Serier

Nyhed: En spillevende pandemi øger arbejdspresset i mange virksomheder. Nyhed: Venner tjener milllioner på strikketøj. Nyhed: Direktør fyrer 900 ansatte over fælles Zoom-møde.

Investeringer er det bedste våben mod klimaforandringer

Skal vi nå vores mål om klimaneutralitet i 2050, er vi nødt til at omstille os fra at fokusere på regulativer til i stedet at øge vores investeringer.

Klimatopmøde i Glasgow

I alt for lang tid er vi gået til klimapolitikken, som om det at sætte høje mål i sig selv skaber forandring. Undskyld mig! Det gør det ikke. Uret tikker, og konsekvenserne bliver kun tydeligere. Og jo længere, vi venter, jo dyrere bliver det at opnå EU’s mål om klimaneutralitet senest i 2050.

Klimaaftalen, der blev indgået i Glasgow, kan blive et vendepunkt i det internationale samarbejde. Især hvis de store ord og løfter, der blev indgået, holdes. USA og Kina vil booste deres samarbejde. De to er verdens største CO2-udledere, og hvis de vil spille hinanden stærke, kan det virkelig rykke noget.

Kul og ineffektive tilskud til fossile brændstoffer skal fases ud. Også godt. Men forventet.

Dét, der derimod er anderledes, og som vi virkelig skal holde øje med, er, at klimadiplomatiet er under forandring. Dels fordi klimapolitik er tidens magtpolitik - du taber simpelthen valget, hvis ikke du har ægte vilje til den grønne omstilling. Dels fordi teknologierne er ved at være der. Slet ikke i de størrelser og mængder, der er behov for. Men de er der. Derfor skal vi bruge dem nu, i stedet for at skubbe dem foran os med regeringens tomgangsludder om en hockeystav.

Vi har rykket os fra at diskutere, ’om’ klimaet skal reddes til ’hvordan’. Innovation, forskning, digitalisering og dekarbonisering er de fire hjørnesten, som skal kunne bære den mængde ren og grøn energi, som er til at betale for alle EU’s borgere og små- og mellemstore virksomheder. Lykkes det ikke, braser det Europa, vi kender, sammen. Ikke kun klimaet. Det hele.

Dystopisk? Ikke spor. For den grønne omstilling bliver en astronomisk udgift for vores samfund, og rigtig mange familier og virksomheder skal ændre deres hverdag.

Derfor skal den grønne omstilling af EU ske på måder, der styrker og øger vores økonomiske muskel. Pengene til at betale for forandringerne skal hentes i mere omsætning og indtjening til virksomhederne, og i højere løn til de lavestlønnede. Ellers drejes nøglen om, og social uro eksploderer.

EU’s industrier beskæftiger 35 millioner mennesker og står for 16 pct. af den samlede økonomi. Skal vi holde det niveau, skal vi skabe attraktive og produktive arbejdspladser til den stadigt mindre og ældre europæiske befolkning. Vi skal simpelthen have vores konkurrencedygtighed helt frem i den globale liga.

Kina og USA er vores absolutte konkurrenter. Men det er af sidstnævnte, vi skal hente inspiration: Bidens administration tager den digitale og grønne omstilling meget alvorligt og ser begge dele som ét hele, der kan - og derfor skal - styrke den amerikanske konkurrencedygtighed.

Analysen er enkel: Hvis ikke vi også investerer, taber vi global konkurrencekraft. Det vil gøre vores økonomi til taber, og så mister vi det Europa, vi kender.

Hvor EU har fokus på regulering som instrument, er det investeringer, som er USA’s foretrukne.

Alene i sommer foreslog senatet i USA at investere 250 mia. dollar de næste fem år. Bum! I innovation og konkurrencekraft, forskning og udvikling. Uanset hvor gode vi laver nye love i EU’s digitale pakker og den store Fit For 55, kan det ikke måle sig med investeringer i dén vægtklasse.

Analysen er enkel: Hvis ikke vi også investerer, taber vi global konkurrencekraft. Det vil gøre vores økonomi til taber, og så mister vi det Europa, vi kender.

Hvad gør vi? Vi behandler den grønne, den digitale og den industrielle omstilling som ét samlet hele. For det ér et samlet hele. De danner tilsammen målet, midlet og moneterne i det industrielle økosystem.

Det kræver realisme og pragmatiske løsninger. Det kræver kloge offentlige investeringer og optimale incitamenter til de forskellige industrielle sektorer. Det kræver, at grøn og digital innovation og iværksætteri får en nemmere og hurtigere vej til markedet i EU, hvor de kan vokse hurtigere, end de kan nå at blive trukket væk af udenlandske investorer, som kan lokke med mindre bøvl og mere fart over feltet.

Sådan er det ikke i dag, og derfor oplever flere og flere miljøer omkring universiteter og vidensmiljøer, at EU taber pga. regulatorisk gumpetyngde overfor den amerikanske investeringsvillighed.

Uden penge gør det ondt. Men det er det hele værd, hvis vores børnebørn skal kunne genkende det Europa, vi gamle engang kan fortælle historier om.

Læs også