Ro på, inflationen og renterne fortsætter ikke op
Når støvet har lagt sig, har vi en økonomi med en inflation, der måske nok er lidt højere end før pandemien, men alligevel hverken høj eller vedvarende nok til, at vi slipper ud af det lavrentemiljø, som har været dominerende de seneste 10 år.
Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
Begyndelsen af 2022 har i den grad stået i rentestigningernes tegn. Det skyldes særligt den tårnhøje inflation.
I USA skal vi helt tilbage til begyndelsen af 1980’erne for at find én tilsvarende inflation, mens vi aldrig tidligere har målt så høj en inflation i eurozonen. Godt nok har inflationen tidligere været højere i Europa, men det var dengang vi havde D-mark og drakmer. Vi er altså lige nu i en situation, som hverken på markederne eller i økonomien kan kategoriseres som hverdagskost.
Det er en konsekvens af den buldrende økonomiske genopretning, og man kommer ikke udenom, at en decideret overophedning i den grad truer økonomien. I de seneste opgørelser fra december er inflationen blevet endnu højere i både USA og eurozonen. Det har fået centralbankerne til at rasle med sablen. Særligt i USA, hvor centralbanken signalerer markante opstramninger, og medmindre der sker meget store overraskelser, sætter amerikanerne renten op allerede i marts.
Det vil dog blegne i sammenligning med situationen, der opstår, hvis vi ender i en overophedning af global økonomi. Det kan munde ud i en spiral af pris- og lønstigninger, som i sidste ende vil tvinge centralbankerne til at hive hårdt i bremsen ved at sætte renterne kraftigt op.
Det er det scenarie, som skræmmer investorerne og i årets begyndelse har sendt renter og aktiekurser i hver deres retning. Jeg forventer dog, at vi i den kommende tid vil se en udvikling, som dulmer de værste nerver hos investorer og centralbanker.
Det er i hvert fald min klare forventning, at inflationen i både USA og eurozonen nu er ved at have toppet. De næste måneder kan byde på fald i inflationen. Godt nok stiger olieprisen fortsat, men energipriserne som helhed er faldet noget siden nytår. Det er en udvikling, som meget vel kan fortsætte ind i foråret.
I Europa vil inflationen få endnu et nøk ned, når effekterne af en tidligere tysk momsforhøjelse falder ud af inflationen.
Samtidig ser vi særligt i eurozonen heller ikke noget voldsomt lønpres, hverken når det gælder de faktiske tal eller de overenskomstmæssige lønstigninger. Derfor bliver det i vores optik heller ikke i 2022, at Den Europæiske Centralbank (ECB) indleder et opgør med de negative renter.
Derfor er det min forventning, at renterne ikke stiger meget mere, end vi allerede har set. Det kan sagtens være, at det 30-årige 2,5 procents realkreditlån åbner, men så tror jeg heller ikke, renten stiger mere end det.
Heller ikke selvom man strammer markant op i USA. Investorerne indregner nu fem renteforhøjelser i USA og et sted mellem et og to i rentehop i eurozonen. Men når så meget er indregnet, kan centralbankerne foretage store opstramninger, uden det for alvor rykker ved de lange renter.
I det hele taget er det vores forventning, at når støvet har lagt sig, har vi en økonomi med en inflation, der måske nok er lidt højere end før pandemien, men alligevel hverken høj eller vedvarende nok til, at vi slipper ud af det lavrentemiljø, som har været dominerende de seneste 10 år.
Hvis investorerne i løbet af foråret køber ind på den virkelighed, er der også god grund til at antage, at markederne falder til ro igen.
