Dette er en kommentar: FINANS bringer løbende kommentarer fra specialister og meningsdannere. Alle kommentarer er udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
Debat

Ordentligheden vandt. Det er bundlinjen, når vi smider mundbindet i dag

Endelig fri. Endelig færdig med restriktioner. Nu venter kampen om, hvor alvorlig coronaen var.

Anders Heide Mortensen, kommentator og kommunikationsrådgiver

Ved du, hvor det er farligst at opholde sig under en storm? Svar: Foran et fjernsyn, der viser vejrudsigten på TV 2.

Sådan lyder en historie om, hvorfor man ikke skal stole på vejret. Hvor nogen ser blæst og blafren, ser andre truende undergang og apokalyptisk historieskrivning.

Ikke engang vejret er fredet for fortolkning, og i dag, tirsdag den 1. februar 2022, da vi smider mundbindet og restriktionerne, begynder historieskrivningen om coronaen. Det er dag 0 for fortællingen og fortolkningen. Om og af hvad, coronaen var.

Fortællingen begynder 11. marts 2020 på et pressemøde i Spejlsalen, hvor statsminister Mette Frederiksen lukker landet ned og beder danskerne lade være med at hamstre. Herfra skynder danskerne sig at hamstre. Det vil der forhåbentlig være enighed om på dag 100 og om 10 år. Der er i hvert fald billeddokumentation for sagen. Ryddede butikshylder. Jeg ryddede selv en hylde for fuldkornspasta, seks kilo, som er afskyelig, og som jeg aldrig spiser, men der var ikke andet tilbage at hamstre.

Fra 12. marts og frem begynder der at løbe brændstof til fortolknings-maskinen. I den forstand at der på den ene side melder sig debattører og kommentatorer, der taler om overreaktion, ansvaret for økonomien og det restriktionsløse Sveriges anderledes liberale måde at gribe pandemien an på. På den anden side er der stemmer, der taler om kisterne, der køres ud af Bergamo, og dødstallene på de svenske plejehjem.

Historien skrives af krigens sejrherrer, og hvem vinder kampen om at fastslå, hvor farlig coronaen var?

Anders Heide Mortensen

Hvor alvorlig er coronaen egentlig? Det bliver et diskussionspunkt nogle måneder senere og har været det lige siden. Kernen er, at Danmark ikke oplever noget kollaps i sundhedsvæsenet og ingen grasserende massedød. Hvorfor? Her kan historikerne og kommentatorerne vælge mellem to forklaringer, når de skal skrive coronaens Danmarkshistorie. Den ene er, at restriktionerne virkede. Den anden at virussen aldrig var nogen killer.

Netop på dét punkt er jeg spændt. Spændt på, hvad beretningen bliver, og hvor grov historieforfalskningen bliver. For i spørgsmålet om alvoren ligger magten. Historien skrives af krigens sejrherrer, og hvem vinder kampen om at fastslå, hvor farlig coronaen var?

Slaget står mellem bagatellisering og dramatisering.

I det ene yderpunkt: At foranstaltningerne - nedlukningerne, minkaflivningerne, vaccinationskampagnerne og coronapasset - var helt ude af proportioner med faren. At virussen endte som en så ynkelig variant, at alarmen måtte aflyses, selv om de daværende politiske magthavere gerne havde fortsat med at holde samfundet fast i restriktioner, ufrihed og frygt.

I det andet yderpunkt: At kaos og mørke truede, at billederne af massebegravelser i USA viser, hvor Danmark kunne være endt, og at Østrigs og Tysklands krav om tvangsvaccinering dokumenterer, at en stærk og handlekraftig stat var påkrævet i situationen. Men demagoger og fantaster accepterede aldrig den ændrede situation. De kæmpede imod med retoriske lyssværd og kikkerter for blinde øjer.

Jeg ved ikke, hvem der vinder. Men jeg er spændt.

I dag, når vi smider mundbindet, vil jeg dog kåre en vinder på tværs af uenighed og hen over yderpunkter: Ordentlighed.

Nogen af os hamstrede 11. marts, nogen bøjede forsamlingsreglerne i facon, men regnet i hele træskolængder opførte vi os ordentligt. Det er bundlinjen.

Vi overlod ikke de gamle og svage til manden med leen uden kamp, tværtimod – historikerne vil måske en dag nå frem til, at kampen blev overgjort. Vi lod ikke virksomheder gå ned og selvstændige miste livsgrundlaget, da corona og restriktioner satte verden i bakgear. Tværtimod – måske vil dommen en dag lyde, at lidt for mange fik en økonomisk iltmaske af fælleskassen.

Og det vigtigste: Ordentlighed kom så uskadt gennem pandemien, at galninge og svindlere blev usvækket lyst i hovedet med en 6000 lumen pære; konspirationshåndværkere og kompensationssnydere nåede aldrig at blive folk, som ordentlige mennesker giver hånden. De førstnævnte må nu finde anden næring til deres patologiske mistro og had end coronaen. Held og lykke.

Sådan står sagen på dag 0. Nu udestår forsoningen.

Anders Heide Mortensen er kommentator på Finans og kommunikationsrådgiver. Cand.scient.pol. og tidligere pressechef i Erhvervsministeriet og Finansministeriet. Han kan kontaktes på anders@heidekom.dk.

Anders Heide Mortensen

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.