Dette er en kommentar: FINANS bringer løbende kommentarer fra specialister og meningsdannere. Alle kommentarer er udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
Debat

Teknologi kan løse to af vores største udfordringer. Har regeringen opdaget det?

Sundhedsvæsenet skal indrettes markant anderledes, og her kan digitale løsninger gøre en forskel.

Simon Sylvest, medstifter af Founders og serieiværksætter

Statsministeren har annonceret, at regeringen inden 1. april 2022 vil indlede forhandlinger om fremtidens sundhedsvæsen i form af en ny sundhedsreform. Midt i al diskussionen om struktureringen mellem praktiserende læger, sygehus, kommune og patient, som absolut er relevante, bør der stilles et ydmygt spørgsmål om regeringen har løftet blikket og fået øje på de enorme muligheder, der er i tech-løsninger til sundhedssystemet?

Fremtidens sundhedsudfordringer er velbeskrevet: Flere ældre, flere borgere med livsstilssygdomme, flere kronikere, flere og dyrere behandlingsmuligheder og knappe personalemæssige ressourcer. Komplekse problemer, der ikke løses alene med en ny organisering, flere penge eller flere ansatte.

Løsningerne kræver, at sundhedsvæsenet indrettes markant anderledes – og her kan digitale løsninger gøre en stor forskel.

Det ene kodeord er adherence. Basalt set henviser ordet til, om personen efterkommer lægens råd og anvisninger.

Og hvorfor er det vigtigt at kigge på adherence? Det er det, fordi forskning viser, at op mod 50 pct. ikke følger deres behandling som anvist af lægen eksempelvis i forhold til indtag af medicin.

Konsekvensen heraf er manglende effekt af medicinen, som kan føre til forværring af personens helbred, og i nogle tilfælde indlæggelser, og det gør adherence-udfordringer til et dyrt problem for samfundet.

Hvordan kan tech-løsninger hjælpe?

Der er mange årsager til, at behandlinger ikke bliver fulgt og medicin ikke bliver taget. Undersøgelser af området viser, at det kan være alt fra glemsomhed, angst for bivirkninger, lav motivation, mangel på viden/færdigheder og misforståelser i forhold til behandlingen - blot for at nævne nogle stykker. Derfor findes der ikke én løsning til at afhjælpe ringe adherence.

Her kommer tech-løsninger ind i billedet.

Forestil dig en diagnosespecifik tech-løsning, der fungerer via smartphone og kan ledsage den medicinske behandling. Der kunne eksempelvis være tale om en slags personlig assistent, der kan holde den enkelte i hånden og føre personen til det hurtigste og mest kvalificerede forløb – hvor risikoen for at falde fra behandlingen reduceres markant, og som tager højde for patientens individuelle situation og ressourcer.

En måde at ”empower” patienten og derved gøre dem eksperter i deres egen behandling. Jo mere indsigt, patienter har i deres sygdom og behandling, jo mere medansvar tager de.

Altså en add-on til de behandlinger, vi har i dag, hvor algoritmer og en moderne brugeroplevelse, kan holde styr på medicin, tidspunkter, dosering og ikke mindst informere og undervise om alle de forhold, der påvirker behandlingsforløbet og dermed sundhedstilstanden hos patienten.

Det vurderes, at add-on tech-løsninger er relevante til de fleste sygdomsområder.

Kæmpe potentiale i data

Det andet kodeord er data. I tillæg til ovenstående, som skaber stor værdi i sig selv, så vil struktureret arbejde med diagnosespecifikke tech-løsninger i løbet af kort tid give os noget, som vi aldrig har haft før: Adgang til data på, hvordan diverse behandlinger egentlig virker på forskellige personer.

Data på medicin har indtil nu været begrænset af at være udført i kontrollerede kliniske studier med udvalgte populationer, der aldrig kan være andet end en tilnærmelsesvis gengivelse af virkeligheden.

Overvej potentialet i pludselig at have meget præcis viden om, hvilken medicin og behandling, der virker bedst på forskellige typer personer – både i forhold til det fysiske og det mentale. Data har potentiale til at forbedre og demokratisere sundhedsvæsenet ved at tilbyde en mere personlig tilgang baseret på troværdige data.

Systemet vil samtidig kunne levere bedre og mere personlig pleje. Med data om kroppens biologiske forhold og livskvalitet vil det blive muligt med tidlig indgriben og en mere positiv udvikling i den enkeltes sundhed.

Det danske sundhedssystem er i en gunstig situation i forhold til denne datadrevet udvikling, fordi systemet grundlæggende er velfungerende og uden indbygget skræk for modernisering og digitalisering.

Derudover har vi en pålidelig offentlig datainfrastruktur, enestående dataregistre og en befolkning, der er helt fremme i skoene i brugen af internettet, sociale medier og andre digitale kanaler til informationssøgning og kontakt med det offentlige.

Når forhandlingerne om en ny sundhedsreform indledes, håber jeg, at et centralt punkt i forhandlingerne vil være, hvordan vi hurtigt får eksekveret på mulighederne i tech-løsninger. Danmark har nogle af de dygtigste tech-iværksættere i verden – inddrag dem i udfoldelsen af mulighederne!

Vi skal have sat de digitale løsninger i spil, fordi de kan være med til yderligere at placere patienten i centrum for egen behandling, effektivisere behandlinger, frigøre ressourcer og spare samfundet for penge. Jeg håber inderligt, at fraværet af dette emne i debatten ikke er ensbetydende med, at det ikke tænkes med i den nye reform.

Vi må ikke misse denne unikke mulighed.

Simon Sylvest

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.