Dette er en kommentar: FINANS bringer løbende kommentarer fra specialister og meningsdannere. Alle kommentarer er udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
Debat

Sådan sikrer du dig mod stigende inflation

Priserne stiger, mens lønnen står i stampe for mange danskere. Det betyder færre penge til mange familier og er en oplagt anledning til et servicetjek af privatøkonomien.

Johannes Rovsing, nordisk direktør hos Saxo Bank

Inflationen er tilbage på et uvant højt niveau. Og mens priserne stiger, er lønnen statisk for mange danskere. Det betyder færre penge til mange familier. Det er en oplagt anledning til at give sin privatøkonomi et servicetjek. Her er tre poster, du kan kigge på, hvis du vil sikre dig mod inflation.

1. Overvej dit energiforbrug

Over det seneste år er priserne på el, naturgas og olie steget kraftigt. Videncenteret Bolius anslår, at en gennemsnitsfamilie risikerer en månedlig ekstraregning for el og varme på op mod 1.000 kr.

Det er normalt begrænset, hvad man får ud af at skifte elselskab, men hvis prisen på strøm stiger, kan besparelsen være værd at gå efter. Elmarkedet kan dog være en jungle, men heldigvis giver Forsyningstilsynet på Elpris.dk dig et overblik over de billigste elselskaber.

Man kan også gå efter at sænke sit elforbrug ved at slukke for lyset og apparater, der står på standby, f.eks. tv og radio. I det hele taget bør man sætte sig ned og fundere over, hvilke inflationsprægede udgifter, der kan skrues ned for.

2. Omlæg hele eller dele af gælden

Rentestigninger på realkreditlån har taget fart, hvor den pålydende rente på fastforrentede lån er gået fra en halv til to procent i 2021. Vi ser typisk, at rentestigninger følger inflationen, og det kan ramme boligejere med flekslån.

Et af de tiltag, jeg selv har gjort i år, har derfor været at omlægge dele af mine lån med fleksibel rente til fastforrentet lån. For selv om inflationen på kort sigt måske ikke påvirker rentetilpasningslån synderligt, kan der med stigende renter både være sikkerhed og penge at hente på den lange bane med fast rente. Det er noget nær en dansk nationalsport at omlægge lån – men særligt nu er der grund til at se på den ofte ganske tunge budgetpost.

3. Sæt opsparingen i arbejde

Som Finans’ skribent Lars Nielsen tidligere har pointeret, gør både inflationen og negative renter livet surt for de opsparinger, der ligger øde hen på en klassisk opsparingskonto.

En af løsningerne er som bekendt at investere. Man bør dog have flere ting for øje, inden man hovedkulds investerer sin opsparing. Man skal sikre sig, at man rent faktisk ikke står og skal bruge pengene inden for en kort årrække. Hvis man kan tåle at investere, kan man med fordel gå efter at investere i aktier, som kan modstå stigende priser. Det kan være selskaber inden for råvarer, producenter af computerchips eller andre selskaber, der er særligt dygtige til at hæve priserne for deres varer, uden at det går ud over salget.

Man kan med fordel sprede sin investering over mange aktier i stedet for selv at forsøge at finde vinderaktien. Den billigste løsning er en ETF, som følger et indeks. Man kan også gå efter en investeringsforening, som vælger enkeltaktier og samtidig sikrer en spredning. Uanset hvad du vælger, er din portefølje bedre gearet til kommende udsving.

Johannes Rovsing

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.