Serier

Klimakrisen spidser til: Vi skal lære at måle værdien af klodens arvegods

Prisen på vand afspejler generelt ikke vands værdi. Og regnskoven bliver først noget værd - i finansielle termer - når træerne bliver fældet og den monetære værdi af dem bogført. Det giver meget lidt mening. Derfor arbejder vi på at finde måleværktøjer, så de afspejler den værdi, noget så uhåndgribeligt som vand har.

Klimatopmøde i Glasgow

To hydrogenatomer og et oxygen er formlen for vand. Et simpelt molekyle, der er basis for liv og planter og som fordeler solens energi på kloden.

Vand er kort sagt forudsætningen for, at vi og alt andet liv kan eksistere. Men paradoksalt nok er vand dybest set gratis, mens for eksempel diamanter, de fleste af os sagtens kan leve uden og som har begrænset brugsværdi, kan være millioner værd.

Vand er det måske vigtigste molekyle i universet. Så vi kan rolig konkludere, at prisen på vand ikke afspejler vands værdi. Og hvis prisen på vand ikke er lig værdien, hvordan måler vi så vands værdi og ikke mindst - hvad er vand så vitterlig værd?

Vi mener ikke, at alt her i livet kan og skal måles. Men det er nødvendigt at finde de rigtige mål til at sætte værdi på alt dét, vi alle har brug for, men som tidligere har været taget for givet som en del af vores fælles arvegods som klodens børn: Drikkevand. Ren luft. Rent hav. Som talemåden tilskriver: ”what gets measured, get’s managed”.

Klimaændringer er en af de største trusler til den globale økonomi. De kan forårsage inflation og finansiel ustabilitet som følge af blandt andet ressourceknaphed.

Helena Barton & Majbritt Skov

Nu har verdens topledere og regeringschefer for nylig været til COP26 i Glasgow. Her bagefter står vi stadig og har brug for at finde de rigtige mål, den rigtige værdiansættelse, så vi kan sætte de bedste mål for vores fælles goder. I øjeblikket er der konsensus om nogle af dem, men det ændrer ikke ved, at den nuværende prissætning og markedsmekanismer synes ude af trit med vores fælles behov som samfund.

I mange tilfælde har vi (bevidst) overset de såkaldte eksternaliteter – et centralt begreb for at forstå, hvordan vores adfærd påvirker andre. Eksternaliteter er de effekter, som påvirker vores velfærd, men uden en markedspris at betale. CO2-udslip udgør for eksempel en ekstern effekt, fordi de ansvarlige ikke betaler for det tab af velfærd, de påfører andre. Nu efterlyser både danske vismænd og virksomhedsledere en CO2-skat, så CO2-udledning ikke er gratis, og som dermed kan styrke virksomhedernes incitamenter til at træffe det grønne valg og gennemføre den grønne omstilling.

Bankerne spiller en central rolle

Globalt er vi alle ved at skabe et marked for klimaforandringer. 130 lande sværger til CO2 neutralitet i 2050. Klimaændringer er en af de største trusler til den globale økonomi. De kan forårsage inflation og finansiel ustabilitet som følge af blandt andet ressourceknaphed. Det er traditionelt set nationalbankernes områder. Og derfor går nationalbankerne da også i stigende grad ind i klimakampen.

Den tidligere nationalbankdirektør i Canada og Storbritannien samt FN’s særlige udsending for klimahandling og finanser, Mark Carney, stiller det retoriske spørgsmål: Hvordan kan det være, at firmaet Amazon er milliarder værd, mens regnskoven med samme navn, som har enorm betydning for vores klode og eksistens, ingen monetær værdi rummer før, den er fældet? Svaret er, at vi – endnu – ikke sætter kroner på for eksempel forurening. Det er vi nødt til at gøre bedre.

At sætte mål for disse ting – og sætte bedre mål – har betydning for virksomhederne. Det finansielle system vurderer i stigende grad virksomheder ud fra, om de f.eks. har en strategi for CO2-reduktion, og hvordan de lykkedes med at nå deres mål. Virksomhederne må offentliggøre deres CO2-aftryk og synliggøre deres tiltag samt værdien heraf.

De virksomheder, som har planer på plads til at reducere udledningerne, vil kunne finde kapital, mens de virksomheder, der ikke har planer for deres CO2 udledninger, vil få endnu sværere ved at finde investorer.

Helena Barton & Majbritt Skov

Ved at gøre eksternaliteter mere håndgribelige er det muligt at opsætte mål, som virksomheder kan afrapportere og holdes ansvarlige for. Bæredygtighed og CO2-reduktion er nødvendigt for at tiltrække kapital og dermed videreudvikle deres forretning.

For pengene er der. Let overset i den danske nyhedsdækning af klimatopmødet var, at føromtalte Mark Carney fik samlet en gruppe på op mod 500 globale finansielle virksomheder, herunder banker, institutionelle investorer og forsikringsselskaber, som har forpligtet sig til at sætte klimaændringer i centrum for deres arbejde.

Sammen råder de over svimlende 130 trillioner US-dollar, svarende til 40 procent af hele verdens finansielle aktiver. De virksomheder, som har planer på plads til at reducere udledningerne, vil kunne finde kapital, mens de virksomheder, der ikke har planer for deres CO2 udledninger, vil få endnu sværere ved at finde investorer.

Vi har ikke alle svarene på forkant, men nogle virksomheder er nødt til at gå forrest uden at kende resultatet. Det er der heldigvis også nogen, der gør. De har erfaret værdien i at veksle omverdenens forventninger om bæredygtighed til god forretning. Imens arbejder vi videre på at forfine de mål, virksomheder kan vælge at blive holdt ansvarlige på. Mål, der i højere grad afspejler den værdi, vores fælles arvegods har.

Læs også
Top job