Dette er en kommentar: FINANS bringer løbende kommentarer fra specialister og meningsdannere. Alle kommentarer er udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
Debat

Hvornår har du finansiel tryghed?

Jeg har lagt mærke til, at folks pengespekulationer ikke nødvendigvis hænger tæt sammen med, hvor mange penge de faktisk har.

Rune Wagenitz Sørensen, adm. direktør, Miranova Fondsmæglerselskab

Du har sandsynligvis en opsparing. Det er nok ikke noget, du tænker på hver dag, men når du tænker på din opsparing og formue, føler du dig så finansielt tryg?

Mange af de mennesker, jeg taler med gennem min beskæftigelse som formuerådgiver, spekulerer på, om de har penge nok, når de ikke længere arbejder. Nogle bekymrer sig over de penge, de ikke har, mens andre bekymrer sig over penge de har. Pengesager betyder noget for os.

Når jeg taler med folk om opsparing, kan jeg næsten høre et ekko af finanssektorens hidsige argumentation for pensionsopsparing. Finanssektoren lever jo af, at folk sparer op, så den vil gerne at fortælle folk, at de sparer for lidt op. Det kan jeg nok ikke bebrejde sektoren. Nogle gange sker det med indviklede online-regnemaskiner, der udregner ens indkomst som pensionist. Andre gange bliver det som tommelfingerregler, at hvis ikke man har et bestemt beløb, så har man for lidt.

Det er kommunikation, der i mine øjne sælger frygt.

Sandheden er, at det er fuldkommen individuelt, hvad man har brug for. Der er ikke ét tal eller én procentsats, der er rigtig for alle. Og når man opnår et vist niveau for sin formue, sætter mange sig bare et nyt mål i stedet for at være tilfreds.

Der er så mange faktorer i regnestykket – hvad har man af friværdi, hvornår vil man gå på pension, vil man blive ved med at arbejde lidt som pensionist, hvad forventer man i afkast, er der udgifter som falder bort, hvor gamle er ens børn? Og så videre – regnemodellerne og tommelfingerreglerne fanger ikke det hele.

Jeg har lagt mærke til, at folks pengespekulationer ikke nødvendigvis hænger tæt sammen med, hvor mange penge de faktisk har. Man kan sagtens have sparet mange millioner kroner op og alligevel gruble over, om de nu slår til - eller være bange for at miste dem. Nogen trives med gæld. Nogen trives uden. Nogen vil tage risiko på deres investeringer, andre hader risiko.

Min mor voksede op på en gård i Jylland under Anden Verdenskrig i en søskendeflok på 11, og hun huskede hele livet, hvordan det var at have få penge.

Det kan have noget at gøre med ens psyke, og den ændrer sig ikke, blot fordi man har nået et vist formueniveau. Men det kan også skyldes ens erfaringer. Min mor voksede op på en gård i Jylland under Anden Verdenskrig i en søskendeflok på 11, og hun huskede hele livet, hvordan det var at have få penge. Det ønskede hun bestemt ikke at prøve igen, men omvendt vidste hun også, at det ikke slog en ihjel at have få penge. Det gav en vis ro i sindet. Hun var en af dem, der havde svært ved at ”spare ned” efter at have sparet op det meste af sit liv.

Jeg mener faktisk, at man kan beslutte sig for, at man har penge nok. Man kan naturligvis ikke tænke sig til flere penge men beslutte sig for, at man kan og vil tilpasse sit forbrug til de penge, man nu engang har. Derudover kan man investere mere aggressivt og acceptere risikoen – simpelthen ved at ændre livsanskuelsen. Det er ikke nemt, men det er dog en vej til finansiel tryghed uden at blive et let offer for frygt-sælgerne.

Rune Wagenitz Sørensen

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.