Debat

Her er den glemte og afgørende ingrediens i opskriften på digital succes

Finansloven for 2022 gav svar på, hvordan en halv mia. kr. skal skubbe på den digitale og grønne omstilling. Men hvad med de medarbejdere, som skal få det hele til at ske?

Med den nye finanslovsaftale fik vi svar på, hvordan de 500 mio. kr. i digitaliseringsfonden skal bruges. Det står klart, at politikerne har lyttet til flere af anbefalingerne fra regeringens Digitaliseringspartnerskab. Pengene vil i løbet af de næste fire år blive brugt i projekter, der kan skubbe på digitaliseringen og den grønne omstilling i små og mellemstore virksomheder og i den offentlige sektor.

Pengene til virksomhederne vil bl.a. blive kanaliseret ud via SMV:Digital med tilskud til rådgivning, vejledning, investeringsstøtte og kompetence- og ledelsesudvikling. Desuden skal det være lettere for virksomhederne at arbejde med deres klimaaftryk.

I den offentlige sektor skal pengene gå til at skrue op for brugen af nye teknologier som kunstig intelligens og gøre adgangen til offentlige data nemmere. Endelig skal nogle af pengene gå til Datatilsynet og Dataetisk Råd for at styrke etisk brug af data.

Så langt, så godt. Men hvad med medarbejderne, der skal få det hele til at ske? Hvordan forestiller man sig, at Danmark skal komme i mål med de digitale og grønne ambitioner uden en bred fremtidssikring af medarbejdernes kompetencer?

Digitaliseringspartnerskabet har ellers tre relevante anbefalinger om efteruddannelse af medarbejdernes digitale kompetencer. Den ene understreger behovet for at skabe et bedre match mellem virksomhederne og udbyderne af uddannelserne. Den anden går på et digitalt værktøj, der kan vejlede med udgangspunkt i den enkeltes uddannelse, job og interesserer. Og så skal en digital platform give et samlet overblik i efteruddannelsesjunglen.

Teknologiforståelse skal ind i alle uddannelser, påpeger partnerskabet, og de digitale kompetencer skal styrkes på de videregående uddannelser. Det rimer dårligt på, at udflytningen af pladser fra IT-Universitetet ser ud til at føre til færre IT-studiepladser. Der er tværtimod brug for flere – på alle niveauer – for at sikre fødekæden til arbejdsmarkedet.

Hvis vi ikke bare skal skabe flere job, som diskussionen om mangel på arbejdskraft fokuserer på, men gode job, som Reformkommissionen skal arbejde med, er det afgørende, at opgaver og kompetencer følges ad. Derfor skal de økonomiske rammer for efter- og videreuddannelse forbedres, så man løbende kan uddanne sig arbejdslivet igennem.

I en ny EU-opgørelse er Danmark igen tilbage som det mest digitaliserede land i EU, og Danmark er nr. 4 målt på human kapital. Så umiddelbart står vi ikke på en brændende platform. Men det bliver ikke ved med at gå godt, hvis medarbejdernes kompetencer ikke følger med.

Læs også
Top job