Dette er en kommentar: FINANS bringer løbende kommentarer fra specialister og meningsdannere. Alle kommentarer er udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
Debat

Forfejlet kritik mudrer debat om nyt dagpengeforslag

Reformpakkens forslag om at hæve dagpengene op til 23.000 kr. i de første tre måneder har fået en kølig modtagelse i det meste af blå blok. Men kritikken er forfejlet.

Ole Just, cheføkonom i HK.

Begejstringen hos størstedelen af blå blok var til at overse, da regeringen og forligspartierne bag den nye reformpakke blev enige om at øge dagpengesatsen op til 23.000 kr. i de første tre måneder for a-kasse medlemmer, der har været medlem i fire år og i beskæftigelse i mindst to ud af de seneste tre år.

De blå partiers figenblad for ikke at indgå i aftalen var bl.a., at forslaget vil trække 750 fuldtidspersoner ud af et arbejdsmarked ”i en tid med mangel på arbejdskraft”.

Men figenbladet slår revner, når man kigger nærmere i tallene. De 750 svarer til den strukturelle effekt af dagpengeforslaget. Den strukturelle effekt er den ’valuta’ udstedt af Finansministeriet, der handles med i de politiske aftaler på Christiansborg, og den er ’renset’ for virkningerne af høj- eller lavkonjunktur. Derfor giver det ingen mening at blande den strukturelle effekt sammen med den konjunktursituation, Danmark står i, hvor ledighedstallene kun er gået en vej siden genåbningen – nedad.

Højkonjunkturen betyder, at færre bliver afskediget, og at ledige har nemmere ved at komme tilbage i arbejde. Alene af den grund er effekten af dagpengeforhøjelsen mindre end de ’750’ her og nu.

En anden grund hænger sammen med Finansministeriets regneregler. Når ministeriet skal beregne, hvad det koster at ændre dagpengesatsen, skelner man mellem en ydelseseffekt og en tilgangseffekt.

Ydelseseffekten dækker bl.a. over, at højere dagpenge medfører, at færre går fra ledighed til job. Tilgangseffekten dækker over, at højere dagpenge vil få beskæftigede vil søge mindre i deres opsigelsesperiode. Men holder den nu også vand?

Ud fra tidligere folketingssvar anslås det, at 250 af de 750 fuldtidspersoner skyldes ydelseseffekten. Tilgangseffekten står med andre ord for hele 500.

Så det er stærkt problematisk, at der fortsat hverken findes et solidt teoretisk eller empirisk belæg for tilgangseffekten. Skønnet på de ’500’ har altså ikke samme validitet som de ’250’. Men det får politikerne ikke at vide i dag.

Det Økonomiske Råd har foreslået en ”varedeklaration”, der viser validiteten af Finansministeriets effektberegninger på en skala fra A-C. Den skala ville betyde et A til ydelseseffekten, men kun et C til tilgangseffekten og gøre usikkerheden tydeligere.

Om det havde gjort en forskel i forhandlingerne, kan der kun gisnes om. Mere sikkert er det, at et tab af strukturelt arbejdsudbud på måske kun ’250’ er en meget lille pris for at skabe større tryghed for ca. 1,5 mio. a-kasse medlemmer og sikre finansieringen af et a-kassesystem, der er krumtappen i den danske flexicurity-model.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.