Dette er en kommentar: FINANS bringer løbende kommentarer fra specialister og meningsdannere. Alle kommentarer er udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
Debat

Kernekraft er ren, billig og grøn energi, som bør genovervejes

Frankrig, Sverige og Finland er blandt de lande, der giver Danmark baghjul i grøn omstilling. Det er dumt at afskrive sig kernekraft på grund af modstandernes myter.

Morten Sørensen, lektor og Ph.d., bestyrelsesmedlem i Ren Energioplysning (REO)

28. januar skrev chefredaktør Steen Rosenbak (SR) en kommentar under overskriften ” Hov, Putins aggressioner giver nyt liv til atomlobbyens agenda.”

Det er besynderligt at bruge ordet lobbyist om folk, der frivilligt og uden personlig økonomisk interesse bruger deres fritid på at arbejde for at inddrage kernekraft i energiforsyningen. Modsat den virkelige lobby for sol- og vindenergi (vejrenergi), der baserer deres virksomhed eller forskningsmidler på ensidig støtte til vejrenergi - og på det sidste også lagring af denne. Der er ingen penge, prestige eller karriere i at være kernekraftstilhænger.

SR påstår, at kernekraft er ”dyrt i anlæg og vedligehold”. Det er ganske enkelt i strid med Det Internationale Energiagenturs beregninger, der kommer frem til, at kernekraft koster cirka det samme som havvindmøller per produceret kWh; men er noget billigere, når der skal medregnes backup til de perioder, hvor vinden ikke blæser, eller solen ikke skinner.

Modstanderne af kernekraft bruger altid investeringsbanken Lazards beregninger, men Lazard regner med helt urealistiske udbytter fra sol og vind, og regner med en levetid på kun 40 år for kernekraft. I øvrigt er det forkert at skrive, at vedligehold af kernekraft er dyrt. Det er anlægget af kernekraft (herunder renterne), der står for hovedparten af udgifterne.

SR skriver så, at kernekraft ikke passer ind i et system med vedvarende energi. Det er en sær omvendt logik, hvor man først bestemmer sig for, at vejrenergi er det rigtige, og med den præmis tørrer dens problemer af på andre energikilder. Kernekraft er styrbar og behøver ikke backup, mens vejrenergi leverer, ja som vinden blæser! Men hvordan kan ikke-styrbar vejrenergi blive til kernekraftens problem?

Endelig trækkes affaldsproblematikken op af hatten med en dybt useriøs kommentar om, at vi ikke kan ”overlade en klode stoppet med højradioaktivt affald til kommende generationer.” Al verdens atomaffald kan stables 10 meter højt på en fodboldbane. Affaldet er metal støbt ind i beton.

Sverige og Finland har for nylig godkendt slutdeponering langt inde i et bjerg. En rapport udgivet af EU-kommissionens uafhængige videnskabelige eksperter sidste år konkluderede, at der ikke er noget videnskabsbaseret bevis for, at kerneenergi gør mere skade på menneskers helbred eller på miljøet end andre teknologier til elproduktion.

Historisk set har kernekraft verdensrekord i hurtig omlæg til grøn energi, og dansk vejrenergi producerer da også efter 40 års massiv statsstøtte kun cirka halvt så meget elektrisk energi per indbygger sammenlignet med svensk og fransk kernekraft, som endda blev bygget for årtier siden. Finland, som kernekraftmodstanderne ofte fremdrager som skrækeksempel på langsom bygning af kernekraft, har netop åbnet et stort kernekraftværk og kommer om kort tid til at producere el fra kernekraft svarende til hele Danmarks elforbrug, hvorimod Danmark får kun halvdelen af sin el fra sol og vind.

Morten Sørensen

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.