Hvorfor vil dansk erhvervsliv aflive stakeholder-kapitalismen?

På World Economic Forums seneste møde i Davos blev stakeholder-kapitalismen i et manifest beseglet som en bærende komponent i løsningen på klimakrisen: »Formålet med en virksomhed er at engagere alle sine interessenter i fælles og bæredygtig værdiskabelse,« lød ordene, der fik stor opbakning fra hele verden, herunder også fra danske topchefer i erhvervslivet.

Danske topchefer har siden stået i kø for at være en del af stakeholder-kapitalismens kernebudskab om, at alle væsentlige stakholderes interesser er legitime og ligestillede med aktionærernes krav om størst muligt finansielt afkast. Et meget vigtigt budskab for at accelerere løsninger på klimakrisen.

Senest har bl.a. CEO i Ørsted Sten Nipper udtalt, at ”en succesfuld virksomhed er en virksomhed, der skaber værdi for både sine aktionærer og andre væsentlige interessenter.”

Også Jim Hagemann Snabe, bestyrelsesformand for Mærsk og Siemens, og Thomas Thune Andersen, bestyrelsesformand for Ørsted, har talt varmt om stakeholder-baseret ledelse. De vil ”genopfinde kapitalismen” og omfavne den ”konstruktive samtale om alle sider af en sag.”

Derfor skulle man også tro, at dansk erhvervsliv ville hilse EU-Kommissionens forslag om Sustainable Corporate Governance velkommen. EU-forslaget sigter mod stakeholdernes ret til medbestemmelse i bestyrelseslokalet for at sikre mere langsigtede og bærdygtige investeringer i virksomhederne. Forslaget omfavner dermed stakeholder-kapitalismens centrale budskab: At værdiskabelse er et fælles anliggende, der måles på flere bundlinjer af hensyn til flere interesser end blot økonomiske.

Desværre er virkeligheden en helt anden! Det afslører et brev fra Komitéen for God Selskabsledelse til EU-kommissionen. Advarselsbrevet er afsendt som et direkte svar til Kommissionens forslag om Sustainable Corporate Governance.

Heri advarer Komitéen sammen med Ørsted, Mærsk, Dansk Industri samt en lang række af dansk erhvervslivs øvrige topfolk nemlig kraftigt Kommissionen mod stakeholder-kapitalismen og idéen om, at interessenter skal have indflydelse. ”Det er ikke en løsning at gøre ledelsen ansvarlig over for en række uspecificerede interessenter,“ hedder det.

EU´s overordnede mål er frem mod 2030 at allokere privat kapital for 180 mia. euro årligt mod grønne aktiver. Det er et kolossalt stort investeringskrav. Men det er nødvendigt, hvis EU’s klimamålsætninger skal realiseres. EU ser ”short-termism” som en af de største barrierer for at nå sine CO2-reduktionsmål.

Kommissionen foreslår bl.a. at regulere udbyttebetalinger til aktionærerne, koble klima til toplederlønninger og sikre beslutningskompetence til interessenter. Det er værktøjer, der virker som et værn mod helt kortsigtede beslutninger der forsinker grønne initiativer.

Brevet fra Komitéen viser, at danske topchefer kun hylder stakeholder-kapitalismen, hvis det ikke medfører et forpligtende ansvar. Dansk erhvervsliv vil gerne bedrive stakeholder-ledelse, så længe de selv kan bestemme, hvem disse er, og hvad betingelserne for væsentlighed er.

Desværre støtter regeringen synspunktet. Erhvervsminister Simon Kollerup udtaler til mediet Politico, at aktionærer og virksomheder ”are doing all the right things.”

Regeringen og dansk erhvervsliv står i EU faktisk ret alene med det synspunkt. 72 procent af 508 adspurgte i høringsrunden til forslaget udtrykte nemlig stærk opbakning til, at topdirektører ifølge loven skal være forpligtet til at identificere interessenter og styre risici i forhold til interessenternes interesser.

Det ligner unægtelig dobbeltspil, når Dansk Industris medlemmer hylder stakeholder-princippet i offentligheden, men samtidig via lobbyarbejde modarbejder princippet i EU og endda jubler over, at forslaget nu er udskudt.

Joachim Kattrup