Dette er en kommentar: FINANS bringer løbende kommentarer fra specialister og meningsdannere. Alle kommentarer er udtryk for den pågældende skribents egen holdning.
Debat

Greenwashing: Hvis bare de små klimaskridt solgte billetter

Flere og flere virksomheder falder for fristelsen og lover langt mere, end de kan holde (og dokumentere) i forhold til deres klimaindsats. Greenwashing er derfor et stadigt stigende problem i erhvervslivet.

Jakob Mathias Wichmann, partner og co-founder i rådgivnings- og investeringsselskabet The Footprint Firm

Det er i dag nærmest blevet normen, at virksomheder bruger mærkater som CO2-neutral, nettonul-udledning, klimavenlig, miljørigtig, bæredygtig - ofte uden, at der desværre er kvalitet eller hold i udmeldingerne. Med et andet ord greenwashing.

En analyse, som EU-kommissionen kom med sidste år, viser således, at næsten halvdelen af de virksomheder, der påstår, at de er bæredygtige, overdriver i deres kommunikation og mangler dokumentation for deres påstande. Det er også en tendens, vi i den grad ser herhjemme. Forbrugerombudsmanden modtog i 2020 samlet 64 klager om greenwashing. I 2019 var antallet af klager 19.

Derfor har Forbrugerombudsmanden også for nylig lanceret en såkaldt kvikguide, der har til formål at gøre det lettere for virksomheder at overholde reglerne for markedsføring i forhold til klimaindsatsen. Forbrugerombudsmanden fik desuden i aftalen om finansloven for 2022 bevilliget 7 mio. kr. årligt fra 2022-2025 for at imødegå det stigende antal sager om greenwashing.

Dertil er EU på vej med regulering på området blandt andet inden for den finansielle sektor, som vil mindske virksomhedernes mulighed for udokumenteret at kalde noget bæredygtigt eller klimavenligt.

Det er en farlig og kortsigtet sti, vi er på vej nedad, som kan koste både erhvervsliv og klimaomstillingen dyrt.

Jakob Wichmann

Det er selvfølgelig gode og vigtige initiativer, men spørgsmålet er, hvor langt det rækker i forhold til at komme den stigende greenwashing til livs. For vi står lige nu i en situation, hvor kunderne i stigende grad efterspørger grønne produkter, og hvor det at sige, at man som virksomhed vil reducere i sit klimaaftryk med 10, 20 eller 30 procent, bare ikke lyder af meget - når konkurrenterne stadig proklamerer CO2-neutralitet, 100 procent CO2-reduktion eller måske endda at være klimapositiv.

Det bliver ikke nemmere, at langt de færreste forbrugere rent faktisk kan gennemskue, at det godt kan være sådan, at produktet fra virksomheden, som kun lover de små klimabesparelser, er langt bedre set med klimabrillerne på end produktet fra den virksomhed, som proklamerer CO2-neutralitet. Derfor vil mange virksomheder stadig vælge at gå efter de på papiret mere storslåede klimamærkater, som er enkle at forstå og får virksomheden til at fremstå mest klimabevidst i forbrugernes øjne.

Det er en farlig og kortsigtet sti, vi er på vej nedad, som kan koste både erhvervsliv og klimaomstillingen dyrt. Den enkelte virksomhed vil med et oversalg af klimaindsatsen naturligvis risikere at få ørene i maskinen.

Det har vi allerede set virksomheder som Arla med deres “CO2-neutrale mælk” og Danish Crown med deres “klimakontrollerede gris.” Men det kommer også med en dyr pris mere generelt på brancheniveau og for det samlede erhvervsliv - også for dem, der faktisk holder sig på troværdighedens smalle sti og ikke oversælger deres klimaindsats. For med mere og mere greenwashing, følger mere og mere skepsis fra forbrugerne.

Halvdelen af danskerne er allerede i dag skeptiske overfor, om der er bund i de mange klima- og bæredygtighedstiltag, som virksomheder og brands kommunikerer om.

Hvis virksomhederne oversælger klimabudskaberne vil den skepsis kun blive større - og når forbrugerne ikke længere stoler på de grønnere produkter er det mere sandsynligt de fravælger dem.

Derfor er der brug for, at virksomheder - store som små - i langt højere grad begynder at kvalificere, kvantificere og dokumentere deres klimaindsats ved eksempelvis klimaregnskaber og livscyklusvurderinger af produkterne - og hermed påtage sig et ansvar for ikke at udvande deres egen og andre virksomheders grønne troværdighed.

Der er også brug for, at virksomhederne grundigt overvejer, hvor attraktivt det er at gå efter CO2-neutral eller 100 procent bæredygtig. Forhåbentlig kan vi nå et mindset, hvor de 10, 20 eller 30 procent reduktion i virksomhedens klimaaftryk faktisk kan være det, virksomheder går ud til forbrugeren med, fordi det ofte er mål, der er mulige at nå på kortere sigt.

Jakob Wichmann

Top job

Forsiden lige nu

Anbefalet til dig

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver abonnement

Med et abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læselisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.

Du kan ikke logge ind

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, men vi har sørget for, at du har adgang til alt vores indhold, imens vi arbejder på sagen. Forsøg at logge ind igen senere. Vi beklager ulejligheden.

Du kan ikke logge ud

Vi har i øjeblikket problemer med vores loginsystem, og derfor kan vi ikke logge dig ud. Forsøg igen senere. Vi beklager ulejligheden.