Serier

Vinteren kan blive både dyr og kold

Vi står i en særdeles prekær situation, hvor de økonomiske udsigter er dybt afhængige af vejrudsigterne. Europa befinder sig nemlig i en regulær energikrise.

Corona rammer verden

Onde tunger påstår fra tid til anden, at økonomer er sat i verden for at stille meteorologerne i et bedre lys. Det har naturligvis slet ikke noget på sig. Men det er rigtig nok, at forudsigelser fra både økonomer og meteorologer og økonomer er behæftet med stor usikkerhed.

Derfor står vi lige nu i en særdeles prekær situation, for de økonomiske udsigter er i øjeblikket dybt afhængig af vejrudsigten. Europa befinder sig nemlig i en regulær energikrise.

Energimarkedet er ramt af den perfekte storm. Eller rettere mangel på samme. Det har nemlig været småt med blæsevejr i Europa hen over det seneste år. Det giver udfordringer, for den europæiske omstilling til mere grøn energi har nemlig gjort os mere afhængige af vind- sol- og vandenergi end tidligere. Det giver desværre problemer, når vejret ikke arter sig.

Det har fået forbruget af andre energikilder, særligt gas, til at stige voldsomt. Det har fået gaspriserne til at brage i vejret, mens elpriserne også er langt højere end tidligere. De stigende priser har på det seneste fået yderligere næring af, at vejrudsigten peger på frostvejr i store dele af Europa i den kommende tid. Det vil resultere i, at mange europæiske lande er nødt til at tære på gaslagrene, som allerede er kraftigt decimerede sammenlignet med, hvad vi normalt ser på nuværende tidspunkt, hvor vinteren ikke for alvor er begyndt.

Heldigvis har Rusland masser af naturgas, og den russiske præsident Vladimir Putin har tidligere dæmpet priserne ved at love mere russisk gas til de halvtomme lagre. Men gasledningerne fra Rusland minder i øjeblikket om Strøget under den første nedlukning. De er i bedste fald halvtomme. Om det skyldes et politisk pres eller det faktum, at de kolde temperaturer i den grad også har indfundet sig i det russiske, er svært at vurdere.

Faktum er i hvert fald, at det først nu er ved at blive vinter, og medmindre vejrudsigten forandres til det bedre, er der udsigt til dyre gas- og elregninger hen over vinteren. I værste fald kan vi se deciderede rationeringer af energien. Allerede nu har Island begrænset strømmen til energiintensive virksomheder som datacentre og fiskemelsfabrikker. Selvom det (forhåbentlig – jeg er ikke meteorolog) ikke kommer dertil i Europa, må flere af de meget energiintensive dele af økonomien i øjeblikket overveje fra dag til dag, om det overhovedet kan svare sig at producere.

På samme måde må mange forbrugere også overveje det en ekstra gang, når man skruer op for gasvarmen eller tænder stikkontakten. Det er nok ikke et scenarie mange havde forestillet sig, men i de seneste dage har vi set, at kontrakterne på gas leveret næste vinter tordner i vejret. Det er et klokkeklart signal fra markederne om, at vi næste vinter kan være uheldige at stå i nøjagtig den samme kattepine igen.

Læs også
Top job