Højere renter giver aktierne modvind

Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.

Det er gået godt meget længe på aktiemarkedet. Lidt for godt eller endda en hel del for godt. Så længe det går godt, er der normalt ikke så mange, der spørger, hvorfor det går så godt, og hvor længe det varer ved? Aktiemarkedet er på den måde lidt som den gode fest, som ingen vil hjem fra, og hvor der hverken tænkes på økonomiske eller hovedpinemæssige tømmermænd. »Den tager vi i morgen«.

Nu er det blevet ”morgen”. Investorerne er ved at vågne. Med ondt i afkast og i hovedet. De danske aktier er startet det nye år dårligt. Aktierne falder. For første gang i mange år er der udsigt til et år med ikke kun lave afkast men ligefrem risiko for, at aktieinvestorerne slutter året fattigere, end de begyndte det.

Ikke kun de danske aktier bliver sendt baglæns. Samme skæbne lider de amerikanske. Det er her i USA og Danmark, at investorerne indtil videre især har solgt de seneste års kursvindere og droslet deres interesse i selskaber med en høj prisfastsættelse mest ned.

Nedturen skyldes ikke, som det måske for de fleste ville være mest naturligt at tro, en økonomisk afmatning og svigtende efterspørgsel. Måske endda i virkeligheden snarere lidt modsat. Det går visse steder lidt for godt. Det er dog ikke afspejlet i renterne, som siden finanskrisen har været lave og faldende. Faktisk har verden siden 1985 oplevet stort set et langt rentefald. Renten spiller en central rolle.

”Renten skal op”, sagde den amerikanske centralbank, Federal Reserve, pludselig sent i efteråret, men advarslen blev i et vist omfang ignoreret. Seeing is believing. Men nu skulle det være sikkert og vist. Federal Reserve har siden gentaget budskabet så mange gange, at de fleste efterhånden ikke kun har hørt det, men også selv er begyndt at gentage og sprede det.

Lave og fortsat faldende renter har givet aktierne en betydelig medvind de seneste mange år. Kausaliteten må så være, at stigende renter vender vinden og medvind er blevet til modvind. Udviklingen er naturlig.

Når det alligevel er kommet som en overraskelse for mange, skyldes det en række faktorer. Det er noget nyt. Rent faktisk kan der være mange investorer, som ikke kan huske, at renten mere varigt har været på vej op, og hvad det kan betyde for aktierne. De, som kun har oplevet medvind, tænker måske ikke på, at de har vinden i ryggen, men oplever det lidt som den behagelige fornemmelse på cyklen, når man får vinger og nærmest bliver båret frem.

En anden årsag er, at der aldrig har været flere investorer, der investerer efter stemningen og den kortsigtede retning. Der går noget tid, inden retningsændringen og de nye tider bliver bemærket.

En tredje grund til kursfald er, at investorerne har vænnet sig til, at aktierne nærmest per definition stiger. Over tid er det sådan. I gennemsnit. ”Invester og forbliv investeret” er en langsigtet succesfuld opskrift, men der kommer skvulp ind imellem. De føles ubehagelige. Korrektioner kommer og går. Uventet, ubelejligt og ubehageligt. Der er altså en relation mellem risiko og afkast, og rent faktisk er forudsætningen, for at investorerne får det gode afkast i aktiemarkedet, udsving undervejs.

Investorerne søger lidt ud af aktier, og inden for aktiegruppen sælger de ud af de seneste års vindere og over mod selskaber med lavere prismærker. Det lyder som godt købmandsskab at købe billigt, men det er ikke noget, som har fået kasseapparaterne afkastmæssigt til at klinge godt de seneste år. Måske sker det endelig i 2022?

Oliepriserne stiger, renten stiger, men aktierne – de falder lidt. Fordi renten stiger. Fordi der måske kommer alternativer til aktierne for første gang i mange mange år. Fordi prisfastsættelsen har været lidt vel rigelig til den gode side i en række tilfælde drevet af ekstrem likviditet, hvor lave renter har virket som en bunsenbrænder på risikovilligheden.

Den pengepolitiske overstimulans skal normaliseres. De kvantitative lempelser, hvor nationalbanker køber obligationer for at presse renteforventningerne ned, bliver rullet tilbage i USA. ”QE” bliver til ”QT”. Quantitative Tightning er det nye. I hvert fald i en overgangsperiode.

Frem og tilbage er lige langt, men investorerne oplever det ikke sådan. Federal Reserve skal nå hele tre ting på kort sigt. Opkøbsprogrammet skal stoppes. Det tager tid, som når en supertanker skal bremses. Deres beholdning af obligationer skal nedbringes, hurtigt. Det er omtrent lige så nemt at udføre uden skade, som at gennemføre en slankekur problemfrit. Siden skal renterne forhøjes tre-fire gange alene i 2022. Federal reserve har travlt, og det gør investorerne naturligt nervøse.