Styrk indsatsen for de 33.000 jobsøgende med handicap
Efterspørgslen på arbejdskraft er rekordhøj. Samtidig oplever alt for få mennesker med handicap at få chancen på arbejdsmarkedet. Det er himmelråbende.
Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
33 procent af servicevirksomhederne mangler arbejdskraft. I bygge- og anlægsbranchen gælder det 48 procent. Tallene har været stigende i de seneste syv måneder og er rekordhøje.
Det har fået Dansk Arbejdsgiverforening til at foreslå at sænke beløbsordningen, så vi kan tiltrække mere arbejdskraft fra udlandet. Hos Fagbevægelsens Hovedorganisation opfordrer man til at hente fra andre EU-lande. Og endelig vil nogle politikere åbne for mere arbejdskraft fra hele verden - og andre vil sænke skatten.
Men hvorfor er der slet ikke nogen, der snakker om at ansætte de cirka 33.000 aktivt jobsøgende med handicap?
I foråret gentog på beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) i Fagbladet 3F, at 13.000 flere med handicap skal i arbejde. Det er en gentagelse af udspillet ”Flere mennesker med handicap skal i job” fra 2018 fra den daværende VLAK regering.
Jeg gentager lige mit spørgsmål: Hvorfor taler ingen om at ansætte flere jobsøgende med handicap?
Allerede i slutningen af september kunne vi i Det Centrale Handicapråd fortælle om den potentielle samfundsgevinst på 13,9 mia. kr. ved at ansætte 6.800 flere mennesker med handicap over en tiårig periode.
Det er for mig ubegribeligt, at virksomhederne bliver opfordret til at kigge til udlandet for at finde arbejdskraft, når der ligger et kæmpe uforløst potentiale lige foran os.
Arbejdsgiverne ved for lidt om at ansætte mennesker med handicap
Ifølge VIVEs Handicap og Beskæftigelsesrapport fra 2021 kan der være forskellige årsager til, at for få mennesker med handicap får chancen i virksomhederne.
Det kan f.eks. være fordomme om, at kolleger med handicap ikke kan levere samme kvalitet - eller overhovedet kan passe ind på arbejdspladsen. En tredje årsag kan være frygt for, at det bliver for dyrt for virksomheden at tilpasse virksomheden til en kollega med handicap.
Men mennesker med handicap er lige så forskellige som alle andre; altså handicappet er ikke afgørende for, om vedkommende passer ind i virksomheden og leverer som ønsket. Det er matchet, som er afgørende – på samme måde som alle andre ansættelser.
Det er naturligt som arbejdsgiver at være bekymret, når man skal ind på ukendt land og potentielt ansætte en kollega med handicap. Heldigvis findes der masser af handicapkompenserende ordninger, som man kan søge om.
Mens virksomhedskonsulenterne er skarpe til at afklare virksomhedernes behov, er nøglepersonerne i jobcenteret og handicaporganisationerne dygtige til at finde frem til den passende støtte til medarbejderen.
Sådan bliver vi bedre til at hjælpe mennesker med handicap i job
På vegne af Det Centrale Handicapråd netop har jeg netop sendt breve til de Regionale Arbejdsmarkedsråd og fungerende beskæftigelsesminister Mattias Tesfaye med opfordring til at blive skarpere til at hjælpe mennesker med handicap i job.
Der er nemlig for få kommuner som prioriterer handicapområdet i deres beskæftigelsesindsats.
- Har kun 32 procent af kommunerne et strategisk fokus på at få flere mennesker med handicap i beskæftigelse.
- 37 procent foretager systematisk screening eller opsporing af handicap i beskæftigelsesindsatsen.
- 30 procent vurderer om den ledige kunne tilhøre målgruppen for støtte- og kompensationsordninger (Forskningscenter for Handicap og Beskæftigelse 2019).
På baggrund af dette har jeg i brevene anbefalet de Regionale Arbejdsmarkedsråd følgende:
- at styrke jobcentrenes strategiske fokus på personer med handicap i beskæftigelsesindsatsen. Det skal blandt andet indeholde fokus på brancher, hvor der pt. er rekrutteringsudfordringer.
- At styrke jobcentrenes strategiske arbejde med at øge viden om kompenserende ordninger - og jobcentrenes muligheder for at støtte op i forbindelse med rekruttering.
- Tydeliggøre nøglepersoners opgave og rolle, herunder at øge kendskabet til deres funktion internt i jobcentrene.
Som erhvervsleder har jeg selv prøvet at ansætte kolleger med handicap for første gang. Den og de følgende gange oplevede jeg også tvivl og utryghed. Til gengæld kan vi nu - efter flere år med fokus på mere inklusion og diversitet - måle en ganske markant effekt: Øget trivsel, mere innovation og bedre resultater. Derfor er mit bedste råd at komme i gang og lære af sine fodfejl – det kan nemlig betale sig.
