Serier

Her ligger risikoen for aktieinvestorer i 2022

Som aktieinvestorer må vi leve med økonomiske, finansielle og politiske markedsrisici. Men ved at blive væk, løber man risikoen for ikke at komme med på vognen i et stigende aktiemarked.

Corona rammer verden

Efter et særdeles godt afkast på de globale aktiemarkeder i 2021 er mange enige om, at 2022 tegner mere beskedent. Et afkast på 10 pct. vil være meget tilfredsstillende. 5 pct. vil være fornuftigt. Det vil nemlig lande på toppen af de næsten 28 pct., markedet gav i 2021, og 89 pct. i afkast siden aktiebunden i marts 2020.

Men hvorfor forvente et lavere, men stadig positivt afkast?

På den ene side er verden på vej ud af coronakrisen med relativ høj fart på den økonomiske vækst. Mange virksomheder ser en klar fremgang i bundlinjen. En bred indtjeningsfremgang på ca. 10 pct. globalt set er realistisk og på linje med den fremgang, vi har set på årlig basis siden finanskrisen. Det støtter aktier.

På den anden side er store dele af aktiemarkederne udfordret af høj prisfastsættelse, næsten uanset hvilket nøgletal man måler efter. Den høje prisfastsættelse betyder, at aktiemarkederne er mere sårbare overfor negative tendenser, og her er det værd at nævne særligt to overordnede risikofaktorer for aktiemarkedet, dels ”renterisikoen”, dels ”indtjeningsrisikoen”.

Først renterisikoen: Centralbanker verden over er i gang med at foretage en historisk omlægning af en ellers meget lempelig rentepolitik. De finansielle markeder kalkulerer allerede med en renteforhøjelse på 0,75 pct. i USA gennem året. Men hvis Den amerikanske Centralbank, Federal Reserve, går længere, f.eks. hvis inflationstrykket ikke aftager som forventet, kan de lange obligationsrenter både i USA og i andre dele af verden stige overraskende meget.

Finansmarkedet regner lige nu med, at den 10-årige amerikanske rente vil stige fra aktuelt 1,77 til 2 pct. ved udgangen af 2022. En stigning i den størrelsesorden bør aktiemarkederne sagtens kunne bære. Men hvis renten stiger til de 3 pct., som vi senest så i 2018, vil aktiemarkederne højst sandsynligt blive sat under et mærkbart pres.

Og så er der Indtjeningsrisikoen. Her er der flere faktorer, der kan spænde ben for de ellers ganske positive indtjeningsforventninger rundt om i virksomhederne. Den mest nærliggende er covid-19. Selvom den aktuelle fjerde globale smittebølge er større end de tre foregående, holder de fleste myndigheder igen med at udrulle det helt store katalog af restriktioner. Det billede kan vende rundt til skade for økonomisk vækst og indtjening, hvis virussen muterer ind i en ny og mere sygdomsskadelig variant end omikron.

Der er også en risiko for, at et betydeligt løft i privatforbruget ebber ud overraskende hurtigt. Coronakrisen har sat sine spor i forbrugertilliden, og vi kender ikke konsekvenserne på lidt længere sigt. Der er muligt, at husholdningerne vil vise sig væsentlig mere konservative og holde på pengene for at sikre et stærkt kriseberedskab ind i en ukendt fremtid.

Og så er der den geopolitiske faktor. Vi står lige nu med et varmt brændpunkt centreret omkring Rusland-Ukraine. Skulle spændingerne rulle over i en større væbnet konflikt, kan det sende de allerede høje olie- og naturgaspriser yderligere i vejret med negative markeds- og økonomiske konsekvenser til følge. Der er også spændinger i Mellemøsten og mellem Kina og Taiwan.

Som aktieinvestorer må vi leve med, at der altid hersker en række økonomiske, finansielle og politiske markedsrisici. Men det er også et spørgsmål om sandsynligheder. Vi sætter relativt lave sandsynligheder på ovennævnte risici og går ind i 2022 godt investeret i aktier. Der er nemlig også den risiko, at man ikke kommer med på vognen i et aktiemarked, der alene i dette århundrede har givet et afkast på ca. 6 pct. årligt globalt set - og undervejs har ”overlevet” både en sprængt IT-boble, en Finanskrise og senest en coronakrise.

Læs også
Top job