Købekraften hos danskerne er i top på trods af høj inflation
Lønmodtagernes realløn og købekraft presses af høj inflation. Men der er ikke grund til bekymring. Danskernes realløn har været støt stigende i mange år, og inflationen forventes at aftage igen i løbet af 2022.
Dette er et debatindlæg: Finans bringer løbende indlæg fra specialister og meningsdannere. De er alle udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
I 4. kvartal steg lønnen på DA-området med 3,2 pct. sammenlignet med samme kvartal sidste år. Samme kvartal steg forbrugerpriserne også med 3,2 pct. Dermed stod reallønnen stille i sidste kvartal af 2021.
Heldigvis er der ikke grund til bekymring for danskernes købekraft. De seneste ni år har budt på høje reallønstigninger og øget købekraft for danske lønmodtagere. I 35 kvartaler i streg er lønnen steget mere end de priser, man skal betale som forbruger i Danmark. Samlet set er reallønnen steget med 14 pct. i perioden 2013-2021. Det har skabt øget forbrugsmuligheder for lønmodtagere og stimuleret det private forbrug.
Også gennem coronakrisen, hvor mange virksomheder blev tvunget til at holde lukket, har man set nogle historisk høje stigningstakter for reallønnen.
Sammenlignet med andre lande ligger den danske reallønsudvikling helt i top, når man ser over de senere år. Siden begyndelsen af jobopsvinget i 2013 har reallønsvæksten været på ca. 1,4 pct. om året herhjemme. I samme periode har reallønsvæksten i Sverige været på 1,3 pct., mens den i Tyskland har været 1,1 pct. og i Norge nede på 0,4 pct.
Når det kommer til øgede forbrugsmuligheder, har danske lønmodtagere med andre ord været i førersædet i snart 10 år.
Dertil kommer, at danske virksomheder gik langt for at hjælpe og beholde medarbejdere under coronakrisen. Det bevirkede, at relativt få danskere måtte tage plads i ledighedskøen sammenlignet med i andre lande. I dag er coronaledigheden endda helt væk, og ser man alene på lønudviklingen de seneste to år, er der samlet set ingen indikationer af, at dansk økonomi har befundet sig i en økonomisk krise.
Kigger man i krystalkuglen, er den gode nyhed også, at der ikke for alvor er tegn på, at de nye tider med højere inflation kommer til at udvikle sig til en ny hverdag. Den højere inflation i Danmark, ligesom i udlandet, afspejler kraftigt stigende energipriser og coronarelaterede forhold, herunder udfordringer med forsyningskæderne. Der er grund til at tro, at der er tale om midlertidige fænomener.
Konsensus blandt prognosemagere er da også, at inflationen kommer til at falde tilbage til et mere naturligt leje i det kommende år i takt med, at særligt energipriserne vil kravle ned fra deres nuværende høje niveauer. Med de nuværende nominelle lønstigninger vil det betyde, at der igen vil være tale om solid reallønsvækst, som understøtter lønmodtageres købekraft.
Samtidig hører det med til billedet, at virksomhederne har tabt konkurrenceevne til udlandet i de seneste kvartaler. Inden for fremstillingsindustrien har lønudviklingen ligget over udlandet i 12 kvartaler i streg. Det gør det vanskeligere at afsætte danske varer i udlandet, hvilket i sidste ende vil koste vækst og arbejdspladser herhjemme.
Samlet set er der grund til at slå koldt vand i blodet. Uholdbare lønstigninger drevet af en midlertidig høj inflation risikerer at starte en løn-pris-spiral, som vil sætte det nuværende opsving over styr.
