Serier

Sundhedsberedskaber: Har virksomhederne overhovedet råd til at lade være?

Større danske virksomheder forbereder sig med sundhedsberedskaber, der går endnu længere end covid. Det er fuldstændig afgørende, at vi tager ved lære af de to seneste år med corona-epidemien.

Corona rammer verden

De seneste uger har næsten dagligt budt på nye rekorder for corona-smittetallene. Selvom det naturligvis er noget, vi skal tage meget alvorligt, giver Omikron-varianten også grund til at være forsigtig optimist og vende blikket fremad. Andelen af alvorlige sygdomstilfælde er blevet lavere og forbliver under kontrol. Det giver anledning til at begynde at tænke på et post corona-samfund efter to år med undtagelseslignende tilstande.

Forhåbentlig vil vi snart se corona som et almindeligt livsvilkår på linje med eksempelvis influenza, men visse forandringer er også kommet for at blive. Verden er blevet mindre rent globalt og tættere forbundet - nu også inden for sundhedsområdet. Nedlukning, hjemsendelse og test-krav er blevet hverdag, og de danske virksomheder har taget det i stiv arm.

Det er fuldstændig afgørende, at vi tager ved lære af de to seneste år og drager nytte af de mange læringer, indsigter og muligheder, som corona-epidemien indirekte har medført. Epidemien har naturligvis været uforudsigelig, men en af de vigtigste ting, vi må tage med, er, hvor meget bedre vi ville have stået med et reelt sundhedsberedskab.

Det koster samfundet milliarder af kroner, når vores virksomheder kører på nedsat blus. Måske er det på tide, at vi ser mere holistisk på, hvordan vi sørger for at begrænse konsekvenserne af sygdomsudbrud mest muligt. Ikke kun i forhold til corona men generelt fremadrettet.

Forleden talte jeg med en direktør fra en top 25-virksomhed i Danmark. Hun sammenlignede sundhedsberedskab med den måde, vi talte om compliance for nogle år siden. Compliance er utrolig dyrt, og der er mange nødvendige investeringer i etik, men ret hurtigt fandt erhvervslivet ud af, at ”ikke-compliance” er meget, meget dyrere.

På samme måde ser jeg det sundheds set-up, som en virksomhed anno 2022 bør have. Har man som virksomhed råd til ikke at have et moderne sundhedsberedskab, og har vi som samfund råd til ikke at støtte op om det? Har din virksomhed regnet på konsekvenserne af større sygdomsudbrud? Hvad hvis man kunne nedbringe antallet af sygedage på tværs af virksomheden med 10-15 pct.?

Et sundhedsberedskab skaber tryghed hos medarbejdere og samarbejdspartnere, hvilket styrker både kulturen og forretningen. Men det skaber også den tryghed, der ligger i, at man kan holde produktiviteten og effektiviteten på niveau i en sundhedskrise. Og her taler jeg ikke ”kun” om corona-udbrud eller en ny mutation. Det kan også være andre sygdomme som influenza, roskildesyge eller andre sygdomme, der rammer en arbejdsplads.

Dansk erhvervsliv vil stå et helt andet sted i fremtiden, hvis der var mere fokus på det, jeg kalder ”sundhedsberedskaber”.

Sådanne beredskaber ser vi i flere og flere af hos de største selskaber herhjemme. Ofte er det både et proaktivt beredskab - altså hvordan kan vi forebygge og være sundhedsfremmende i virksomheden - og et reaktivt beredskab til når vi står midt i udbruddet, og dagligdagen skal holdes kørende.

Dansk erhvervsliv vil stå et helt andet sted i fremtiden, hvis der var mere fokus på det, jeg kalder ”sundhedsberedskaber”. Corona-epidemien har givet os uvurderlige indsigter ift. de reelle konsekvenser af et stort sygdomsudbrud, og hvor der har været væsentlige huller i vores handlingsplan. Det vil være en stor fejl ikke at omsætte den viden til håndgribelige, tilpassede beredskaber for de danske virksomheder.

Der skal ikke gøres ret meget for at sundheden i dansk erhvervsliv forebygges og er i beredskab. Omvendt bliver regningen enormt stor, hvis vi bare tror, at erhvervslivet fortsætter ufortrødent i regi af hjemsendelser, op- og nedlukninger samt test.

Læs også
Top job