrie søndage, hvilket jeg som 14-årigt cyklende søndagsavisbud satte stor pris på.

Helge J. Pedersen

Herhjemme tegnede olien sig for 90 pct. af det samlede energiforbrug, så virksomhedernes og husholdningernes energiregning steg voldsomt og det samme gjorde arbejdsløsheden og underskuddet på betalingsbalancen. For at spare på den knappe valutareserve indførte regeringen bilfrie søndage, hvilket jeg som 14-årigt cyklende søndagsavisbud satte stor pris på. Samtidig vænnede vi os til at tage den islandske sweater på også indendørs for at spare på varmen på de kolde vinterdage.

Alt imens tikkede inflationen nærmest helt af sig selv opad som følge af datidens dyrtidsregulering og den inkonsekvente stop-go-politik. I begyndelsen af 1980’erne nåede inflationen tocifrede niveauer, mens renten på stats- og kreditobligationer steg til over 20 pct. Det var en udvikling, som dybest set underminerede den økonomiske stabilitet.

Der er vi slet ikke i dag. Oliekriserne, for der kom som bekendt én yderligere i 1979-80, blev nemlig katalysatoren til en omfattede revurdering af både energi-, finans- og pengepolitikken. Der blev således lagt store afgifter på benzinen, mens boliger og ejendomme blev genstande for en omfattende energirenovering. Det sidste var også med til at skabe nye jobs i en svær tid.

Samtidig blev blikket vendt mod at sikre forsyningssikkerheden ved dels at frigøre os fra olien som primær energikilde, dels indlede et tæt samarbejde med de øvrige nordiske lande gennem en integration af energiinfrastrukturen. Et regionalt samarbejde, som i dag tjener som internationalt forbillede og skaber store fordele som følge af landenes brede vifte af forskellige vedvarende energikilder. Det sidstnævnte betyder med stor sandsynlighed også, at perioden med de nuværende høje energipriser bliver relativt kortvarig og ikke får alvorlige konsekvenser for dansk økonomi.

Også den økonomiske politik blev revurderet. Internationalt fik pengepolitikken til formål at sikre en lav og stabil inflationsrate, og der blev lagt vægt på ansvarlighed i finanspolitikken i de fleste lande i den vestlige verden, herunder Danmark.

Sideløbende har strukturreformer og globaliseringen skærpet den internationale konkurrence og øget produktiviteten betragteligt. Det har sammen med bl.a. fremkomsten af digitale handelsplatforme og regulatoriske krav om øget prisgennemsigtighed gjort det markant sværere at hæve lønninger, priser og marginer end tilfældet var det i 1980’erne.

Den underliggende efterspørgsel i verdenssamfundet er høj for tiden, og den grønne omstilling vil medføre enorme offentlige og private investeringer over de kommende mange år.

Helge J. Pedersen

Rammebetingelserne for en periode med meget høj inflation er derfor helt anderledes i dag end tidligere. Det gælder også selvom pandemien måske fører til, at nogle virksomheder hjemtager produktion fra lavtlønslande i Asien for at reducere risikoen for fremtidige nedbrud i værdikæderne, eller hvis arbejdskraftens mobilitet fortsat vil være hæmmet af rejserestriktioner. Det sidste kan resultere i en mere udbredt mangel på lokal arbejdskraft og føre til en højere lønstigningstakt, som virksomhederne vil forsøge at sende videre til forbrugerne i form af højere priser.

Samtidig har jeg svært ved at se ind i en længerevarende periode med stagnation. Den underliggende efterspørgsel i verdenssamfundet er høj for tiden, og den grønne omstilling vil medføre enorme offentlige og private investeringer over de kommende mange år.

Derfor vil væksten fortsætte i højt tempo og inflationen aftage igen fra de nuværende niveauer, når pandemien er overstået og logistikproblemerne løste. Om det så varer tre, seks eller tolv måneder kan kun tiden vise. Og hvis energiregningen når at løbe løbsk i mellemtiden, kan vi jo altid tage en omgang mere med uldtrøjen og bilfrie søndage. Det sidste ville under alle omstændigheder også pynte på CO2-regnskabet.

Helge J. Pedersen

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.