Dette er en kommentar: FINANS bringer løbende kommentarer fra specialister og meningsdannere. Alle kommentarer er udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
Debat

Nej tak til fast arbejde og firmabil

Vi siger op som aldrig før, og i USA taler de om “The Great Resignation“. Antallet af opsigelser slår rekord måned efter måned. Og der er ikke tegn på, at det stopper.

Louise Orbesen, partner i rådgivningsvirksomheden Leading Humans. Tidl. konsulent hos McKinsey & Co og Boston Consulting Group.

»Jeg vil have et liv som dit, Louise,« sagde han og smilede vagt. Ordene faldt fra en succesfuld topleder i en af Danmarks største virksomheder. Det interessante er ikke, at han ville have ”mit liv”, men a) hvad han vil væk fra og b) hvad han længes efter. Hvad lagde han i ordene?

Jeg har kendt ham gennem mange år som en ambitiøs, dedikeret og utroligt sympatisk person. Han er ikke mere end først i fyrrerne, og for ikke så mange år siden ville det være tæt på utænkeligt, at en person som ham ville tænke på meget andet end at fortsætte i det korporate karrierespor, indtil pensionsalderen kunne lede ham over i nogle bestyrelsesposter og en langsom retræte.

Sådan er det ikke længere. Vi siger op som aldrig før, og i USA taler de om The Great Resignation. Her ser man, at antallet af opsigelser bliver ved med at slå rekord måned for måned, og der er ikke tegn på, at det stopper.

McKinsey har netop lavet en undersøgelse blandt knap 6.000 personer i USA, Canada, Australien, Singapore og England, og den viser, at 40 pct. kraftigt overvejer at sige op indenfor de næste tre til seks måneder. Ud af dem er det mere end hver tredje, der ikke har tænkt sig at have et nyt job på hånden, før de gør det. Også herhjemme slog jobomsætningen rekord i slutningen af 2021.

Tendensen til at sige op fra det faste job har været undervejs længe, men corona har sat ekstra skub i udviklingen.

Hakon Mosbech er journalist hos Zetland og han har undersøgt emnet. Han er kommet frem til, at der særligt er fire grunde til, at vi ikke længere gider livet som ansatte med fast løn, firmabil og ratepension. De fire grunde er

  1. Stress, arbejdsforhold og giftig arbejdskultur
  2. Coronavækkelsen og jagten på mening
  3. Antiwork: Vi lever ikke for at arbejde
  4. Ophobning og smitsomhed

Da jeg spurgte min ven, toplederen, hvad han ville væk fra og hvad han længtes efter, var det tydeligt, at alle fire faktorer også var i spil for hans vedkommende.

»Jeg længes efter at have en kalender, der ikke er fyldt fra morgen til aften. Jeg føler, at jeg bruger mit liv på at opfylde andres behov, og jeg har brugt de sidste mange år på at få enderne til at mødes mellem personligheder, der konstant kolliderer. Det slider på mig og jeg tænker, at det måske kunne være anderledes.«

Selvom han er mere end almindeligt ressourcefuld, er han ved at være træt af at have en arbejdsdag, der begynder meget tidligt og slutter sent uden ret meget råderum til at gøre andet end det, som andre har sat i hans kalender. Han arbejder i en branche, der er præget af små indtjeningsmarginer, og de seneste års pressede økonomiske resultater har ikke hjulpet på arbejdskulturen, der i forvejen var præget af mistillid og frygt.

»Jeg har en masse ideer, som jeg går og pusler med. Det kunne sagtens blive rigtig godt, men jeg har jo aldrig tid til at gøre noget ved dem, og tanken om, at det en dag er for sent at gøre dem til virkelighed, presser sig mere og mere på.«

Toplederen er – helt i tråd med tidens trend – optaget af at bruge sit arbejdsliv på noget, der efterlader ham med mere energi, end det tager. Han elsker at arbejde hårdt; han kan nærmest ikke lade være, men han savner at kunne tage temperaturen på vej hjem fra arbejde på en onsdag aften og konstatere, at det grundlæggende er sjovt, meningsfuldt og tilfredsstillende.

Han vil gerne kunne bestemme mere over, hvad han laver – og hvornår.

»Selvom jeg arbejder meget, så ved du jo også, at min familie og venner betyder alt for mig. På det seneste har jeg fået den tanke, at meningen med livet ikke er at arbejde sig selv halvt ihjel. At det mest dyrebare vi kan have, er tid og relationer.«

Det svar rimer nogenlunde på Antiwork-bevægelsen, der dog går mere radikalt til værks. Den handler nemlig om at sætte noget andet end arbejde i centrum for sit liv.

For nylig var der en del mediedækning af den tendens, der kaldes for FIRE – Financial Independence, Retire Early - og som går ud på at gå benhårdt efter at blive økonomisk uafhængig i en ung alder ved at sætte forbruget ekstremt lavt, spare op og så gå på pension tidligt.

Vi siger op som aldrig før, og coronakrisen har sat skub i den tendens. Mange skifter 9 til 17-livet ud med mere frihed. Det kan være som selvstændig, iværksætter, freelancer med lavere omkostningsbase eller som flere og flere ex-direktører gør det: Med en trebenet model, der består af rådgivning, investering og bestyrelsesarbejde.

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.