Dette er en kommentar: FINANS bringer løbende kommentarer fra specialister og meningsdannere. Alle kommentarer er udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
Debat

Michael Svarer: Mangel på arbejdskraft kan blive 'the new normal'

Jagten på ekstra hænder er oppe imod en massiv stigning i antallet af pensionsmodne personer, der overgår antallet af unge debutanter til arbejdsmarkedet. Derfor skal der sættes ihærdigt ind for at overbevise aldrende medborgere om at tage en ekstra tørn, hvis arbejdsstyrken skal øges, skriver tidligere overvismand Michael Svarer.

Michael Svarer, professor i økonomi, Aarhus Universitet, Senior Fellow hos Kraka og tidligere overvismand

Det danske arbejdsmarked er rødglødende. Aldrig tidligere har der været så mange i beskæftigelse som nu, og samtidig er antallet af ledige stillinger rekordhøjt. Risikoen for flaskehalsproblemer er nærtstående, og de danske politikere har da også udnævnt mangel på arbejdskraft til den største aktuelle økonomiske udfordring.

De generøse lønkompensationsordninger, som har holdt en kæmpe hånd under beskæftigelsen siden marts 2020, har formentlig medvirket til at forstærke mangelsituationen ved at fastholde beskæftigelse i brancher med vigende omsætning. Hermed synliggøres afvejningen med gunstige hjælpepakker, der afhjælper coronaramte brancher, og en høj dynamik på arbejdsmarkedet, der er en fordel for de brancher, der mangler arbejdskraften.

Det er naturligvis positivt, at danske virksomheder har fyldte ordrebøger, og at der er en høj efterspørgsel efter danskproducerede varer. Det skyldes blandt andet, at danske virksomheder har et høj produktivitetsniveau og en stærk international konkurrenceevne. Det vil de også have fremadrettet. Så hvor finder de danske virksomheder de ekstra hænder?

De mange bestræbelser på at skaffe ekstra hænder til de danske virksomheder er dog oppe imod en massiv modgående demografisk tyngdekraft.

Michael Svarer, professor i økonomi, Aarhus Universitet, Senior Fellow hos Kraka og tidligere overvismand

Regeringen udnævnte før jul lavere dimittendsats som det næste middel til at styrke arbejdsudbuddet, og senest har statsminister Mette Frederiksen signaleret et ønske om at lempe vilkårene for udenlandsk arbejdskraft.

Begge tiltag kan give flere hænder på arbejdsmarkedet, og kan dermed afhjælpe mangelsituationen på lidt længere sigt. Værktøjskassen er da heller ikke tømt endnu. Der findes flere værktøjer både i afdelingen med klassiske arbejdsudbudsreformer og i den mere avancerede ende af skalaen med de såkaldte 2. generationsreformer, der dog kræver lidt forarbejde, før de for alvor kaster arbejdsudbud af sig.

De mange bestræbelser på at skaffe ekstra hænder til de danske virksomheder er dog oppe imod en massiv modgående demografisk tyngdekraft. Antallet af personer, der nærmer sig pensionsalderen er større end antallet af personer, der nærmer sig alderen for indtrædelse på arbejdsmarkedet.

Skal arbejdsudbuddet styrkes, skal der således sættes ihærdigt ind for at overbevise pensionistmodne medborgere om at tage en ekstra tørn på arbejdsmarkedet. Det er her, det helt store arbejdskraftpotentiale i dansk økonomi befinder sig, og de andre reformer blegner i sammenligning med effekten af at få en årgang af +60-årige til at blive et ekstra år på arbejdsmarkedet.

Den legendariske amerikanske bokser George Foreman skulle have udtalt, at det ikke var hans alder, der afgjorde, hvornår han gik på pension, men hans formue. Danske virksomhedsejere og politikere må sætte deres lid til, at de senere års kraftige stigninger i pensionsformuer og friværdier i boligerne ikke får danskere tæt på pensionsalderen til at gå i Foremans fodspor.

Omvendt skal de ældste på arbejdsmarkedet trodse den stigende økonomisk uafhængighed og fortsætte den trend, de har fulgt de seneste 10-15 år med stigende effektiv pensionsalder. Flere og flere ældre fortsætter på arbejdsmarkedet længere tid. Det skyldes formentlig en kombination af højere uddannelsesniveau, bedre helbred, mindre fysisk nedslidende arbejdsopgaver og forbedrede økonomiske incitamenter.

De tilbagetrækningsreformer, der siden 2014 har medført, at både efterløns- og folkepensionsalderen er steget, har bidraget til, at arbejdsudbuddet er steget betragteligt, og det er forventningen, at tendensen vil fortsætte med stort set uformindsket styrke. I takt med, at de officielle pensionsaldre sættes op, indregnes således, at erhvervsdeltagelsen for de ældste på arbejdsmarkedet stiger tilsvarende, og at arbejdsudbuddet vil stige med 80-100.000 personer de næste 10 år, primært som følge af flere ældre på arbejdsmarkedet.

Bliver disse forventninger ikke indfriet enten fordi helbredet eller lysten ikke rækker, når alderen stiger, eller fordi rigtig mange ældre gør brug af muligheden for at trække sig tilbage før de officielle pensionsaldre og leve fint af egen opsparing, er Danmark for alvor udfordret af mangel på hænder.

Set med arbejdsudbudsøjne er det således vigtigt at have fokus på følgende:

  • at arbejdsmarkeds-, uddannelses-, sundheds-, pensions- og skattepolitikken understøtter, at ældre på arbejdsmarkedet har de rette sundheds- og uddannelsesmæssige forudsætninger for at fastholde en høj produktivitet på et hastigt skiftende arbejdsmarked
  • at der er de rette økonomiske incitamenter til at være erhvervsaktiv, selv når pensionsalderen er overskredet
  • at det er transparent for den enkelte, hvilke fordele der er ved at fortsætte på arbejdsmarkedet.

Lykkes det at indrette rammevilkårene korrekt, er der stor sandsynlighed for, at tilbagetrækningsalderen fortsat vil stige og dermed bidrage positivt til dansk økonomi og modvirke, at mangel på hænder på arbejdsmarkedet bliver en new normal.

Michael Svarer

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.