Serier

Udenlandske erhvervsfolk forlader Kina i driver

Covid-19 kombineret med nye skattelove og pres på civilsfæren skaber en humanitær afkobling mellem Kina og Vesten.

Corona rammer verden

Udenlandske erhvervsfolk forlader Kina i driver, og som situationen ser ud, er det en trend, der ikke stopper lige med det samme – om nogensinde.

I årtier har udenlandske topfolk i udenlandske virksomheder, kinesiske datterselskaber eller joint ventures spillet markante roller i udviklingen af Kina til en verdensøkonomisk stormagt. Den menneskelige faktor har været vigtig og har stået som det faste fundament, når problematiske og modsætningsfyldte politiske og diplomatiske orkaner har raset andre steder. Stærke amerikanske og europæiske handelskamre har arbejdet hårdt lokalt på at fastholde forbindelserne, når der var røg i køkkenet.

Nu udhules dette menneskelige element hastigt med ukendte konsekvenser for fremtiden.

Realiteterne er, at Kina trækker sig mere og mere tilbage og isolerer sig i forhold dette element i de seneste 40 års fortælling om det nye Kina.

Der er blevet markant færre udlændinge i Kina, og sideløbende med regeringens anslag mod de nationale teknologiselskaber, undervisningssektoren og andre brancher med forbindelser til Vesten, bliver der også færre og færre vestlige forretninger og fabrikker.

Tallene taler for sig selv. Opgjort af de amerikanske handelskamre i henholdsvis Beijing og erhvervslivets kraftcenter i Shanghai styrtdykker kurven over bosiddende udlændinge.

Covid-19 har selvfølgelig en del af skylden. Kina har stort set smækket portene i, og det er forbundet med et enormt bureaukrati og langvarige karantæner at komme ind og ud ad landet. Det er en voldsom belastning især for børnefamilier.

Men udviklingen begyndte allerede inden Covid-19 slap løs i Wuhan for snart to år siden.

I det seneste årti er antallet af udlændinge - expats – faldet fra 208.000 til cirka 163.000 i Shanghai. I Beijing er faldet endnu mere ekstremt til 63.000 – et fald på omkring 40 procent fra 100.000.

I folketællingen offentliggjort i maj i år var der bosat 845.697 udlændinge i Kina. I 2017 var der 988.812 – et fald på mere end 140.000 på få år.

Det er simpelthen ikke længere attraktivt at blive udstationeret i Kina. Medlemmerne af de amerikanske handelskamre klager over, at det næsten er umuligt at få kvalificerede topfolk til at flytte til Kina. Og rigtig mange søger væk.

Den stramme nultolerance-politik overfor covid-19 gør selvfølgelig sit. Men regeringens generelle stramninger indenfor civilsfæren presser også det udenlandske segment.

Helt aktuelt træder nye skattelove i kraft den 1. januar.

For eksempel er det normalt, at udstationerede får betalt børnenes skolegang på dyre internationale privatskoler (udenlandske børn har ingen chance for at begå sig i folkeskolerne). Det har hidtil været skattefrit, men bliver nu skattepligtigt.

Da rigtig mange er aflønnet med en nettoløn, betyder det, at regningen sendes videre til moderselskaberne, der ikke skal have ret mange ansatte i Kina for at se betydelige besparelser ved at rykke folk og forretning ud af landet.

Men generelt har processen været i gang i de seneste 4-5 år og corona-restriktionerne har blot fået mange bestyrelser til at trykke på speederen.

En frisk medlemsundersøgelse fra det amerikanske handelskammer i Shanghai viser, at 70 procent har problemer med at rekruttere udlændinge. Halvdelen angiver covid-19 som en væsentlig årsag.

Problematikken i den afdeling er, at Kina ikke kan forventes at droppe sin nultolerance-politik på denne side af kommunistpartiets kongres i oktober-november 2022.

En anden rundspørge viser, at en tredjedel af alle amerikanske selskaber med en omsætning på over 100 millioner dollars er parat til at flytte på grund af de nye skattelove.

I Hongkong har over 50 store internationale selskaber lukket og slukket indenfor det seneste år, og i august var der 90.000 færre fastboende – udlændinge og lokale – end i samme måned året før. Det største fald i Hongkongs nyere historie.

Kina vinker systematisk farvel til den højtuddannede udenlandske arbejdskraft, der sammen med Kinas billige arbejdskraft, dynamik og effektivitet var et vigtigt element i opbygningen af nationen.

Ingen udenfor Xi Jinpings snævre inderkreds ved, om det er en bevidst strategisk afkobling. Men det ligner. Der har længe været talt om, at som element i en ny verdensorden med et tydeligt kinesisk aftryk ville sådan en humanitær afkobling være på vej. Den foregår lige nu og her.

Læs også
Top job