Slut-80’ernes inflation er tilbage
Det er længe siden, danskere har haft praktisk erfaring med inflation, og yngre generationer har slet ikke oplevet det i deres levetid. Derfor kan det være godt at huske på, hvor konkret inflation rammer almindelige danskere i deres hverdag.
Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
En lav inflation betyder, at priserne generelt stiger i et lavt tempo. Kodeordet er "generelt", for der er intet problem i, at nogle priser stiger, mens andre falder. Det er nærmest et tegn på, at markedsmekanismerne fungerer og løbende sender signaler om f.eks. ændrede præferencer eller produktionsforhold.
Stigende inflation er derimod et signal om, at pengepolitikken er løbet løbsk, og det fører kun bøvl med sig. Det kan illustreres gennem en bagers hverdag.
Forestil dig, at en bager skal bestille hvedemel. Leverandøren fortæller ham, at prisen er steget med 8 pct. Skal bageren købe af den samme leverandør alligevel? Eller bør han eksperimentere med nye brødtyper med lavere hvedeindhold? Det rigtige svar afhænger af årsagen til prisstigningen.
Hveden kan være steget, fordi flere har fået smag for hvedebrød. Det vil drive verdensmarkedsprisen på hvede op, hvilket vil få landmænd til at overveje at producere mere hvede og mindre af andre kornsorter i næste sæson. Men på kort sigt vil bageren skulle håndtere, at hvede er blevet dyrere. Det kan derfor være en god idé at eksperimentere med andre opskrifter.
Hvis det lykkes at lave et lækkert brød med et lavt hvedeindhold, så kan bageren få en fordel over konkurrenterne og høste gevinsten af sin innovationsindsats. Kunderne får også ny information, idet hvedebrød er blevet dyrere end f.eks. rugbrød. Nogle vil måske købe et rugbrød frem for et franskbrød.
En anden grund til prisstigningen kan være, at leverandøren er blevet dyrere end konkurrenterne. Hvis det er tilfældet, så bør bageren ringe rundt til andre leverandører og indhente tilbud. Hvis han ikke gør det, så bliver bagerens brød dyrere at producere end konkurrenternes brød, og han mister enten kunder eller penge til at dække sine investeringer. Indhentning af tilbud tager dog tid, som bageren hellere vil bruge i butikken eller hos sin familie.
En tredje mulighed er dog, at hveden er steget i pris, fordi mængden af penge i samfundet er steget langt mere end mængden af produkter. Det fører til generelle prisstigninger på varer og tjenesteydelser; altså inflation. Prisforholdet mellem hvede og havre er derfor det samme, og derfor bør den øgede pris på hvede få bageren til at øge priserne på alt brød uanset kornsammensætning.
Problemet er, at to eller alle tre ting kan ske på samme tid, hvilket gør det meget svært for bageren at købe de rigtige mængder, udvikle de rigtige brød og sætte priserne rigtigt i butikken. Og bageren køber ikke kun hvedemel, men også gær, salt, smør, vanilje, solsikkefrø og en lang række andre råvarer til sin produktion.
Høj inflation skaber således en situation, hvor prissignalerne i økonomien bliver delvist ødelagt. Hverken producenter, importører og andre grossister eller forbrugere kan være sikre på, at de træffer fornuftige valg, når inflationen er høj.
Inflation skal også håndteres i virksomhedskontrakter, og den skaber omfordeling mellem opsparer og låntager. Ved hyperinflation kan man endda ende i en ren bytteøkonomi, hvor penge har mistet deres værdi som betalingsmiddel.
Sidstnævnte er slet ikke aktuelt i Danmark. Men det er værd at notere sig, at tiden med høj inflation ikke var en dans på roser, og at der er gode grunde til at værdsætte prisstabilitet. Derfor må Den Europæiske Centralbank vise sig opgaven voksen og sikre stabilitet. Ellers er det måske tid til at genoverveje fastkurspolitikken.
